Ved loven foretages en række ændringer i lov nr. 398 af 12. juli 1946 om handel med samt tilvirkning og besiddelse af våben m. v.

Baggrunden for lovforslaget er, at der i de senere år er sket en del alvorlige ulykker ved misbrug af våben, som efter den tidligere gældende ordning ikke var omfattet af våbenlovens kontrolregler, navnlig salongeværer og luftbøsser. Gennem Foreningen af Politimestre i Danmark er der indsamlet et materiale, der for de sidste 2-3 år belyser, i hvilket omfang brug af salongeværer og luftbøsser har ført til ulykker. Materialet, der omfatter samtlige politikredse uden for København, viser 110 tilfælde af personskade, herunder 2 ulykker med dødelig udgang, 6 øjenbeskadigelser og i alt 15 tilfælde af betydelig personskade. Endvidere fremgår det af materialet, at der har været ca. 500 sager, herunder hærværkssager, vedrørende misbrug af de nævnte våben.

Materialet viser, at det er salongeværerne, der frembyder fare for de alvorligste ulykker, samt at faren i særlig grad er knyttet til unge menneskers brug af våbnene; dette sidste gælder navnlig med hensyn til luftbøsserne.

For så vidt angår springknive og springstiletter, er der inden for de sidste 2-3 år begået 3 drab med disse våben. Dette var formentlig baggrunden for den offentlige debat om forbud mod våbnene. Selv lagde justitsministeren, efter hvad han anførte ved fremsættelsen, megen vægt på, at springknivene og springstiletterne — der ikke tjener noget nyttigt formål — ligesom andre af de våben, der er omfattet af forbudsreglen i våbenlovens § 4, efter deres konstruktion meget let giver anledning til misbrug.

Efter loven kræves der fremtidig tilladelse til at indføre, tilvirke, erhverve, besidde, bære eller anvende salongeværer. Disse våben er således i det hele inddraget under lovens kontrolregler.

Med hensyn til glatløbede haglgeværer, altså de sædvanlige jagtgeværer, og luft- og fjederbøsser bestemmes, at personer under 18 år skal have tilladelse til at erhverve, besidde, bære eller anvende de pågældende våben, og at disse ikke må overdrages eller overlades til unge under 18 år, der ikke foreviser den nødvendige tilladelse.

I denne forbindelse kan det dog nævnes, at ifølge lovens § 2 kan personer, der ved lovens ikrafttræden er i besiddelse af ikke-automatiske salongeværer af kaliber ikke over .22 eller ammunition hertil og — for så vidt angår unge under 18 år — glatløbede haglgeværer og luft- og fjederbøsser, fortsat besidde de nævnte våben m. v., men må ikke bære eller anvende dem uden tilladelse.

For så vidt angår springknive og springstiletter, går loven ud på, at den bemyndigelse, justitsministeren allerede har i våbenlovens § 4 til at udstede forbud imod at indføre, erhverve, overdrage, besidde eller bære bl. a. skarpe våben, hvis klinge overstiger 12 cm, udvides til at omfatte springknive og springstiletter uanset længden af klingen.

Samtidig er formuleringen af våbenlovens § 4 ændret, således at justitsministerens bemyndigelse fremtidig også omfatter udstedelse af forbud mod at anvende eller overlade andre besiddelsen af de i bestemmelsen nævnte våben m. v.

Ved loven foretages enkelte andre ændringer af våbenloven, men disse ændringer er alene af redaktionel karakter eller ajourføringer af lovteksten.

I henhold til § 3 trådte loven i kraft 1. juli 1963.

Det lykkedes ikke at opnå enighed om lovforslaget under sagens behandling i folketinget. Mens Søgaard (S) og Aage Fogh (RV) tilsluttede sig forslaget ved dettes 1. behandling, gav Østergaard (V) og Ellen Strange Petersen udtryk for, at de kunne tiltræde lovens hovedformål, men ønskede nærmere at drøfte forskellige detaljer i udvalget. Herluf Rasmussen (SF) var ikke tilfreds med lovforslagets § 2, der gav mulighed for opkøb af de af loven omhandlede våben inden lovens ikrafttræden. Grøndahl (Uafh) fandt, at lovforslaget var upåkrævet. De af forslaget omfattede våben var ikke farligere end mange redskaber fra dagliglivet, og efter hans mening var en effektiv kontrol med lovens håndhævelse yderst vanskelig.

Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til et udvalg, der i sin betænkning stillede forslag om nogle mindre ændringer af lovforslaget i skærpende retning. Desuden stillede venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget et ændringsforslag, der gik ud på at bevare den gældende aldersgrænse på 16 år for erhvervelse og benyttelse af glatløbede jagtgeværer samt luft- og fjederbøsser.

Ved lovforslagets 2. behandling vedtoges de ændringsforslag, der var stillet af hele udvalget, mens mindretallets ændringsforslag forkastedes med 75 stemmer mod 37.

Mellem 2. og 3. behandling havde udvalget samråd med justitsministeren, hvorunder ministeren gav tilsagn om, at unge mennesker mellem 16 og 18 år, der løser jagttegn, som regel vil kunne opnå dispensation til at bære og bruge haglgeværer, hvis politiet ikke har ufordelagtige oplysninger om dem.

Tillige erklærede ministeren, at 18 års aldersgrænsen ikke hindrer skytteforeningerne i ligesom hidtil at optage medlemmer under denne alder, forudsat at der ikke udleveres våben til dem, som de kan medtage fra skydebanerne.

Herefter vedtoges lovforslaget ved 3. behandling med 109 stemmer mod 40 (V, Uafh og nogle medlemmer af KF).