I § 1, stk. 2, i lov nr. 83 af 16. marts 1963 om beregning af et reguleringspristal (se nedenfor under nr. 4) er det bestemt, at det omhandlede reguleringspristal, der for januar kvartal 1963 er fastsat til 100, skal finde anvendelse på pristalsreguleringer, der er fastsat ved lov. Med henblik herpå har det været nødvendigt at ændre de i loven om kong Frederik den Niendes civilliste indeholdte regler om pristalsregulering.

Dette sker ved nærværende lov, der giver § 1 i lov nr. 428 af 4. juni 1947 om kong Frederik den Niendes civilliste (årbog 1946-47, side 93) følgende affattelse:

„§ 1. Statens ydelse til kong Frederik den Niendes civilliste fastsættes til et grundbeløb af 1.500.000 kr. årlig, hvortil kommer et beløb af 475.000 kr. med de den 1. april 1963 gældende reguleringer.

Ydelsen til civillisten forhøjes eller nedsættes med et beløb af 10.000 kr. for hver portion overenskomsttillæg, hvormed lønningerne til statens tjenestemænd forhøjes eller nedsættes.

Ydelsen i henhold til stk. 1 og stk. 2 forhøjes eller nedsættes med 3 pct. for hver fulde 3 points' udsving i reguleringspristallet ud over 100. Reguleringspristallet for januar og juli måneder benyttes ved reguleringen for tidsrummet henholdsvis 1. april-30. september og 1. oktober-31. marts. Eventuelle overskydende points henstår til næste regulering.

Ydelsen til civillisten udbetales månedlig og forud ved hver måneds begyndelse."

Det den 1. april 1963 gældende tillæg til det i nærværende lovs § 1, stk. 1, nævnte beløb på 475.000 kr. udgør 1.242.000 kr.

Da der ikke i den samtidig gennemførte lov om ændringer i lov om lønninger og pensioner m. v. til statens tjenestemænd er taget stilling til spørgsmålet om regulering ved fald i reguleringspristallet under 100, idet dette spørgsmål først vil blive overvejet ved en sådan nedgang i pristallet, har man heller ikke i nærværende lov optaget bestemmelser herom.

Lovforslaget fremsattes i folketinget sammen med de to nedenanførte lovforslag om ændringer i lovene om årpenge for tronfølgeren og for medlemmer af det kongelige hus.

Ved fremsættelsen af disse lovforslag anførte statsministeren:

„Baggrunden for de tre lovforslag er bestemmelsen i § 1, stk. 2, i loven om beregning af et reguleringspristal, hvorefter dette pristal skal anvendes ved pristalsreguleringer, der er fastsat ved lov.

Statsydelsen til civillisten samt årpenge for tronfølgeren og til medlemmer af det kongelige hus reguleres i henhold til de nugældende bestemmelser for hver 3 point's udsving i detailpristallet med 1914 som basis. For statsydelsens vedkommende reguleres pr. 1. april og 1. oktober på grundlag af januar- og julipristallet, medens der for så vidt angår årpenge til tronfølgeren og medlemmer af det kongelige hus alene finder regulering sted pr. 1. april på grundlag af januarpristallet.

Den gældende pristalsregulering foreslås afløst af en ordning efter samme retningslinjer, som foreslås for så vidt angår statens tjenestemænd."

Lovforslaget henvistes ligesom 10 andre lovforslag vedrørende det nye reguleringspristal til folketingets lønningsudvalg, der indstillede lovforslagene til vedtagelse uændret, idet dog socialistisk folkepartis repræsentant i udvalget ikke ønskede at medvirke til i lovene at indarbejde det nye reguleringspristal, som ved omsforliget blev aftalt mellem fire af folketingets partier.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 133 stemmer mod 1 (Kai Moltke), idet 10 medlemmer (SF med undtagelse af forannævnte) afholdt sig fra at stemme.