Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

„I forretningsorden for folketinget, som vedtaget den 17. december 1953, med ændringer af 23. november 1954 og 29. april 1959, foretages følgende ændring:

I § 7 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

„0. Når lovforslag eller forslag til folketingsbeslutning, fremsat af et eller flere medlemmer af tinget, er henvist til behandling i udvalg, har forslagsstilleren — henholdsvis ordføreren for forslagsstillerne — såfremt han ikke er indvalgt i udvalget, adgang til at deltage i udvalgets møder om den pågældende sag, dog uden stemmeret og uden ret til at fremsætte nogen udtalelse i betænkningen. I øvrigt kan ethvert folketingsudvalg give folketingsmedlemmer, som ikke er indvalgt i udvalget, adgang til at deltage i udvalgets møder uden stemmeret og uden ret til at fremsætte nogen udtalelse i betænkningen.""

Som begrundelse for forslaget anførte ordføreren for forslagsstillerne, Iver Poulsen (Uafh.), ved fremsættelsen:

„Forslaget går for det første ud på at sikre, at det medlem eller ordføreren for de medlemmer, som har fremsat et forslag her i tinget, også selv får adgang til at deltage i udvalgsbehandlingen af det fremsatte forslag, dog uden stemmeret og uden ret til at fremsætte nogen udtalelse i betænkningen.

Forslaget går for det andet ud på udtrykkeligt i forretningsordenen at optage bestemmelse om den adgang, som et folketingsudvalg allerede nu antages at have, til at lade folketingsmedlemmer, som ikke er indvalgt i udvalget, deltage i udvalgets møder uden stemmeret og uden ret til at fremsætte nogen udtalelse i betænkningen, jfr. Folketingstidende 1953-54, tillæg B. sp. 169, hvor der i betænkning og indstilling fra folketingets udvalg for forretningsordenen, afgivet den 10. december 1953, om forretningsordenens § 7, stk. 4, udtales:

„I stk. 4, der omhandler særlige udvalg, det vil sige udvalg til behandling af enkelte sager, har man udeladt den hidtidige bestemmelse om, at et udvalg kan tilkalde et eller flere stemmeberettigede medlemmer, når tinget giver sit samtykke dertil. Denne bestemmelse er ikke blevet brugt i de senere år og vil formentlig kunne undværes, særlig i betragtning af at man i praksis har antaget, at et udvalg kan give et folketingsmedlem, der ikke er indvalgt i udvalget, adgang til at deltage i dets møder uden stemmeret og uden ret til at fremsætte nogen udtalelse i betænkningen."

Det er utvivlsomt en udbredt opfattelse i befolkningen, at der er tale om en mangel i vor demokratiske teknik eller demokratiske realitet, når ikke enhver gruppe i folketinget har adgang til med i hvert fald ét medlem at gøre sin opfattelse gældende eller i det mindste følge arbejdet i ethvert udvalg, og at denne mangel burde fjernes ved mere vidtgående ændringer i forretningsordenen end den, der foreslås i det her fremsatte forslag. Vi har imidlertid holdt vort forslag så langt indenfor, hvad der er rimeligt, og hvad der må forekomme helt selvfølgeligt, at en undladelse af at støtte forslaget kun forekommer os mulig, hvis man vil give afkald på et demokratisk og sagligt grundlag for sin stillingtagen.

Den aktuelle anledning til, at de uafhængige fremsætter dette forslag, er den situation, der opstod, efter at vi havde fremsat vort forslag til lov om ministres strafansvar, der blev underkastet første behandling den 27. marts, hvorefter overgang til anden behandling blev vedtaget, idet forslaget blev henvist til det udvalg, der allerede behandler det af medlemmer af venstre og det konservative folkeparti fremsatte lovforslag om samme emne. Ved første behandling af vort lovforslag fastslog den højtærede justitsminister, at det efter hans mening er

„helt klart, at forslaget på flere punkter betegner væsentlige forbedringer i forhold til det tidligere af venstre og det konservative folkeparti fremsatte forslag og dermed også er et mere frugtbart grundlag for en principdrøftelse".

Ordførerne for socialdemokratiet, det radikale venstre og socialistisk folkeparti sluttede sig til denne vurdering, som ikke blev modsagt fra nogen side — heller ikke fra venstre eller det konservative folkeparti.

De uafhængiges lovforslag blev som sagt henvist til det tidligere nedsatte udvalg. Ved første behandling af venstres og de konservatives forslag den 18. januar oplyste jeg tidenden sp. 2159 — at vi havde udarbejdet et selvstændigt lovforslag, og anmodede om, at der blev givet et medlem af mit parti adgang til at deltage i de kommende udvalgsmøder uden stemmeret og uden ret til at fremsætte nogen udtalelse i betænkningen. Jeg kunne herved henvise til, at en sådan mulighed var fastslået som praksis i forbindelse med vedtagelsen af den nuværende forretningsorden i 1953-54.

I udvalgets svar på vor anmodning udtaltes imidlertid:

„Udvalget fandt ikke en sådan ordning hensigtsmæssig, men det vedtoges, at man vil være villig til, når det af de uafhængige bebudede lovforslag foreligger, at føre de fornødne forhandlinger om dette lovforslag med repræsentanter for partiet."

Formodentlig skulle dette svar forstås således, at vi på lignende måde som en deputation fra en organisation ville få adgang til at fremføre vore synspunkter ved et eller måske flere møder med udvalget.

Vi har senere fremsat vort lovforslag her i tinget, og naturligvis vil v i være taknemlige over at kunne få foretræde for det udvalg, der behandler vort lovforslag, men det forekommer os mere rimeligt, om man havde givet os adgang til at følge hele udvalgsbehandlingen af vort forslag ved at give os en observatørpost i udvalget, hvilket udvalget jo havde mulighed for. Det har udvalget imidlertid ikke ønsket, og derfor appellerer vi nu til det høje ting om ved en ændring af forretningsordenen at sikre, at der gives ethvert forslagsstillende medlem eller enhver ordfører for flere forslagsstillende medlemmer adgang til uden stemmeret at deltage i møderne i det udvalg, hvortil deres forslag bliver henvist. Det mener vi vil være en retfærdighedshandling mod ikke alene vort parti, men mod ethvert ikke udvalgsberettiget parti, der fremtidig måtte fremsætte forslag her i tinget.

Når vi også har foreslået indsat udtrykkelig bestemmelse i forretningsordenen om, at ethvert udvalg har adgang til at lade folketingsmedlemmer, som ikke er indvalgt i udvalget, deltage i udvalgsarbejdet, skønt dette jo efter den før citerede betænkningsudtalelse allerede er muligt, er det, fordi den eksisterende mulighed synes at være næsten gået i glemmebogen. Det er vort håb, at indsættelse af en udtrykkelig bestemmelse vil medføre, at udvalgene i rimeligt omfang vil imødekomme anmodninger om at give ikke-udvalgsberettigede partier adgang til deltagelse omend uden stemmeret i udvalgsarbejdet.

Jeg håber på tingets velvillige behandling af dette efter vor mening rimelige og meget beskedne forslag."

Ved 1. behandling pegede Gustav Pedersen (S) på, at forslaget drejede sig om ændringer i forretningsordenen af så principiel betydning, at sagen måtte underkastes en grundig udvalgsbehandling, som ikke ville kunne tilendebringes i den løbende samling. Han sluttede sine bemærkninger til forslaget således:

„Jeg har altså den opfattelse, at det foreliggende forslag foreløbig må komme til en grundig behandling i udvalget for forretningsordenen, og så vil folketingets arbejdsgang antagelig gøre det nødvendigt, at det fremsættes på ny ved næste folketingsårs begyndelse. Jeg håber, at det da bliver muligt at finde en form, hvor de to opfattelser — den opfattelse, der mener, at udvalgsarbejdet må være et lukket mødes arbejde, og den opfattelse, der repræsenteres af den ærede ordfører for de uafhængige — må kunne finde en fællesnævner, uden at en eventuel nyordning kommer til at genere arbejdet, og uden at den giver et urimeligt handicap for de mindre partier."

Af andre medlemmer havde, foruden ordføreren for forslagsstillerne, kun Aksel Larsen (SF) ordet. Han udtalte bl. a.:

"Jeg kan meget vel forstå, hvorfor de uafhængige kommer med et sådant forslag, men jeg tillader mig at mene, at hvis man var gået den vej, at man havde fremsat forslaget motiveret over for udvalget for forretningsordenen og bedt om at få lov til mundtligt at diskutere det med udvalget for forretningsordenen, ville det også have kunnet lade sig gøre, og så kunne det være, at man havde nået et lige så godt resultat, som man kan nå ad den vej, man nu har valgt. Jeg skal imidlertid ganske overlade til de uafhængige selv at bestemme deres vej, og jeg mener også, at den omstændighed, at de har fremsat et forslag her i folketinget, naturligvis ikke skal betyde, at de skal have mindre chance for at få det imødekommet, end de ellers ville have. Jeg vil tro, at hvis man var i stand til kun at tage stilling til forslaget, sådan som det her foreligger, kunne vi godt nå at gøre det færdigt inden udgangen af denne måned, for det er jo sådan set et ret enkelt forslag.

På den anden side rejser imidlertid et forslag om ændring af folketingets udvalgspraksis en række andre spørgsmål, så det hele bliver langt mere kompliceret, og derfor forudser jeg også, at vi ikke bliver færdige med denne sag i dette folketingsår, men først i næste folketingsår.

Jeg vil ikke tage endelig stilling til forslaget, men jeg vil sige, at i vor gruppe er der i hvert fald en udbredt forståelse for, at her er der visse ønsker, som bør imødekommes, og at her kan der tiltrænges ændringer."

Forslaget henvistes efter 1. behandling til udvalget for forretningsordenen, der ikke nåede at få afgivet betænkning om sagen inden samlingens slutning.