Ved folketingsbeslutningen meddeler folketinget samtykke til, at Danmark ratificerer konventionen om den kontinentale sokkel, undertegnet i Geneve den 29. april 1958, og til, at dansk højhedsret i henseende til udforskning og udnyttelse af naturforekomster udøves på den del af den kontinentale sokkel, der efter konventionen tilhører det danske rige.

Konventionens forhistorie.

I tiden fra 24. februar til 27. april 1958 afholdtes der efter indbydelse fra De Forenede Nationer og i denne organisations europæiske hovedkontor i Geneve en international konference vedrørende retsordenen på havet.

Grundlaget for forhandlingerne på konferencen var et udkast til regler om retsordenen på havet, som De Forenede Nationers folkeretskommission efter flere års forarbejder i 1956 havde afgivet til FN.

Dette udkast kom til behandling på FNs 11. plenarforsamling. I overensstemmelse med kommissionens anbefaling besluttede plenarforsamlingen ved en resolution af 21. februar 1957 at indkalde en international konference, som skulle træde sammen i foråret 1958 med det formål at undersøge spørgsmålet om retsordenen på havet under hensyntagen ikke alene til problemernes retlige, men også til deres tekniske, biologiske, økonomiske og politiske sider og at udforme resultaterne af sit arbejde i en eller flere internationale konventioner eller sådanne andre dokumenter, som konferencen måtte finde hensigtsmæssige.

Danmark var på konferencen, i hvis arbejde i alt 86 lande deltog, repræsenteret. ved en delegation, hvis formand var udenrigsministeriets rådgiver i folkeret, professor ved Århus universitet, dr. jur. Max Sørensen.

Som resultat af konferencens forhandlinger vedtoges følgende konventioner:

1. Konvention om søterritoriet og den tilgrænsende zone;

2. Konvention om det åbne hav;

3. Konvention om fiskeri og fredning af det åbne havs levende rigdomskilder;

4. Konvention om den kontinentale sokkel.

Endvidere vedtoges en valgfri protokol om tvungen bilæggelse af tvistigheder.

De 4 konventioner samt den valgfri protokol undertegnedes ved konferencens afslutning af den danske delegations formand og en repræsentant for udenrigsministeriet. Undertegnelsen skete under forbehold af ratifikation.

Konventionen om den kontinentale sokkel træder ifølge sine bestemmelser i kraft, når 22 lande har ratificeret eller tiltrådt konventionen.

Konventionens indhold.

Konventionens artikel 1 definerer begrebet den kontinentale sokkel som (a) havbunden og undergrunden i de undersøiske områder, som grænser op til kysten, men ligger uden for det ydre territorialfarvand indtil en dybde af 200 meter eller uden for denne grænse, så langt havdybden tillader udnyttelse af de pågældende områders naturforekomster, og (b) havbunden og undergrunden af tilsvarende undersøiske områder omkring øer.

Artikel 2 bestemmer, at kyststaten udøver højhedsretten over den kontinentale sokkel, for så vidt angår udforskning og udnyttelse af dens naturforekomster. Disse rettigheder er eksklusive i den forstand, at ingen uden kyststatens udtrykkelige samtykke er berettiget til at udforske eller udnytte den kontinentale sokkel. Kyststatens rettigheder er ikke betinget af okkupation eller af udtrykkelig erklæring.

Artikel 3 fastslår det princip, at kyststatens rettigheder over den kontinentale sokkel ikke påvirker den retlige stilling for havet over soklen som åbent hav og for luftrummet over dette hav.

Artikel 4 vedrører adgangen til udlægning og vedligeholdelse af kabler og rørledninger på den kontinentale sokkel.

Artikel 5 indeholder bestemmelser om, at udforskningen og udnyttelsen ikke på uberettiget måde må gribe forstyrrende ind i skibsfart og fiskeri eller i bevarelsen af havets levende rigdomskilder og ej heller føre til forstyrrende indgreb i forskning. Derimod er kyststaten berettiget til at opføre og vedligeholde installationer til udnyttelse af den kontinentale sokkels naturforekomster.

Artikel 6 indeholder bestemmelser om afgrænsningen af den kontinentale sokkel mellem nabostater og stater, der ligger over for hinanden. Grænsen fastsættes ved aftale og er i mangel heraf, medmindre særlige omstændigheder foreligger, midterlinjen mellem de pågældende landes basislinjer.

Ifølge artikel 7 indskrænker konventionens bestemmelser ikke kyststatens ret til ved tunnelgravning at udnytte undergrunden.

Ifølge artikel 12 kan der tages forbehold over for konventionens artikler, dog ikke over for artiklerne 1-3.

Artikel 13 indeholder en revisionsklausul.

Ved fremsættelsen af forslaget til folketingsbeslutning anførte udenrigsministeren;

„Spørgsmål vedrørende den kontinentale sokkel blev her i landet i slutningen af 40erne og i begyndelsen af 50erne underkastet grundige undersøgelser i et under udenrigsministeriet nedsat udvalg af 13. december 1948. Udvalgets formand var udenrigsministeriets daværende rådgiver i folkeret, dr. jur. Georg Cohn, og udvalget bestod i øvrigt af repræsentanter for en lang række myndigheder og videnskabelige institutioner. I 1952 fremsatte udvalget sine synspunkter til et af FNs folkeretskommission udarbejdet udkast til en international konvention vedrørende den kontinentale sokkel.

Disse danske bemærkninger tilligemed bemærkningerne fra en lang række af andre af FNs medlemsstater indgik i de kommende år i folkeretskommissionens fortsatte arbejde med konventionsudkastet. Resultatet af folkeretskommissionens arbejde på dette område blev tilligemed andre udkast til bestemmelser vedrørende retsordenen på havet fremlagt på den internationale søretskonference i Geneve, der afholdtes i 1958. På denne konference blev der i alt udarbejdet fire konventioner, nemlig: en om den kontinentale sokkel, en om søterritoriet og den tilgrænsende zone, en om det åbne hav og en om fiskeri og fredning af det åbne havs levende rigdomskilder.

Samtlige konventioner blev undertegnet af Danmark i Geneve den 29. april 1958 under afgivelse af ratifikationsforbehold. Den 30. maj samme år redegjorde den daværende udenrigsminister, som det høje ting vil erindre, i tinget for forløbet af de stedfundne forhandlinger.

Spørgsmålet om Danmarks ratifikation af de ovennævnte konventioner er fortsat genstand for undersøgelse i de interesserede ministerier. Imidlertid har bevillingshaverne i henhold til enerets- bevillingen af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter m. v. i Danmarks undergrund over for ministeren for offentlige arbejder fremsat ønske om, at konventionen om den kontinentale sokkel nu ratificeres, uden at afvente ratifikation af de på konferencen i øvrigt vedtagne tekster. De nævnte bevillingshavere er, som det vil være det høje ting bekendt, Dansk Boreselskab A/S, A/S Dampskibsselskabet Svendborg og Dampskibsselskabet af 1912 A/S.

Til støtte for henvendelsen til ministeren for offentlige arbejder er der henvist til, at de områder, der omfattes af den kontinentale sokkel omkring Danmark, efter bevillingshavernes formening indeholder betydningsfulde rigdomme, også bortset fra eventuelle olie- og gasforekomster, rigdomme, som fremover med den voksende videnskabelige og tekniske udvikling kan komme Danmark til nytte.

Det er tillige i henvendelsen gjort gældende, at det ville være af stor værdi for bevillingshaverne at kunne supplere de på grundlag af bevillingen stedfindende undersøgelser på det danske land- og søterritorium med undersøgelser foretaget på sokkelområdet, idet der herved påregnes at kunne indvindes et sikrere billede af mulighederne for fund af vigtige stoffer i undergrunden.

Ministeren for offentlige arbejder, der tilslutter sig de af bevillingshaverne angivne synspunkter, har anbefalet, at konventionen ratificeres snarest muligt. Ministeren for offentlige arbejder har samtidig anmodet mig om at underrette det høje ting om, at det, når Danmarks ratifikation af konventionen måtte være gennemført, ville være tanken at optage spørgsmålet om en udvidelse af området for eneretsbevillingen af 8. juli 1962 til overvejelse.

På denne baggrund anser regeringen det for ønskeligt, at Danmark ratificerer konventionen. Når ratifikation har fundet sted, er det regeringens hensigt at lade udstede en kgl. anordning om dansk højhedsrets udøvelse i henseende til udforskning og udnyttelse af naturforekomster på den kontinentale sokkel."

Forslaget til folketingsbeslutning undergaves i folketinget en kortvarig udvalgsbehandling, under hvilken der stilledes en række spørgsmål, som udenrigsministeren besvarede.

Forslaget vedtoges uændret og enstemmigt.