Lovens §§ 1 og 2 har følgende indhold:

§ 1. Under de i denne lov angivne forudsætninger kan der ved kongelig resolution meddeles et dansk aktieselskab — „Arktisk Minekompagni A/S (Arctic Mining Company Ltd.)" — eneret til for et tidsrum af 50 år, regnet fra koncessionens ikrafttræden, at efterforske og udvinde molybdæn og andre metaller samt kul, olie og mineralforekomster i øvrigt i Østgrønland inden for et område, der strækker sig fra 710 54' til 720 05' nordlig bredde og fra 240 00' til 240 30' vestlig længde.

Fra koncessionen undtages udvinding af kryolit samt mineraler, der indeholder uran, thorium og andre radioaktive stoffer.

Uanset den meddelte koncession kan staten træffe de foranstaltninger, som kræves til opfyldelse af internationale overenskomster om kontrol med atomenergi.

§ 2. Medmindre andet tillades af ministeren for Grønland, efter at spørgsmålet har været forelagt folketingets Grønlandsudvalg, skal mindst 50 pct. af aktiekapitalen i det i § 1 omhandlede aktieselskab tilhøre den danske stat, danske kommuner, danske statsborgere eller danske selskaber, andelsselskaber, foreninger o. lign.

Aktier, der tegnes fra dansk side, må ikke uden samtykke fra ministeren for Grønland, efter at spørgsmålet har været forelagt folketingets Grønlandsudvalg, overdrages eller pantsættes til eller ved retsforfølgning eller på anden måde overføres til fremmede statsborgere eller til ikke her hjemmehørende firmaer eller juridiske personer.

Selskabets vedtægter og ændringer i disse skal godkendes af ministeren for Grønland.

De øvrige paragraffer indeholder bl. a. bestemmelser om, at selskabet svarer en i koncessionen nærmere fastsat afgift til staten, og om at der i koncessionen kan fastsættes tilsvarende vilkår som omhandlet i en række paragraffer i lov nr. 431 af 17. december 1952 om Nordisk Mineselskab A/S (årbog 1952-53, side 163).

Om baggrunden for lovforslaget udtalte ministeren for Grønland ved fremsættelsen bl. a.:

„Som bekendt blev der ved kongelig resolution af 19. december 1952 i overensstemmelse med lov nr. 431 af 17. december 1952 om Nordisk Mineselskab A/S givet en 50 års eneretsbevilling til Nordisk Mineselskab til efterforskning og udvinding af råstoffer i et nærmere bestemt område i Østgrønland.

Det blev ved denne eneretsbevilling pålagt Nordisk Mineselskab — sideløbende med den erhvervsmæssige udvinding af bly og zink — at påbegynde og videreføre yderligere efterforskningsarbejde i andre dele af koncessionsområdet, hvor man kunne nære begrundet formodning om at kunne finde værdifulde forekomster. Nordisk Mineselskab har da også siden 1952 foretaget efterforskning mange andre steder i det vidtstrakte koncessionsområde og har i de sidste 6 år navnlig koncentreret sig om undersøgelsen af en molybdænforekomst, der er beliggende mellem Scoresbysund og Kong Oscars Fjord ca. 35 km syd for den igangværende bly- og zinkmine ved Mesters Vig.

Denne molybdænforekomst blev fundet i 1954 under dr. Lauge Kochs ekspedition.

...

Undersøgelserne er langtfra afsluttet endnu, men man er dog nået så vidt, at der skønnes at være gode muligheder for, at fortsatte undersøgelser kan styrke den foreliggende formodning om, at der kan være grundlag for rentabel minedrift ...

De til og med året 1960 afholdte omkostninger ved efterforskningen af molybdænforekomsterne har andraget ca. 4,7 mill. kr., som er afholdt dels direkte over Nordisk Mineselskabs driftsregnskab, dels af et konsortium bestående af Nordisk Mineselskab og en række danske virksomheder og 2 svenske virksomheder. Med finansudvalgets tilslutning har staten tilsluttet sig konsortiet med 1,9 mill. kr., og de private virksomheder og selskaber indskød tilsammen 600 000 kr., således at der i alt var 2,5 mill. kr. til rådighed.

I 1961 påregnes undersøgelsesudgifterne at have andraget ca. 1,7 mill. kr.

Dette lovforslag bygger på et samarbejde mellem de interesser, der er repræsenteret af Nordisk Mineselskab og det amerikanske selskab, [American Metal Climax Inc.], på basis af ligestilling i henseende til kapitaldeltagelse, men således at de danske interesser .... beholder den overvejende indflydelse på foretagendets ledelse. Ifølge vedtægterne, der skal godkendes af ministeriet for Grønland, skal der således til stadighed være en dansk majoritet i selskabets bestyrelse. Når der i det nye selskab regnes med en deltagelse med 50 pct. danske interesser og 50 pct. fremmede interesser i stedet for det forhold mellem danske og udenlandske interesser, 55:45, som Nordisk Mineselskab mindst skal have, skyldes det i øvrigt et ønske fra amerikansk side, idet amerikanerne anser en deltagelse på mindst 50 pct. for fornøden for at opnå en skattelempelse.

Selskabet Arctic Mining Company AlB tænkes stiftet med en indbetalt aktiekapital på 6,5 mill. kr., der fremkommer på den måde, at de af Nordisk Mineselskab og det før nævnte konsortium allerede i efterforskningsarbejdet indtil 1. januar 1961 anvendte 4,7 mill. kr., der rundes op til 4,8 mill. kr., overføres til Arctic Mining Company, der herfor udsteder for 4,7 mill. kr. A-aktier og 0,1 mill. kr. B-aktier til Nordisk Mineselskab. Det af Nordisk Mineselskab i 1961 anvendte beløb til efterforskning — 1,7 mill. kr. — tilbagebetales Nordisk Mineselskab af American Metal Climax Inc., der til gengæld herfor får udstedt for 1,7 mill. kr. B-aktier i Arctic Mining Company. Samtidig skal amerikanerne overtage den af Nordisk Mineselskab tegnede aktiepost af serie B. Selskabet har herefter ved sin stiftelse en indbetalt aktiekapital på 4,7 mill. kr. serie A og 1,8 mill. kr. serie B.

Der regnes herefter med, at prospekteringen fortsættes, indtil amerikanerne har brugt et lignende beløb, som er brugt fra dansk side, nemlig 4,7 mill. kr. Efterhånden som efterforskning fortsættes, udvides aktiekapitalen med de beløb, som benyttes hertil, og som udelukkende betales af amerikanerne, indtil pariteten med de danske interesser er nået, med andre ord indtil den samlede aktiekapital er 9,4 mill. kr., fordelt med 4,7 mill. kr. for de danske interesser og 4,7 mill. kr. for de amerikanske interesser. Hvis der til den tid endnu er brug for yderligere undersøgelser, skal disse yderligere undersøgelser betales derved, at amerikanerne og Nordisk Mineselskab indskyder lige store beløb til de nødvendige udgifters afholdelse."

Ved 1. behandling fik lovforslaget tilslutning fra ordførerne for socialdemokratiet, venstre, det konservative folkeparti, det radikale venstre og de uafhængige, idet flere dog pegede på forskellige problemer, som ønskedes nærmere undersøgt i et udvalg. Socialistisk folkepartis repræsentant Vivike gav udtryk for betænkelighed, idet han mente, at hvis der behøvedes udenlandsk hjælp til udnyttelse af Grønlands naturrigdomme, ville han foretrække, at den kom fra Norge og Sverige. Det grønlandske medlem Rosing gav tilslutning til lovforslaget.

I det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, stilledes der af ministeren for Grønland med tilslutning af udvalget ændringsforslag om at ændre lovforslagets titel, der oprindelig var „forslag til lov om Arctic Mining Company A/S" til „forslag til lov om Arktisk Minekompagni A/S (Arctic Mining Company Ltd.)". Med tilslutning af et flertal (udvalget undtagen Vivike (SF)) foreslog ministeren endvidere indsat bestemmelser i § 2, stk. 1 og 2 om, at ministeren skulle forelægge spørgsmålet for folketingets Grønlandsudvalg, forinden han benyttede bemyndigelserne i loven til at fravige reglen om, at mindst 50 pct. af aktiekapitalen skulle være på danske hænder. Det nævnte flertal indstillede lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren foreslåede ændringer.

Et mindretal (Vivike) stillede ændringsforslag, hvorefter koncessionen foresloges begrænset til alene at angå efterforskning og udvinding af molybdæn. Mindretallet stillede endvidere ændringsforslag, hvorefter den i lovforslaget indeholdte regel om, at mindst 50 pct. af aktiekapitalen skulle være på danske hænder, blev gjort ufravigelig. Mindretallet kunne subsidiært tiltræde de af ministeren for Grønland stillede ændringsforslag, hvorefter spørgsmålet om fravigelse af den nævnte fordelingsregel skulle forelægges folketingets Grønlandsudvalg.

Ved 2. beh. forkastedes de af mindretallet stillede ændringsforslag, mens de af ministeren stillede vedtoges. Lovforslaget henvistes på ny til udvalget, hvis behandling ikke medførte ændringsforslag. Ved 3. beh. vedtoges lovforslaget med 135 stemmer mod 10 (SF).