Ved loven revideres lov nr. 248 af 10. juni 1960 for Færøerne om offentlig forsorg (årbog 1959-60, side 298), for så vidt angår forsorgslovens bestemmelser om enkepension og enkehjælp, om hjælp til kronisk syge og om bortfald af forældrenes bidragspligt for børn, der er under særforsorg.
Formålet med revisionen har været på disse områder at opnå bedst mulig overensstemmelse mellem reglerne på Færøerne og i den øvrige del af riget.
I. Bestemmelserne om enkepension og enkehjælp.
De gældende bestemmelser om enkepension og enkehjælp svarer til den lovgivning i den øvrige del af riget, som blev gennemført ved lov nr. 70 af 13. marts 1959 om pension og hjælp til enker m. fl.
Ved lov nr. 114 af 3. maj 1961 er nævnte lov ændret, og det er disse ændringer, der nu gennemføres også for Færøerne.
Ændringerne tager navnlig sigte på kvinder, der bliver enker mellem det fyldte 45. år og 55. år, idet disse kvinder fremtidig vil kunne opnå enkepension ved det fyldte 55. år på samme betingelser, som gælder for kvinder, der er blevet enker efter det fyldte 55. år.
Samtidig lempes dispensationsbestemmelsen i § 23, stk. 2, hvorefter der er adgang til undtagelsesvis at tillægge enker og andre enlige kvinder, der er fyldt 50 år, pension, når svigtende helbred eller andre ganske særlige omstændigheder taler derfor.
Yderligere ændres bestemmelserne om overgangshjælp i den første tid efter ægtefællens død og om underholdshjælp således, at de pågældende ældre enker kan modtage underholdshjælp fra en noget yngre alder.
Endelig åbner loven adgang til efter overenskomst på visse nærmere vilkår at ligestille flygtninge med bopæl på Færøerne med danske statsborgere.
Udgifterne ved at udvide kredsen af pensionsberettigede enker må antages omtrentlig at ville andrage 50 000 kr. Heri fragår dog et beløb, hvis størrelse ikke nærmere kan anslås, hidrørende fra enker, der har modtaget enkehjælp i medfør af lovens § 22, men som efter ændringen vil have mulighed for at få enkepension. Derudover fremkommer udgifter som følge af ændringerne i bestemmelserne om enkehjælpen og som følge af den nævnte lempelse af bestemmelsen om pension i henhold til dispensation. Disse udgifter kan ej heller anslås. Af de forøgede udgifter til pension afholdes i henhold til bestemmelsen i lovens § 39 halvdelen af statskassen og halvdelen efter regler fastsat af det færøske hjemmestyre. De forøgede udgifter til enkehjælp afholdes med 3/4 af de færøske myndigheder og 1/4 af statskassen.
II. Hjælp til kronisk syge.
Ved loven ophæves bestemmelsen i § 15 A om hjælp til kronisk syge. Dette må ses i sammenhæng med den samtidig gennemførte lov for Færøerne om invalidepension, der indeholder bestemmelser, hvorefter retten til invalidepension gøres uafhængig af medlemskab af den offentlige sygeforsikring, således at der åbnes adgang til invalidepension for personer, der ikke er sygeforsikret, og som hidtil har været henvist til at oppebære hjælp til kronisk syge.
III. Børn under særforsorg.
Betalingspligten for sådanne børn ophæves, således at staten overtager udgifterne ved forsørgelsen af de særlig handicappede børn, det i denne forbindelse drejer sig om.
Lovændringerne træder i kraft den 1. april 1962, og de særlige bestemmelser om pension og hjælp til enker kommer også til anvendelse på kvinder, der er blevet enker før lovens ikrafttræden.
Lovforslaget blev den 18. september 1961 tiltrådt af det færøske lagting.
I folketinget var vedtagelsen enstemmig, idet 6 medlemmer (Uafh.) af principielle grunde afholdt sig fra at stemme.