Ved loven foretages en række ændringer i lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse, således som denne er ændret ved lov nr. 71 af 28. marts 1956 samt ved lov nr. 101 af 25. marts 1959, med følgende hovedformål:

1) at muliggøre Danmarks ratifikation af den af Den internationale Arbejdsorganisations 44. konference den 22. juni 1960 vedtagne konvention nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling (konventionen findes optrykt i den af socialministeriet til folketinget afgivne beretning om den 44. internationale arbejdskonference i Geneve 1960),

2) at give adgang til at kræve velfærdsforanstaltninger gennemført i visse tilfælde, hvor arbejdere ikke beskæftiges på fast arbejdssted,

3) at udvide adgangen til natarbejde i bagerivirksomheder samt

4) at indføre et formelt forbud mod anvendelse af unge mennesker til natarbejde i bygge- og anlægsvirksomhed.

Ad 1). Begrebet ioniserende stråling omfatter alle former for stråling, herunder røntgenstråling. Inden for produktionen fremkommer problemerne om den ioniserende stråling ved anvendelse af isotoper. Disse anvendes inden for den almindelige arbejderbeskyttelseslovs område f. eks. i papirfabrikker, plasticfabrikker, metalfiberfabrikker og cigaretfabrikker som tykkelsesmålere. Endvidere anvendes de som niveaumålere i enkelte gasværker og jernstøberier. I en række navnlig højere skoler benyttes de i undervisningen. Endelig anvendes isotoper i betydeligt omfang på hospitaler og i et vist omfang i laboratorier.

For tiden anvendes isotoper ikke inden for området af lov om arbejderbeskyttelse inden for handels- og kontorvirksomhed, og inden for området af lov om arbejderbeskyttelse inden for landbrug, skovbrug og gartneri anvendes de endnu kun til videnskabeligt formål. Deres anvendelser er imidlertid voksende, og det må påregnes, at de i fremtiden vil finde væsentlig større udbredelse. Under hensyn hertil har man fundet det ønskeligt, at der allerede nu blev tilvejebragt regler om beskyttelse mod ioniserende stråling også inden for de to sidstIÌævnte loves områder.

Bestemmelser herom er derfor samtidig gennemført i alle tre arbejderbeskyttelseslove (jfr. de to nærmest efterfølgende sager).

Ad 2). I loven om almindelig arbejderbeskyttelse er der hjemmel til at kræve visse sundheds- og velfærdsforanstaltninger gennemført, dels hvor arbejdet foregår på fast arbejdssted eller inden for et fast afgrænset område, dels hvor flere end 5 arbejdere beskæftiges på midlertidig arbejdsplads ud over en kortere tid. Imidlertid er der nogle arbejdere som f. eks. skorstensfejere, renovationsarbejdere og forskellige transportarbejdere, der ikke falder ind under nogen af disse grupper, men som også har behov for visse sundheds- og velfærdsforanstaltninger som f. eks. adgang til at tage bad efter endt arbejde.

Der skabes derfor ved nærværende lov hjemmel til at kræve tilsvarende velfærdsforanstaltninger gennemført for sådanne arbejdere.

Ad 3). Loven om almindelig arbejderbeskyttelse indeholder i § 31, stk. 2, et principielt forbud mod natarbejde i bagerivirksomheder fra kl. 20 til kl. 4, men herfra gør den forskellige undtagelser, bl. a. således, at det er tilladt at arbejde allerede fra kl. 3 natten forud for søndage og en række nærmere opregnede helligdage.

I overensstemmelse med et ønske, fremsat af de to hovedorganisationer inden for bagerfaget, Den danske Bagerstands Fællesorganisation og Bageri- og Konditoriarbejdernes Forbund, gives der ved nærværende lov en udvidet adgang til at begynde arbejdet i bagerier kl. 3, idet adgangen fremtidig skal gælde: natten til søndage, natten forud for fastelavnsmandag, 2. påskedag, 2. pinsedag og grundlovsdag samt indtil 52 nætter i et kalenderår efter arbejdsgiverens eget valg på betingelse af anmeldelse til vedkommende fabrikinspektør.

Baggrunden for ønsket om en sådan udvidelse er, efter hvad socialministeren anførte i sin fremsættelsestale, den skete almindelige nedsættelse af arbejdstiden, den tidlige lørdagslukning i den øvrige detailhandel samt den stærke efterspørgsel efter bagerivarer i sommerhusområderne. Disse forhold tilsammen bevirker, at bagerierne navnlig natten til lørdag ikke kan undvære arbejdstiden kl. 3-4.

Endvidere har organisationerne henvist til interessen i at begrænse antallet af overtrædelser af natarbejdsforbuddet, idet de mener, at antallet vil gå ned efter lovændringens gennemførelse.

Ad 4). I 1922 ratificerede Danmark den af Den internationale Arbejdsorganisation, ILO, i 1919 vedtagne konvention nr. 6 angående unge menneskers natarbejde i industrien, hvorefter det som hovedregel er forbudt unge mennesker under 18 år, i visse tilfælde under 16 år, at arbejde i „industrielle foretagender" om "natten", d. v. s. mindst 11 på hinanden følgende timer, omfattende tiden mellem kl. 22 og kl. 5. Ifølge definitionen i konventionens artikel 1 henregnes bygge- og anlægsvirksomhed til „industrielt foretagende .

I sine årlige indberetninger til ILO angående gennemførelsen af konventionens bestemmelser har socialministeriet gentagne gange udtalt, at unge mennesker i Danmark ikke arbejder om natten i bygningsindustrien, og at den danske regering derfor har anset det for ufornødent at udstede forbud imod sådant arbejde.

ILOs ekspertkomité vedrørende gennemførelse af konventioner og henstillinger har imidlertid peget på, at der ikke i lov om almindelig arbejderbeskyttelse indeholdtes et forbud mod unge menneskers anvendelse til natarbejde inden for bygge- og anlægsvirksomhed, og at der, selv om unge ikke i øjeblikket anvendes til sådant arbejde om natten, burde gennemføres en lovgivning, der forbyder sådant natarbejde for fremtiden.

Socialministeriet har senest i maj måned 1960 meddelt ILO, at den danske regering agtede at tage skridt til gennemførelse af et sådant forbud.

Den nævnte bestemmelse i lov om almindelig arbejderbeskyttelse § 43, stk. 1, nr. 1, indeholder forbud mod, at unge mennesker under 18 år anvendes til arbejde mellem kl. 18 og kl. 6 i håndværks- og industrivirksomheder, men den har hidtil ikke indeholdt et tilsvarende forbud mod natarbejde ved bygge- og anlægsvirksomhed. Regeringen har, efter at sagen har været forhandlet med hovedorganisationerne og arbejdsrådet, hvorfra tilslutning er givet, fundet, at der for også formelt at efterkomme kravene i den nævnte konvention burde ske en ændring af loven, hvorved det forbud, der efter § 43, stk. 1, nr. 1, gælder for håndværks- og industrivirksomheder, blev udvidet til at omfatte bygge- og anlægsvirksomhed, hvilket sker ved nærværende lov.

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra samtlige partier. Det undergaves en kortvarig udvalgsbehandling, der resulterede i et par småændringer, og vedtoges derefter enstemmigt.