Loven har følgende indhold:
§ 1. I denne lov forstås ved investeringsforeninger sådanne foreninger, der henvender sig til større kredse af befolkningen, og som alene har til formål at anbringe medlemmernes midler i værdipapirer. Hvis en forening udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, omfattes den dog ikke af loven.
§ 2. Medlemmer af en investeringsforening skal ved opgørelsen af deres skatte-pligtige almindelige indkomst medregne den deres indestående i foreningen tilskrevne andel af de renter og udbytter, som foreningen har indvundet i det regnskabsår, der falder sammen med eller udløber i medlemmets indkomstår.
§ 3. Ud over de i § 2 omhandlede beløb skal medlemmerne af en investeringsforening i det i stk. 2-4 angivne omfang ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst medregne fortjeneste eller tab, der tilskrives eller fraskrives deres indestående i foreningen som hidrørende fra foreningens aktier, obligationer, pantebreve og lignende værdipapirer. Det er uden betydning for beskatningen, om fortjeneste eller tab skyldes kursændringer på beholdningen af værdipapirer eller er fremkommet ved afståelse af værdipapirer.
De i stk. 1 omhandlede fortjenester eller tab skal af medlemmet først medregnes ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori han hæver af sit indestående, og kun i det omfang, hvori de vedrører den del af hans indskud, der hæves.
Når et medlem hæver af sit indestående i en investeringsforening, betragtes de først indskudte beløb med tilskrivning eller fraskrivning som følge af fortjeneste eller tab på værdipapirer som først hævet.
Hvis et medlem helt eller delvis hæver sit indskud i en investeringsforening, før der er forløbet 2 år regnet fra indskuddets foretagelse, skal de i stk. 1 omhandlede fortjenester og tab fuldt ud medregnes ved opgørelsen af medlemmets skattepligtige almindelige indkomst. I andre tilfælde medregnes de omhandlede fortjenester og tab for to tredjedeles vedkommende ved opgørelsen af medlemmets skattepligtige særlige indkomst.
Beløb, der er tilskrevet eller fraskrevet medlemmernes indestående, og som vedrører tiden forud for 1. januar 1962, omfattes ikke af bestemmelserne i stk. 1.
§ 4. Finansministeren kan efter indhentet erklæring fra ligningsrådet fastsætte særlige regler for opgørelsen af den del af medlemmernes særlige indkomst eller almindelige indkomst, der hidrører fra foreningens værdipapirer.
§ 5. For så vidt angår udlodninger fra en investeringsforening til dens medlemmer af de foretagne indskud med tilskrivning af renter og udbytter samt med regulering som følge af fortjeneste eller tab på de foreningen tilhørende værdipapirer, træder de foran givne bestemmelser i stedet for bestemmelserne i § 16 A-C i ligningsloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 206 af 13. juni 1961, og § 2, nr. 6-8, i lov om særlig indkomstskat m. v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 205 af 13. juni 1961. Bestemmelsen i § 17, stk. 3, i lov om særlig indkomstskat m. v. ophæves.
Som begrundelse for lovens bestemmelser anførte finansministeren ved fremsættelsen af lovforslaget:
„Forslaget har til formål at gennemføre en praktisk og rimelig beskatning af medlemmer af visse former for investeringsforeninger. Disse foreninger anbringer medlemmernes midler i værdipapirer, navnlig aktier, der normalt ejes af foreningen. Der indkøbes aktieposter i en lang række forskellige selskaber, og herved tilvejebringes en spredning af risikoen, som mindre formueejere ellers ikke kunne opnå.
Disse investeringsforeninger kan organiseres på forskellig måde. Nogle foreninger udsteder andelsbeviser eller lignende værdipapirer, der er beregnet på at kunne omsættes. I så fald beskattes udlodninger fra foreningen på ganske samme måde som aktieudbytter, og fortjeneste eller tab ved afståelse af de til medlemmerne udstedte andelsbeviser skal skattemæssigt behandles efter samme regler som fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier.
En anden type foreninger udsteder ikke andelsbeviser til medlemmerne, men opretter en konto for hvert medlem. På denne konto bogføres medlemmets indskud samt hans andel i foreningens rente- og udbytteindtægter; endvidere reguleres kontoen op og ned i takt med kursbevægelserne på foreningens værdipapirer. Det er medlemmer af sådanne foreninger, lovforslaget tager sigte på. Principielt finder de almindelige regler om skattepligt af udlodninger også anvendelse på udlodninger fra disse foreninger, men det er efter de gældende regler noget tvivlsomt, hvornår et givet beløb skal anses for udloddet. Udlodningen må i hvert fald være foretaget, når beløbet hæves. Selve udbetalingstidspunktet kan imidlertid ikke være afgørende. Hvis beløbet kan hæves på anfordring, må det være uden betydning for skattepligten, om det rent faktisk hæves. Kan beløbet først hæves, efter opsigelse, er det derimod tvivlsomt, om skattepligten skal indtræde, når opsigelse ikke er sket. I mange tilfælde ville en så vidtgående beskatning imidlertid i realiteten stille medlemmerne af de omhandlede investeringsforeninger ugunstigere end almindelige aktionærer og medlemmer af investeringsforeninger, der udsteder andelsbeviser.
På denne baggrund har man fundet det rigtigt at foreslå, at medlemmer af investeringsforeninger, der ikke udsteder andelsbeviser, beskattes efter en særlig ordning. Denne ordning bygger på de principper, der anvendes ved beskatningen af aktionærer og medlemmer af investeringsforeninger, der udsteder andelsbeviser.
Efter den foreslåede ordning skal medlemmernes andel i foreningens årlige rente- og udbytteindtægter betragtes som udbytte for medlemmerne; beløbet skal medregnes ved indkomstopgørelsen, hvad enten det hæves eller ej. Kursgevinst og kurstab på foreningens værdipapirer fordeles ligesom rente- og udbytteindtægter på de enkelte medlemmers konti. Sådanne kursreguleringer skal imidlertid efter forslaget først tages i betragtning ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori medlemmet hæver af sit indskud på kontoen. Hvis et indskud hæves mindre end 2 år efter, at det er foretaget, skal fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst. Er der forløbet 2 år eller mere, medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den skattepligtige særlige indkomst. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab skal der ikke tages hensyn til kursreguleringer, der vedrører perioden forud for 1. januar 1962.
Den nærmere opgørelse af fortjeneste eller tab kan rejse visse praktiske problemer, og det foreslås derfor, at finansministeren får adgang til at fastsætte regler herom, efter indhentet erklæring fra ligningsrådet."
Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra samtlige partier. Det gennemførtes uændret og enstemmigt efter en kortvarig udvalgsbehandling, der ikke resulterede i ændringsforslag.