Som en følge af de ved ligningsloven for skatteåret 1962-63 og følgende skatteår (årbog 1960-61, side 121) indførte nye regler for statsskattepligtens ophør ved dødsfald og for dens indtræden for personer, der har været sambeskattet med afdøde, ændrer nærværende lov kommuneskattelovens bestemmelser på tilsvarende måde.
Endvidere er kommuneskattelovens regler om ophør af skattepligten for en kvinde, der indgår ægteskab, bragt i fuld overensstemmelse med statsskattelovgivningens regler herom, ligesom bestemmelsen om, hvilken kommune der er berettiget til hendes skat til skatteårets udgang, er omredigeret og tydeliggjort.
Yderligere har man tydeliggjort bestemmelserne i kommuneskattelovens §§ 37 og 38 om det tidspunkt, fra hvilket skatten vil kunne søges inddrevet ved udpantning.
Endelig er der foretaget en forhøjelse af indtægtsgrænserne for påligning af erhvervsskat, således at erhvervsindtægter under 12 500 kr. årlig fra og med skatteåret 1962-63 vil være fritaget for erhvervsskat, og således at det vil være en betingelse for erhvervsskattepligt, at den af statsskattemyndighederne ansatte samlede skattepligtige indkomst udgør mindst 25 000 kr. De forud gældende grænser var henholdsvis 10 000 kr. og 20 000 kr.
Som begrundelse for lovens bestemmelser anførte indenrigsministeren ved lovforslagets fremsættelse:
„I forbindelse med den i 1959 gennemførte ophævelse af erhvervsskatten og indførelse af afløsningstilsvar i 9 byområder blev der foretaget en væsentlig forhøjelse af de indtægter, der betingede erhvervsskattepligt. Erhvervsindtægten skulle således udgøre 10 000 kr. mod før 4 000 kr., og den skattepligtige indkomst skulle udgøre 20 000 kr. mod, at den før skulle overstige indtægtsgrænsen for nydende medlemskab af en anerkendt sygekasse. Forhøjelsen af grænserne havde til formål at begrænse opkrævning af erhvervsskat mest muligt, idet erhvervsskatten alene skulle have til formål at hindre en udvikling, hvorved skatteydere med større erhvervsindtægter af skattemæssige grunde flyttede fra byområderne til kommuner med lav beskatning.
Idet jeg bemærker, at der på længere sigt må arbejdes hen mod en fuldstændig ophævelse af erhvervsskatten, som dog først vil kunne foretages, når der er truffet andre foranstaltninger til at modvirke de uheldige virkninger af forskellene i kommunernes skatteniveau, vil det således indtil videre være nødvendigt at opretholde erhvervsskatten, dog således at den ikke opkræves i videre omfang, end dens formål kræver. Da stigningen i indtægtsniveauet vil føre til, at et stadig større antal skatteydere bliver erhvervsskattepligtige, foreslås det at forhøje indtægtsgrænserne med 25 pct. svarende til den anslåede stigning i den gennemsnitlige skattepligtige indkomst fra skatteåret 1959-60 til 1962-63.
Vedrørende de øvrige forslag til ændringer i kommuneskatteloven, der i det væsentlige kun er konsekvensændringer og ændringer af teknisk og redaktionel karakter, skal jeg — idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne — anføre:
Ved den i maj 1961 vedtagne ligningslov hvis bestemmelser skal anvendes fra og med skatteåret 1962-63, er der sket den ændring i statsskattelovgivningens regler om statsskattepligtens bortfald som følge af dødsfald, at skattepligten for en person, der afgår ved døden, fremtidig ophører med udløbet af det kvartal, hvori dødsfaldet sker, imod tidligere med udløbet af det pågældende skattehalvår. Bestemmelsen om, at skattepligten for en enke indtræder fra begyndelsen af det skattehalvår, der følger nærmest efter dødsfaldet, er samtidig afløst af en regel om kvartalsvis indtræden af skattepligten.
De nugældende bestemmelser i kommuneskatteloven om ophør af kommuneskattepligt som følge af dødsfald og om tidspunktet for indtræden af enkens kommuneskattepligt svarer til de hidtidige bestemmelser i statsskattelovgivningen. Da statsskattelovgivningens bestemmelser herom som anført med virkning fra og med skatteåret 1962-63 er ændret således, at der i de nævnte relationer nu regnes med skattekvartaler, foreslås der i konsekvens heraf i forslagets § 1, punkt 1-3 og 6-8, indført tilsvarende ændringer for kommuneskattens vedkommende.
Den kommunale dødsbobeskatning i henhold til kommuneskattelovens § 29, der efter de gældende regler indtræder fra begyndelsen af det efter dødsfaldet følgende skattehalvår, foreslås samtidig — af hensyn til en kontinuerlig beskatning også på dette punkt — i forslagets § 1, punkt 9, rykket frem, således at skattepligten indtræder fra begyndelsen af det efter dødsfaldet følgende kvartal.
Mens statsskattepligten for en kvinde, der indgår ægteskab i årets løb efter bestemmelsen i ligningslovens § 24, stk. 1, ophører ved udgangen af det pågældende skatteår, gælder der i kommuneskattelovens § 5, stk. 5, 1. punktum, den særlige regel, at kommuneskattepligten ophører ved udgangen af første skattehalvår i de tilfælde, hvor ægteskabet er indgået i dette halvår og kvinden ikke efter ægteskabets indgåelse fortsætter sit erhverv.
Af hensyn til den administrative forenkling, der opnås ved, at der gælder så vidt muligt samme regler på statsskattens og kommuneskattens område, foreslås det i lovforslagets § 1, punkt 2, at kommuneskattepligten ligesom statsskattepligten først skal ophøre ved udgangen af det skatteår, hvori kvinden har indgået ægteskab.
Dette vil imidlertid ikke betyde nogen skærpelse af bestemmelsen i kommuneskattelovens § 5 om beskatningen af den nygifte kvinde. Hun vil, for så vidt hendes indkomst hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed, der nu ophører, eller fra indtægtsnydelser, der bortfalder, kunne begære sin indkomstansættelse nedsat i medfør af ligningslovens § 24, stk. 2, hvorved kommuneskatteansættelsen i medfør af kommuneskattelovens § 8, stk. 1, nedsættes tilsvarende.
En sådan nedsættelse har hidtil kun kunnet begæres for andet skattehalvår, når ægteskabet var indgået i første halvår, men vil fra skatteåret 1962-63 kunne begæres med virkning fra begyndelsen af det nærmest efter ægteskabets indgåelse følgende kvartal."
Lovforslaget vedtoges uændret og enstemmigt.