Loven indeholder i §§ 1-3 en fornyelse af den adgang, som landbrugsministeren havde efter lov af 4. marts 1959 om udførsel af frisk dansk frugt til — efter forhandling med et i henhold til loven nedsat udvalg, kontaktudvalget — at fastsætte forskrifter for udførslen af frisk frugt. Den tidligere lov udløb den 30. juni 1961. Bemyndigelsen til at fastsætte forskrifter angående udførslen af frisk frugt har under den tidligere lov vist sig nødvendig for at muliggøre en regulering af eksporten af æbler til Forbundsrepublikken Tyskland i en periode, hvor der principielt helt var spærret for import af æbler i Tyskland, men hvor der dog — når man fra dansk side kunne yde tilstrækkelige garantier for lovmæssigt grundlag — kunne opnås adgang til at eksportere visse sorter og kvaliteter, hvilket har været af meget stor betydning for den danske frugtavl.
Loven omfatter desuden en række nye bestemmelser, der tilsigter at yde frugtavlserhvervet og på et enkelt punkt også gartnerierhvervet hjælp til selvhjælp i de vanskeligheder, erhvervet har.
Hjælpen vil i øvrigt også kunne blive til støtte over for de særlige tilpasningsvanskeligheder, som vil opstå ved Danmarks eventuelle tilslutning til en europæisk markedsordning for frugt og gartneriprodukter, hvorved bemærkes, at loven ifølge sin § 10 har gyldighed til 31. januar 1965.
Efter § 4 i loven kan landbrugsministeren i de kommende tre år til og med 1964 anvende i alt 20 mill kr. til lån til udvidelse eller oprettelse af frugtforarbejdende virksomheder og til indretning af frugtlagre o. lign. Lånene skal — ligesom håndværkerlån — ydes mod sikkerhed og til en rente på 6 pct. p. a.
Bestemmelsen tilsigter at hjælpe frugtavlserhvervet til at skaffe mulighed for en økonomisk anvendelse af industriæbler og -pærer og at yde støtte til oprettelse og indretning af frugtlagre o. lign., der vil øge avlernes muligheder for produktion af frugt, der først skal bringes på markedet i slutningen af sæsonen.
En øget industriel forarbejdning af de mængder og kvaliteter æbler og pærer, der ikke kan finde afsætning på markedet for frisk frugt, er først og fremmest mulig ved en udvidelse af fabrikationen af æblemost, hvilket kræver en betydelig forøgelse af mosteriernes kapacitet.
Lovens § 5, stk. 1, giver landbrugsministeren adgang til at fastsætte forskrifter for hjemmemarkedet med hensyn til sortering efter kvalitet og størrelse, pakning og mærkning af æbler og pærer.
En sådan bemyndigelse har landbrugsministeren i medfør af lov nr. 67 af 7. marts 1952 om udførsel af dansk frugt, for så vidt angår eksporten, men fra erhvervets side anser man det for betydningsfuldt, at tilsvarende bestemmelser kan fastsættes for hjemmemarkedet. Sådanne bestemmelser vil kunne lette omsætningen af æbler og pærer, idet betegnelserne for samme kvalitet vil blive ens i hele omsætningen, hvilket ikke er tilfældet endnu. Bestemmelserne vil derfor også være i forbrugernes interesse. Mere ensartede kvalitetsbetegnelser vil desuden kunne øge tilliden hos forbrugerne til kvaliteten af dansk frugt og styrke dansk frugt i konkurrencen med indførte varer. Dette skulle også kunne danne grundlag for, at der opnås relativt bedre avlerpriser for frugt af højere kvalitet. Bestemmelserne for sortering efter kvalitet tænkes i det væsentlige at blive de samme, som gælder ved udførsel af æbler og pærer, mens bestemmelserne om varens pakning og mærkning naturligvis vil afvige mere fra eksportbestemmelserne.
Det er ikke hensigten at udelukke salg af usorteret frugt til forbruger, men den, der anvender en kvalitetsbetegnelse, må følge reglerne.
Rent praktisk kan kontrollen med overholdelsen af kvalitetsforskrifterne kun føres af en offentlig myndighed, men det er hensigten, at erhvervet selv skal betale udgiften hertil gennem en mærkatordning. Kontrollen agtes foretaget ved statens plantetilsyn, der i forvejen fører kontrol med eksportfrugtens kvalitet.
Lovens § 5, stk. 2, hvorved der er tilvejebragt lovhjemmel for opkrævning af afgifter, der kan anvendes til fremme af afsætningen på hjemmemarkedet, indsattes ved lovforslagets 2. behandling efter forslag af landbrugsministeren. Ændringsforslaget var tiltrådt af folketingsudvalget. Ved 3. behandling foretoges — ligeledes efter forslag af landbrugsministeren — en ændring af bestemmelsens sidste punktum.
I § 6 er det bestemt, at landbrugsministeren skal kunne yde i alt 2 mill. kr. i kalenderårene 1962, 1963 og 1964 til iværksættelse af foranstaltninger til fremme af udførslen af dansk frugt og i samme periode 3 mill. kr. til fremme af udførslen af gartneriprodukter.
Lovens § 7 indeholder bestemmelser vedrørende den praktiske gennemførelse af loven, og i §§ 8 og 9 fastsættes straffebestemmelser. Ved en under lovforslagets 2. behandling efter forslag af landbrugsministeren vedtaget ændring af § 8's formulering har man sikret sig, at bøder, der pålægges for overtrædelse af de for salget på hjemmemarkedet fastsatte bestemmelser, kan anvendes til sådan fremme af afsætningen på hjemmemarkedet, samt at der kun ved overtrædelse af eksportbestemmelser i henhold til § 1, jfr. § 2, vil kunne ske frakendelse af retten til at udøve virksomhed, der omfattes af denne lov, hvorimod sådan frakendelse ikke skal kunne ske i tilfælde af overtrædelse af bestemmelser, som i medfør af § 5 fastsættes angående hjemmemarkedsordningen.
Ved lovforslagets 1. behandling mødte det tilslutning fra regeringspartierne og venstre. Niels Ravn (KF) og Grøndahl (Uafh.) var betænkelige ved bestemmelsen i lovforslagets § 4, hvorefter der kunne ydes lån af statskassen indtil et beløb af 20 mill. kr. til investering i frugtforarbejdende virksomheder, frugtlagre o. lign. Aksel Larsen (SF) var betænkelig over tendensen bag lovforslaget, og han fandt det nødvendigt nærmere at drøfte forskellige af lovforslagets bestemmelser i udvalget.
Udvalgsbehandlingen resulterede i de ovenfor omtalte ændringer, og ved 3. behandling vedtoges det ændrede lovforslag enstemmigt med 92 stemmer, mens 18 medlemmer (KF og Uafh.) undlod at stemme.