Loven afløser bestemmelserne i lov nr. 71 af 7. april 1899 om salg af indenlandske haveprodukter og indenlandsk frugt med tillægslove nr. 151 af 15. april 1930 og nr. 197 af 20. maj 1933.
Ifølge bestemmelserne i de nævnte love kan der gives bevilling til afgiftsfri auktioner til henholdsvis enkeltpersoner, kommuner og andelsselskaber og lignende sammenslutninger, men bevillingerne er begrænset til auktioner inden for en kommunes område.
Ved den nye lov, der samler bestemmelserne i de 3 tidligere love, ophæves den nævnte begrænsning, idet bevilling nu meddeles til at afholde auktion enten i hele landet eller inden for et i bevillingen fastsat område. Det er dog en betingelse, at samtlige deltagere i auktionen er til stede her i landet. Lovens straffebestemmelser er i forhold til den tidligere lov ændret således, at de i det væsentlige er i overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser i lovbekendtgørelse nr. 5 af 13. januar 1960 om afholdelse af frivillig offentlig auktion over skind og huder af indenlandske pelsdyr og husdyr.
Baggrunden for lovforslaget var, at der fra forskellig side, herunder fra erhvervsrådet for gartneri og frugtavl, var fremsat opfordring til at tilvejebringe lovhjemmel for afgiftsfrihed for såkaldt synkroniserede auktioner, d.v.s. auktioner, der afholdes på en sådan måde, at auktionsstedet, hvor lederen af auktionen befinder sig, telefonisk, ved radio eller på anden måde er sat i forbindelse med auktionslokaler andre steder i landet, så at der ved auktionens afholdelse også kan bydes på auktionen fra de andre auktionslokaler. Til de forskellige auktionslokaler fremsendes kun prøver af de varer, der bortauktioneres, og der kan således opnås store besparelser i forsendelsesomkostninger. Det kan tillige opnås, at varerne derved udbydes på et større samlet marked, hvilket menes normalt at kunne fremskaffe en bedre pris.
Lovforslaget modtoges med velvilje af alle partiers ordførere. Under udvalgsbehandlingen i folketinget stillede landbrugsministeren forslag om ændring af lovforslagets § 1, stk. 4, der i sin oprindelige formulering svarede til bestemmelserne i de 2 tidligere gældende tillægslove. Ændringen vedrørte betingelserne for, at bevilling kan meddeles andelsforeninger og lignende sammenslutninger, og tog sigte på at gøre det muligt for alle producenter at få deres varer med på de af loven omhandlede auktioner. Ændringsforslaget tiltrådtes af udvalget.
Med denne ændring vedtoges lovforslaget enstemmigt ved 3. behandling.