Loven gennemførtes i folketinget samtidig med lov om ændringer i lov om lønninger og pensioner m. v. til statens tjenestemænd (se nærmest foregående sag) og byggede ligesom denne på forslag, der var indeholdt i en betænkning af 11. oktober 1961, afgivet af et af forsvarsministeren den 30. januar 1961 nedsat udvalg vedrørende ydelser uden for den faste lønning til personel i forsvaret.

Med hensyn til baggrunden for det nævnte udvalgs nedsættelse og de almindelige synspunkter, der lå til grund for lovforslaget, henvises til de under foregående sag gjorte bemærkninger.

Lovforslaget fik ved 1. behandling tilslutning fra alle ordførere undtagen Morten Lange (SF). Det henvistes ligesom lovforslaget om ændringer i lønningsloven til lønningsudvalget, hvis flertal (udvalget undtagen Erik A. Jensen (SF)) indstillede det til vedtagelse med nogle ændringer, der tog sigte på at inddrage civilforsvarets personel under de samme regler, som gælder for forsvarets personel. Et mindretal (Erik A. Jensen) kunne ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse, men udtalte: „Socialistisk folkeparti nærer de venligste følelser for tjenestemænd i almindelighed, men finder, at militærudgifter, herunder udgifter til militære lønninger og andre ydelser, både er bekostelige og unyttige, og kan derfor ikke medgive lovforslaget sin anbefaling."

Ved 2. behandling vedtoges ændringsforslagene. Efter en fornyet udvalgsbehandling, der ikke medførte ændringer, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling med 94 stemmer mod 8 (SF).