L 17 Lov om ændringer i forbrugsafgiftslove.

Af: Finansminister Hans Knudsen (S)
Samling: 1961-62
Status: Stadfæstet
Lov nr. 212 af 16-06-1962
Ved loven, der gennemførtes i forbindelse med loven om almindelig omsætningsafgift, forhøjedes de hidtil bestående afgifter af tobaksvarer, spiritus, vin og øl, chokolade- og sukkervarer m. m., konsumis, parfumerier m. v., mineralvand og grammofonplader med et beløb, der svarer til den 9 pct .'s omsætningsafgift, som pålægges de varer, der falder ind under den almindelige omsætningsafgift.

Herved holdes de nævnte varegrupper uden for omsætningsafgiftens system, og man undgår således for deres vedkommende en samtidig beskatning efter to forskellige beskatningssystemer.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 133 stemmer mod 16 (SF og Uafh), mens 3 medlemmer (Adolph Sørensen og Fanger (KF) samt Aage Fogh (RV)) undlod at stemme.
Partiernes ordførere
Peter Nielsen (S), Alfred Bøgh (V), Poul Møller (KF), Helge Larsen (RV), Aksel Larsen (SF) og Iver Poulsen (U)