Ifølge færdselsloven af 1955 § 73 (årbog 1954-55, side 363) kan kommunalbestyrelsen i hver kommune efter forhandling med politiet fastsætte antallet af droscher, hvorved forstås køretøjer, der kan søge hyre på dertil af politiet anviste holdepladser, men kan ikke i øvrigt begrænse antallet af køretøjer bestemt til erhvervsmæssig personbefordring. Kommunalbestyrelsen fastsætter endvidere — ligeledes efter forhandling med politiet — taksten for droschekørsel og kan tillige fastsætte regler om de krav med hensyn til droschers indretning og benyttelse, som hensynet til publikum tilsiger, herunder regler om taksameter og særlig afmærkning af droscherne. Om andre motorkøretøjer, der er godkendt til erhvervsmæssig personbefordring, gælder, at de ligesom droscher frit kan søge hyre på vej, men at der ikke for deres vedkommende kan fastsættes nogen antalsbegrænsning eller er særlig hjemmel til af hensyn til publikum at fastsætte krav med hensyn til køretøjernes indretning eller benyttelse; heller ikke deres takster kan reguleres.

Det her omhandlede lovforslag går ud på, at der gives kommunalbestyrelsen adgang til ikke blot for droscher, men også for andre motorkøretøjer bestemt til erhvervsmæssig personbefordring, herunder navnlig de såkaldte lillebiler, at fastsætte bestemmelser om antal, om takster og om de krav med hensyn til køretøjernes indretning og benyttelse, som hensynet til publikum tilsiger. Lovforslagets indhold var i overensstemmelse med et af justitsministeren i 1954-55 til færdselslovforslaget stillet ændringsforslag (årbog 1954-55, side 364), der dog ikke blev endeligt vedtaget.

Ved lovforslagets 1. behandling, der foretoges sammen med 1. behandling af det af justitsministeren fremsatte lovforslag om ændring i færdselsloven. (Motorkøretøjer til erhvervsmæssig personbefordring), se foran side 356, fik lovforslaget kun tilslutning af Herluf Rasmussen (SF), idet de øvrige partiers ordførere tilsluttede sig justitsministerens lovforslag.

Flertallet i det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes (udvalgets medlemmer undtagen Herluf Rasmussen) indstillede det til forkastelse, og ved 2. behandling forkastedes lovforslagets § 1 med 127 stemmer mod 9 (SF), mens 1 medlem (Rosing (Grl.)) undlod at stemme. Lovforslaget var hermed bortfaldet.