„Statens almindelige Videnskabsfond" blev oprettet ved lov nr. 215 af 7. juni 1952. Indtil den 1. april 1958 arbejdede fondet med et årligt rådighedsbeløb på 2 mill. kr., en sum, der derefter blev forhøjet med ½ mill. kr. og ved lov nr. 171 af 29. april 1960 med 1 mill. kr. til i alt 3½ mill. kr.

Ved nærværende lov forhøjes den årlige rådighedssum — i overensstemmelse med en indstilling fra videnskabsfondets bestyrelse — yderligere med 2½ mill. kr. til i alt 6 mill. kr.

Som begrundelse for forhøjelsen anføres i bemærkningerne til lovforslaget:

„Det er ministeriets opfattelse, at de stedfundne forhøjelser har givet fondet kompensation for de løn- og prisstigninger, der er indtruffet i tiden fra fondets oprettelse indtil foråret 1961, men at de kun i ringe grad har muliggjort den udvidelse og forstærkelse af fondets virksomhed, som må anses for nødvendig, hvis den grundvidenskabelige forskning her i landet i det lange løb skal kunne holde sig nogenlunde på højde med forskningen i andre kulturlande. Det må erkendes, at et højt videnskabeligt niveau både på grundvidenskabernes og de anvendte videnskabers område er en betingelse for fortsatte økonomiske og samfundsmæssige fremskridt.

Ved gennemførelsen af lov nr. 243 af 10. juni 1960 om oprettelsen af „Danmarks teknisk-videnskabelige forskningsråd" og „Statens teknisk-videnskabelig fond" har man skabt grundlag for en betydelig intensivering, specielt af målforskningen. Da denne forskning bygger på og i sidste instans er afhængig af grundvidenskaben, og da den udvikling, der i de kommende år kan ventes på de anvendte videnskabers felt, i sig selv vil virke i retning af at fremkalde behov for øget grundvidenskabelig indsats på mangfoldige områder, vil det være nødvendigt også at gøre en forstærket indsats til gavn for grundvidenskaberne.

Af de 6 mill. kr., hvortil fondets rådighedssum nu søges forhøjet, agter man at reservere 1 mill. kr. som et særskilt rådighedsbeløb til store apparaturanskaffelser ...

Det er indlysende, at fondet med sin nuværende rådighedssum på 3,5 mill. kr. ikke uden at forsømme sine øvrige opgaver vil være i stand til at imødekomme mere end en beskeden brøkdel af videnskabens velbegrundede ønsker om apparaturanskaffelser.

Gennemførelse af forslaget om et særligt beløb til apparaturanskaffelser vil selvsagt i nogen grad muliggøre en aflastning af fondets almindelige rådighedssum. Hvis fondet skal have mulighed for hensigtsmæssige dispositioner, herunder imødekommelse af i al fald hovedparten af de efter de sagkyndige kommissioners skøn velmotiverede ansøgninger om støtte til andre formål end ovennævnte, kan den almindelige rådighedssum imidlertid ikke sættes til et lavere beløb end 5 mill. kr. årligt.

At det beløb, der har stået til rådighed for fondet i den forløbne tid, har ligget i underkanten af, hvad der var behov for, fremgår blandt andet af, at det ikke — som forudsat ved oprettelsen — har været muligt at oparbejde et reservefond gennem besparelser af de årlige rådighedssummer. Ministeriet er af den opfattelse, at fondets rådighedssum bør være af en sådan størrelse, at der er mulighed for at oparbejde en reservekapital, navnlig med henblik på pludselig opstående behov for støtte af større omfang, f. eks. til store videnskabelige ekspeditioner.

Man skal endvidere til støtte for den foreslåede forhøjelse af rådighedssummen henvise til, at Rockefeller Foundation, der i en årrække har støttet dansk videnskab med meget store beløb, har påbegyndt en afvikling af sin støtte til europæisk videnskab, idet man fra og med i år vil koncentrere indsatsen om støtte til udviklingslandene.

Til belysning af videnskabsfondets virksomhed skal man endelig oplyse, at det årlige antal ansøgninger til fondet har været jævnt stigende, fra 335 i 1953 til ca. 460 i 1961. Det samlede beløb, hvorom der har været ansøgt pr. år, udgjorde i perioden 1953-59 lidt over 3 mill. kr., i 1960 var beløbet ca. 4,3 mill. kr., medens det i 1961 må forventes at nå op på mindst 5,5 mill. kr.

Når det beløb, hvortil rådighedssummen søges forhøjet, overstiger de beløb, hvorom der er indgivet eller ventes indgivet ansøgninger til fondet, skyldes det kendskabet til den nære kontakt, der er mellem de videnskabsmænd, der har sæde i fondets bestyrelse, og de forskere, der ønsker støtte. Det må på grund af denne kontakt og den hele økonomi, som fondet i sin bevillingspolitik har måttet udvise, antages, at der hos mange videnskabsmænd er opstået det indtryk, at det er nytteløst at ansøge om bevillinger til mere kostbare forskningsprojekter, og frugtbart videnskabeligt initiativ må derved befrygtes at være gået tabt.

Det beløb, hvorom der er stillet forslag, må tillige ses som udtryk for, at man, som ovenfor nævnt, anser det for nødvendigt, at der i den nuværende situation gøres en kraftig indsats for yderligere at stimulere til forskningsvirksomhed på de videnskabelige områder, som det er fondets opgave at yde hjælp til."

Lovforslaget fik i folketinget en velvillig modtagelse. Det henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der i sin enstemmige betænkning udtaler:

„Der er i udvalget enighed om betydningen af at udvide støtten til den videnskabelige forskning, således at videnskabsfondens årlige rådighedssum, der i 1960 øgedes fra 2,5 mill. kr. til 3,5 mill. kr., nu forhøjes til 6 mill. kr.

I bemærkningerne til lovforslaget anføres, at det er hensigten at oparbejde en reservefond og hensætte en del af den årlige bevilling til en apparaturfond. Udvalget ønsker ikke at binde fondens bestyrelse hertil, men mener, at denne som hidtil må kunne disponere frit, idet den som § 1, stk. 2, foreslåede bestemmelse i øvrigt giver adgang til at henlægge til senere anvendelse, hvad der af rådighedssummen ikke måtte blive anvendt i det enkelte år."

Lovforslaget vedtoges uændret og enstemmigt.