I konventionen om oprettelse af den europæiske frihandelssammenslutning (EFTA), der er undertegnet af Danmark den 4. januar 1960, er det i artikel 6 — som nævnt under omtalen af de to nærmest foregående sager — fastsat, at medlemsstaterne hverken direkte eller indirekte må pålægge indførte varer fiskale afgifter, der overstiger dem, der direkte eller indirekte pålægges tilsvarende indenlandske varer. Fristen for ophævelse af i forvejen eksisterende beskyttelseselementer af denne art fastsattes til 1. januar 1962.

Det blev derved nødvendigt at gennemføre en ændring af den hidtil gældende afgift for importerede arbejder af papir og pap, idet arbejder helt eller delvis af pap, uanset papindholdet, har været beskattet med den for papir gældende højere afgiftssats (20 øre pr. kg) af færdigvarens vægt.

Nærværende lov går ud på at åbne adgang for importørerne til at afgiftsberigtige indholdet af pap i de nævnte arbejder med den for pap gældende sats (2 øre pr. kg). Endvidere bestemmes det, at afgiften af de indførte varer skal opkræves med et udligningstillæg på 10 pct. til udligning af den afgiftsmæssige fordel, som indførte arbejder af papir og pap vil have i forhold til her i landet fremstillede tilsvarende varer, idet den indenlandske fremstiller skal afgiftsberigtige forbruget af papir og pap, herunder svind, spild o. lign. under fremstillingen af de heromhandlede varer.

Efter det af finansministeren fremsatte lovforslag skulle udligningstillægget kun udgøre 5 pct. Efter at have forhandlet med den pågældende branche kom det udvalg, der behandlede lovforslaget, imidlertid til det resultat, at udligningstillægget med henblik på det spild, der må påregnes, burde sættes til 10 pct., hvilket folketinget sluttede sig til.

Det således ændrede lovforslag, hvis bestemmelser trådte i kraft 1. januar 1962, vedtoges enstemmigt.