Loven har følgende indhold:

§ 1. Undervisningsministeren kan under de i stk. 2 angivne betingelser meddele undervisningsvirksomheder til uddannelse af ingeniører godkendelse som teknika.

Godkendelse i medfør af stk. 1 kan meddeles, såfremt

1) der på det pågældende sted efter undervisningsministerens skøn er tilstrækkeligt behov for vedkommende undervisning,

2) undervisningsvirksomheden er oprettet som en selvejende institution på en efter undervisningsministerens skøn betryggende måde,

3) der efter undervisningsministerens skøn er tilvejebragt grundlag for en forsvarlig undervisning, herunder fornødne lokaler med tilbehør og kvalificerede lærerkræfter, og

4) undervisningsvirksomhedens vedtægter er godkendt af undervisningsministeren.

Undervisningsministeren kan tilbagekalde en meddelt godkendelse, såfremt undervisningsvirksomheden ikke længere opfylder de i stk. 2 anførte betingelser eller tilsidesætter de i § 2, stk. 1, omhandlede bestemmelser.

Betegnelsen „teknikum" („teknika") eller ordsammensætninger, hvori denne betegnelse indgår, må kun anvendes af de i medfør af denne lov godkendte undervisningsvirksomheder.

Dimittender fra teknika er eneberettigede til at anvende de betegnelser for gennemgået undervisning, som måtte blive fastsat ved kongelig anordning.

§ 2. Teknika er pligtige at følge de bestemmelser om adgangsbetingelser, undervisningsplaner og eksamensordninger m. v. samt om driften og de økonomiske forhold, som måtte blive udfærdiget af undervisningsministeren.

Undervisningsministeren nedsætter en eksamenskommission og et censorkollegium.

§ 3. Udgifterne ved driften af teknika afholdes af statskassen.

Efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren og godkendelse af finansudvalget, kan der af statskassen ydes teknika rente- og afdragsfrie lån til opførelse, ombygning eller køb af bygninger samt tilskud til indretning af lokaler.

Udstyr o. lign. til brug for teknika stilles til rådighed af staten.

Iflg. § 4 nedsætter undervisningsministeren et teknikumråd, om hvis sammensætning og virksomhed m. v. paragraffen indeholder nærmere bestemmelser.

§ 5. Undervisningsministeren kan for et tidsrum af højst 2 år meddele de før lovens ikrafttræden oprettede teknika, som ikke opfylder de i § 1, stk. 2, nr. 2-4, anførte betingelser, midlertidig godkendelse som teknika i henhold til denne lov. Sådanne teknika er omfattet af lovens øvrige bestemmelser, herunder bestemmelserne i § 3.

§ 6. Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren træffe aftale med bestyrelserne for de tekniske skoler, hvortil der hidtil har været knyttet teknika, om de nærmere vilkår, på hvilke de til den hidtidige teknikumundervisning anvendte bygninger, lokaler, undervisningsmateriel m. v. overføres til teknikumundervisning i henhold til denne lov.

§ 7. Denne lov har virkning fra den 1. april 1962.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan — for Færøernes vedkommende efter forhandling med det færøske hjemmestyre — ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

De i lov nr. 197 af 7. juni 1958 om tekniske skoler, teknika og teknologiske institutter [årbog 1957-58, side 368] indeholdte bestemmelser om teknika ophæves.

Som begrundelse for de foreslåede bestemmelser anførte undervisningsministeren ved fremsættelsen af lovforslaget:

„Dette forslag bygger på et arbejde i det udvalg, der den 17. november 1961 blev nedsat med den opgave at tage teknikas økonomiske og organisatoriske forhold op til overvejelse og fremkomme med forslag til lov herom. Den hurtighed, hvormed udvalget har arbejdet, fortjener påskønnelse. Man har inden for udvalget været helt klar over den betydning, det må tillægges, at der endnu i denne folketingssamling tilvejebringes det nødvendige grundlag for, at teknika kan opfylde de krav, som med stigende styrke stilles af den tekniske udvikling i forbindelse med den stærke tilgang af unge, der søger uddannelse som ingeniører.

Det har vist sig, at dette ikke er muligt på grundlag af den gældende lov af 7. juni 1958 om tekniske skoler, teknika og teknologiske institutter, men jeg skylder samtidig at henvise til, at denne lovs bestemmelser, for så vidt angår teknika, allerede ved fremsættelsen af det forslag, der resulterede i loven, blev betegnet som en foreløbig ordning. Der kom visse særlige bestemmelser om teknika, således om oprettelse af undervisningsudvalg ved skolerne og om nedsættelse af et tilsynsråd for teknika, men disse vedblev med at være omfattet af den samme lov som de tekniske skoler.

Når dette hidtil har været tilfældet, skyldes det den omstændighed, at teknika er opstået som led i udviklingen inden for de tekniske skoler og i det hele er en integrerende del af de skoler, som har teknika. Sådanne særlige skoleafdelinger til uddannelse af ingeniører findes i dag i København, Helsingør, Horsens, Odense, Ålborg og Århus, og der kan inden for en nærmere fremtid forventes oprettet teknika et par andre steder i provinsen, hvor der er behov for og kan tilvejebringes et forsvarligt grundlag for denne undervisning.

Det hidtidige fællesskab mellem de tekniske skoler og teknika har tidligere været forbundet med ikke uvæsentlige fordele, idet man i hvert fald delvis kunne benytte samme lokaler og lærerkræfter. Det var således besparende, at de undervisningslokaler, der om aftenen blev anvendt til lærlingeundervisningen, om dagen kunne benyttes til den videregående undervisning, men dette udelukkes nu allerede som følge af lærlingeundervisningens omlægning til dagundervisning, der ifølge lærlingeloven af 2. oktober 1956 skal være gennemført for alle lærlinge i 1964.

Uanset dette forhold måtte man imidlertid under alle omstændigheder imødese, at fællesskabet mellem de tekniske skoler og teknika ikke kunne bevares uændret på grund af den store udvikling inden for ingeniøruddannelsen på teknika. Ved fremsættelsen i 1958 af forslaget, der førte til den gældende lov, kunne henvises til, at der blot 4 år tilbage kun blev optaget omkring 500 studerende på teknika, medens tallet i 1957-58 var steget til 1 090. Jeg kan nu pege på, at denne store stigning er fortsat, og at der i indeværende finansår er optaget 1 330 1. års studerende ved teknika ...

De krav, der herved stilles til teknika, kan ikke opfyldes efter den nuværende ordning, der — på grund af fællesskabet med de tekniske skoler — ikke er udformet udelukkende under hensyntagen til teknika, der meddeler en højere undervisning og i det hele er af en anden karakter end de øvrige afdelinger ved de tekniske skoler. Der er taget hensyn hertil ved det nu fremsatte forslag til en særlig lov om teknika, der indebærer, at teknika helt udskilles fra de tekniske skoler, og at staten i videre omfang sikrer teknikas økonomi.

Dette er påkrævet, idet der er opstået økonomiske vanskeligheder for de tekniske skoler med teknika uanset den forhøjelse af statsstøtten, der blev gennemført i medfør af den gældende lov af 1958 ... Da man ikke har kunnet sikre et holdbart finansieringsgrundlag på anden måde, indebærer forslaget en bestemmelse om, at samtlige driftsudgifter som ved de øvrige ingeniøruddannelser og anden højere undervisning afholdes af staten. Udvalget har anslået, at dette i de nærmest kommende år vil betyde en årlig merudgift for staten på 4 à 5 mill. kr.

Hvor uholdbar situationen har været, viser navnlig forholdene i København, hvor staten har måttet yde forskud på 5,7 mill. kr.; omend situationen har været knap så slem i provinsen, må der imidlertid også dér imødeses en forværring af skolernes økonomi, hvis ikke staten træder til i videre omfang end hidtil. Skolernes driftsregnskaber viser, at de opståede vanskeligheder kan henføres til den videregående undervisning, og det vil som anført af udvalget være rimeligt, at der gennemføres en sanering af de pågældende skolers økonomi i forbindelse med de forhandlinger, som skal optages med skolernes bestyrelser i anledning af den foreslåede udskillelse af teknika.

Tilsvarende vanskeligheder er opstået med hensyn til tilvejebringelse af midlerne til opførelse af de påkrævede nybygninger og anskaffelse af inventar til brug for teknika ...

Der er derfor ud over bestemmelsen om, at staten afholder teknikas driftsudgifter, udarbejdet forslag om, at staten kan yde teknika lån til den del af udgifterne ved opførelse og køb af bygninger, som ikke dækkes ved eventuel optagelse af andre lån, samt om, at staten kan yde tilskud til indretning af lokaler i bygninger, der ikke ejes af vedkommende teknikum. Det er fundet mest hensigtsmæssigt, at de sidstnævnte bestemmelser om byggelån m. v. udformes som en bekendtgørelse efter forhandling med finansministeriet og godkendelse af finansudvalget ...

Det har inden for udvalget været drøftet, hvorvidt teknika som følge af den foreslåede væsentlige statsstøtte burde overgå til statsdrift. Man har imidlertid ikke fundet, at dette indebærer sådanne fordele, at der er tilstrækkeligt grundlag for at forlade en driftsform, der forudsætter, at erhvervene medvirker aktivt ved ledelsen af undervisningsvirksomhederne. Lovforslaget følger også på dette punkt udvalget, og teknika foreslås derfor organiseret som selvejende institutioner med bestyrelser, der omfatter de relevante interessegrupper, d. v. s. repræsentanter for de interesserede erhverv og for staten samt repræsentanter for de kommunale myndigheder og lokale arbejderorganisationer. De nærmere regler herom og om teknikas organisation i øvrigt vil det være mest hensigtsmæssigt at fastsætte i vedtægter, der kan udformes under hensyn til de forhold, der gør sig gældende inden for de forskellige teknika. Visse ensartede retningslinjer må dog naturligvis følges, og det er fundet naturligt at fastlægge rammerne herfor i en særlig bekendtgørelse om teknikas organisation m. v. Jeg henviser herom til lovforslagets bilag 1.

Uden i øvrigt at gå i detaljer skal jeg i denne forbindelse pege på de i dette bilag indeholdte regler om ansættelse af en rektor, og det må forekomme rigtigt, at der — som ved anden højere undervisning — ansættes en sådan rektor som øverste daglige leder, men med en administrator til aflastning og varetagelse af de opgaver, der ikke vedrører de egentlige undervisningsmæssige anliggender.

Til sidst skal jeg nævne forslagets retningslinjer for den fremtidige administration af dette område, der agtes forenklet. Således indebærer forslaget, at teknika efter den omhandlede udskillelse fra de tekniske skoler ikke længere skal underlægges tilsynet med den tekniske undervisning, der efter den gældende lov omfatter de forskellige former for tekniske skoler, teknika, fagskoler og teknologiske institutter. Til gengæld er det nuværende tilsynsråd for teknika foreslået afløst af et teknikumråd, hvori den ingeniørmæssige og undervisningsmæssige sagkundskab søges sikret og vedkommende erhverv beholder en væsentlig indflydelse på rådets sammensætning. Rådet skal efter forslaget tillige omfatte repræsentanter for staten og for Landsorganisationen De samvirkende Fagforbund, og her har jeg som nævnt ment, at LO ligesom ingeniørsammenslutningen m. fl. bør udpege 3 medlemmer.

Jeg mener ikke, at alle problemer, der vedrører dette betydningsfulde undervisningsområde, kan anses for løst med dette lovforslag, men lovforslagets bestemmelser om teknikas økonomiske og organisatoriske forhold vil afgive gode forudsætninger for det videre arbejde."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra samtlige partier. Det henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der i sin enstemmige betænkning udtaler:

„Ministeren har over for udvalget udtalt, at lovforslaget, således som det anførtes allerede ved dets fremsættelse, er motiveret bl. a. med nødvendigheden af at tilvejebringe et holdbart økonomisk grundlag for driften af teknika. Det er herved taget i betragtning, at de ved de tekniske skoler i København og visse steder i provinsen opsamlede underskud i det væsentlige kan henføres til undervisningen på teknika. Ved en gennemførelse af lovforslagets bestemmelser, hvorefter teknika helt udskilles fra de tekniske skoler, vil det derfor være muligt at gennemføre en sanering af de tekniske skolers økonomi.

Udvalget finder det herefter rimeligt, at staten, når nødvendig opgørelse foreligger, yder dækning af de underskud, som driften af teknika i de senere år har belastet de tekniske skolers økonomi med, hvilket navnlig vil have betydning i København, hvor staten har måttet yde forskud på 5,7 mill. kr. af det skolerne tilkommende driftstilskud for finansåret 1962-63.

Det er udvalgets opfattelse, at sådanne statstilskud til dækning af de opståede underskud bør ydes uden modregning over for de pågældende skoler, og man henviser i denne forbindelse til bestemmelserne i lovforslagets § 6. Som anført i bemærlmingerne til denne paragraf er det en forudsætning, at de praktiske spørgsmål, der i forbindelse med den foreslåede udskillelse kan opstå med hensyn til opgørelse og overførsel af aktiver og passiver, løses ved forhandling med de tekniske skolers bestyrelser. Dette bør efter udvalgets mening ske, uden at der fra statens side fremsættes krav på skolernes aktiver under henvisning til de ydede forskud.

Under udvalgets arbejde har der fra flere sider været udtrykt betænkelighed ved det store antal medlemmer i teknikumrådet. Udvalget må lægge vægt på, at arbejdet i overvejende grad henlægges til de mindre udvalg, der er nævnt i bemærkningerne. Det vil samtidig være af betydning, at ministeren påser, at genindstillinger af medlemmer sker efter omhyggelig overvejelse med henblik på at sikre en rimelig løbende fornyelse af udvalgets medlemmer.

Udvalget henstiller endelig til ministeren, at administrationen af teknika tilrettelægges således, at arbejdet i videst muligt omfang udføres af ministeriets embedsmænd som et led i deres normale arbejde, medens egentlige nyansættelser begrænses til det mindst mulige."

Udvalgsarbejdet resulterede i, at lovforslaget indstilledes til vedtagelse med en ændring af formel karakter.

Vedtagelsen var enstemmig.