Under hensyn til de i tiden efter gennemførelsen af lov nr. 220 af 11. juni 1954 om uddannelse af lærere til folkeskolen stedfundne væsentlige ændringer og nyskabelser på en række undervisningsområder nedsatte undervisningsministeriet den 23. december 1960 et udvalg til overvejelse af eventuelle ændringer af læreruddannelsen.

Udvalgets opgave er at undersøge, hvorvidt og i bekræftende fald på hvilke punkter undervisningen efter den nye folkeskolelov nr. 163 af 7. juni 1958 og de nye læseplaner for folkeskolen har gjort ændringer af faglig og pædagogisk karakter i reglerne om læreruddannelse påkrævede eller ønskelige. Udvalget skal i tilknytning hertil overveje og fremkomme med indstilling om, hvorvidt den nye ungdomsskolelov, jfr. lovbekendtgørelse nr. 254 af 14. juni 1960 om ungdomsskoler og aftenskoler m. v., måtte give anledning til ændringer i læreruddannelsen med henblik på undervisningen i ungdomsskolen. For så vidt man under drøftelse heraf når til forslag, der peger mod nødvendigheden af en ændring af læreruddannelsesloven, kan spørgsmålet herom rejses over for undervisningsministeriet.

Det omhandlede udvalgsarbejde er endnu ikke afsluttet, men udvalget har over for undervisningsministeriet indstillet, at der allerede på indeværende tidspunkt ad lovgivningsvejen tilvejebringes mulighed for, at de seminarier, der måtte ønske det, tilrettelægger deres undervisning således, at den i højere grad, end det efter den nugældende lovgivning er muligt, tilpasses de ændrede forhold inden for folkeskolen og de med denne beslægtede undervisningsområder.

Det er fundet rimeligt at søge en sådan lovgivning gennemført, idet læreruddannelsesloven af 1954, der naturligt har taget sigte på den daværende folkeskoles struktur og indhold, ikke giver mulighed for en i alle henseender tidssvarende undervisning under hensyn til de senere skete ændringer.

Loven har følgende ordlyd:

§ 1. Undervisningsministeren bemyndiges til indtil videre for seminarier, som måtte ønske at iværksætte en ændret undervisning inden for seminarieuddannelsen, at godkende sådan undervisning, uagtet den måtte afvige fra de i lov nr. 220 af 11. juni 1954 om uddannelse af lærere til folkeskolen gældende regler.

§ 2. For at kunne godkendes i henhold til nærværende lovs § 1 skal de pågældende undervisningsplaner tage sigte på tilpasning af undervisningen til de ved lov nr. 163 af 7. juni 1958 om ændringer af lov om folkeskolen givne bestemmelser, jfr. den med cirkulære af 6. april 1960 udsendte betænkning fra undervisningsministeriets læseplansudvalg og betænkning nr. 277 om folkeskolens specialundervisning, eller til bestemmelserne i lovbekendtgørelse nr. 257 af 14. juni 1960 om ungdomsskoler og aftenskoler m. v. eller til en anden uddannelse af særlig art i fortsættelse af folkeskolens ældste trin.

§ 3. Undervisningsplanerne må for at kunne godkendes ikke med hensyn til optagelsesbetingelserne og uddannelsens varighed afvige fra den nugældende ordning, ligesom det må påses, at en således tilrettelagt uddannelse fortsat kvalificerer til ansættelse i folkeskolen.

§ 4. Denne lov træder i kraft fra 1. august 1962.

I henhold til den i § 1 givne bemyndigelse skal der kunne gives seminarierne tilladelse til for eksempel at indføre linjelæsning for den enkelte elev på flere områder, end det hidtil har været muligt, at foretage ændringer i den efter den nugældende ordning eksisterende fagkreds på seminarierne m. v.

Det er dog herved en forudsætning, at der stadig gives en undervisning i de pædagogiske fag samt i grundfagene dansk, skrivning, regning og kristendomskundskab som efter gældende lov og bekendtgørelse.

Bortvalg af fag kan bl. a. ske blandt følgende: musik, gymnastik, formning og et af orienteringsfagene (historie, geografi, biologi og naturlære). I de øvrige fag i seminariets fagkreds skal der fortsat gives en undervisning i henhold til seminarielovens § 11 og de dertil hørende bestemmelser i bekendtgørelsen.

Hvis musik og/eller formning bortvælges, skal der i sang og/eller tegning gives en grunduddannelse med henblik på klasselærerfunktionen.

Det skal ved bortvalg af fag og ændring af de øvrige fags omfang sikres, at der sker en hertil svarende udvidelse af antallet af linjefag.

Lovforslaget indeholdt i sin oprindelige form forslag om nedsættelse af et nævn med repræsentation fra seminariernes og lærernes organisationer til kontrol med undervisningsplanerne, idet det herved ville sikres, at undervisningen kunne tilrettelægges i faste rammer ved de enkelte seminarier, ligesom nævnet i det hele ville kunne øve en koordinerende indflydelse.

Bestemmelsen udgik under lovforslagets behandling ud fra et ønske om at stille ministeren friere med hensyn til valget af rådgivere i spørgsmålet om godkendelse af undervisningsplaner.

Lovforslaget fik i folketinget tilslutning fra alle sider. Der var enighed om, at den stærke udvikling på undervisningens område gjorde det nødvendigt allerede nu at give mulighed for at tage et forsøgsarbejde op, Det fremhævedes dog meget stærkt, at det var ønskeligt at søge læreruddannelsesudvalgets fortsatte arbejde fremmet mest muligt med henblik på en gennemgribende løsning af seminarieuddannelsens problemer.

Der blev ved første behandling fra flere sider rejst tvivl om, hvorvidt det nævn, der som omtalt var foreslået til kontrol med undervisningsplanerne, havde fået den rigtige sammensætning.

I forbindelse med det ændringsforslag, hvorefter bestemmelsen udgik af lovforslaget, siges det i udvalgets betænkning bl. a.: „Undervisningsministeren har tiltrådt dette ændringsforslag, men har samtidig fremhævet det ønskelige i, at spørgsmålene om godkendelse af undervisningsplanerne behandles i nært samarbejde med statskonsulenten for undervisningsministeriet i sager vedrørende folkeskolen og seminarierne og med andre sagkyndige."

Det hedder videre i betænkningen:

„I anledning af bemærkningerne til § 3 om seminarier, ved hvilke der uddannes lærere gennem såvel den 3-årige som 4-årige uddannelse, har ministeren over for udvalget understreget, at der ved forsøgs tilrettelæggelse må tages hensyn til de særlige forudsætninger, der følger af de pågældendes forskellige forudgående uddannelse.

Forsøg behøver ikke nødvendigvis at omfatte begge linjer på det enkelte seminarium.

Der er i udvalget enighed om, at de i bemærkningerne til § 1 angivne muligheder for bortvalg af fag ikke kan anses for tilstrækkelige. Ministeren er indforstået med, at de angivne bortvalgsmuligheder ikke skal betragtes som udtømmende, men at der kan bortvælges fag ud over de angivne, dog at der stadig skal gives en undervisning i de pædagogiske fag samt i grundfagene dansk, skrivning, regning og kristendomskundskab som efter gældende lov og bekendtgørelse.

Ministeren har erklæret sig indforstået med, at man fra ministeriets side ved lovens administration vil være opmærksom på, at enkelte fag ikke bortvælges i et sådant omfang, at det får konsekvenser for fagets muligheder i folkeskolen."

Om et af Lysholt Hansen (S) ved første behandling rejst spørgsmål om muligheden for at give en grunduddannelse i gymnastik siges det i betænkningen bl. a.:

„Om grunden til, at der ikke foreslås en grunduddannelse i gymnastik for elever, der bortvælger dette fag, har ministeren oplyst, at en såddan uddannelse, bl. a. af sikkerhedsmæssige grunde, ikke kan antages at ville være tilstrækkelig til varetagelse af undervisningen i folkeskolen."

Efter at udvalget mellem anden og tredje behandling havde modtaget en deputation fra Dansk Gymnastiklærerforening og Landsudvalget for Skoleidræt, siges det i udvalgets tillægsbetænkning bl. a.:

„På foranledning af det af deputationen anførte og af udtalelser under lovforslagets anden behandling har undervisningsministeren erklæret sig villig til at overveje, om det findes muligt at tilrettelægge en forsvarlig grunduddannelse i faget gymnastik, således at der kan gives elever, der i øvrigt bortvælger faget, en sådan uddannelse med henblik på undervisningen i folkeskolens yngste klasser. Elever, der måtte have gennemgået en sådan grunduddannelse, skal dog på deres afgangsbevis have en påtegning om, at uddannelsen kun kvalificerer til undervisning i de nævnte klasser."

Ved tredje behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt.