I henhold til bestemmelserne i § 14 i lov om forbrugsbegrænsende foranstaltninger (lovbekendtgørelse nr. 26 af 28. januar 1959) opkræves der ved indførsel fra udlandet en såkaldt dækningsafgift af en række varer, der ikke i sig selv er belagt med omsætningsafgift efter den nævnte lovs § 1, men til hvis fremstilling der anvendes varer, der er pålagt omsætningsafgift. Dækningsafgiften opkræves for at ligestille de indførte varer med de her i landet fremstillede, idet der for de sidstnævntes vedkommende må betales omsætningsafgift af de medgåede materialer.

Dækningsafgiften har hidtil udgjort 10 pct. for madrasser, dyner, puder og lignende samt for møbler i forbindelse med tekstilstof og 5 pct. for fodtøj og barnevogne. Disse satser var dog for de fleste af de pågældende varer så høje, at afgiftsbelastningen for indførte varer blev højere end for her i landet fremstillede varer.

Imidlertid forbyder bestemmelserne i EFTA-konventionens artikel 6 medlemmerne at pålægge de af konventionen omfattede varer, som indføres fra andre medlemslande, fiskale afgifter, der overstiger dem, der pålægges tilsvarende indenlandske varer. Afgiftsbestemmelser, der strider mod denne bestemmelse, skal være ændret senest den 1. januar 1962.

Ved nærværende lov ændres — med virkning fra 1. januar 1962 — dækningsafgiften derfor således, at den ophæves for varer, der slet ikke indeholder afgiftspligtige materialer, og således at satserne nedsættes for de øvrige varer. Dækningsafgiftens diskriminerende virkninger vil derved bortfalde. De nye satser er fremkommet på grundlag af en række kalkulationer over forbruget af afgiftspligtige materialer, som man har indhentet hos virksomheder, der fremstiller de pågældende færdigvarer.

Lovforslaget gennemførtes i folketinget uændret og enstemmigt.