Ved lov nr. 63 af 7. juni 1958 blev der gennemført en række betydningsfulde ændringer af folkeskoleloven. Hovedformålet hermed var at tilvejebringe en skoleordning, hvorunder der var balance mellem den eksamensfri skole og eksamensskolen og lige muligheder for børn i byskolen og børn i skolen på landet. Folkeskolen består herefter såvel i byerne som på landet af en 7- eller 8-årig hovedskole, der kan videreføres med en 9. klasse. Den kan desuden omfatte en 3-årig realafdeling i tilslutning til 7. skoleår.
Under arbejdet med gennemførelsen af denne nyordning har der vist sig at være en betydelig interesse blandt skolemyndigheder for en videre udbygning af folkeskolen i overensstemmelse med de principper, der fandt udtryk i 1958-loven. Nærværende lov tilsigter gennem nogle mindre ændringer i folkeskoleloven at åbne mulighed for at imødekomme sådanne ønsker.
Loven giver mulighed for at godkende indførelse af klasser for 10. skoleår ved bestemmelse på skoleplanen i kommuner, der ønsker sådanne klasser oprettet.
De herpå sigtende ændringer er udformet i overensstemmelse med det hovedsynspunkt, at undervisningen i 10. skoleår bør være en fortsættelse af den i 8. hovedskoleklasse og 9. klasse meddelte undervisning, og at klasserne for 10. skoleår i administrativ-økonomisk henseende følger de hidtil for 9. klasse gældende regler, således med hensyn til kommunernes forpligtelse til at afholde udgifterne til undervisning og læremidler for elever, der følger undervisningen i en anden kommune, og til at modtage elever fra andre kommuner, statstilskud efter reglerne i lov om ungdomsskoler og aftenskoler m. v., tilskud til befordring af elever til undervisning uden for hjemstedskommunen og statstilskud til skolebyggeri.
Under behandlingen i folketinget udvidedes i øvrigt kommunernes pligt til at bekoste undervisning og læremidler ved efterskole- eller ungdomskostskolekursus til at omfatte også det 9. (men ikke det 10.) skoleår.
På baggrund af en række andragender fra kommuner om tilladelse til at oprette børnehaveklasser i tilknytning til folkeskolen åbnes der nu mulighed for et sådant forsøgsarbejde. Der vil herefter kunne indvindes erfaringer for, hvorvidt børnehaveklasser bør indføres som en del af folkeskolen, og hvorledes arbejdet i sådanne klasser nærmere bør tilrettelægges og afgrænses.
Der gives endvidere mulighed for anvendelse af talkarakterer ved de afgangsprøver, der kan afholdes ved udgangen af 8. hovedskoleklasse og 9. og 10. klasse. Baggrunden herfor er en erkendelse af, at det ikke vil være muligt at give den almene skoleafdeling den placering, som loven har tilsigtet, medmindre der bliver mulighed for i det enkelte tilfælde at anvende lignende vurderingsudtryk som ved realeksamen.
Lovens øvrige bestemmelser må i alt væsentligt ses ud fra ønsket om en ajourføring af mere teknisk karakter.
Dette gælder således en række ændringer om undervisning af syge og invaliderede børn og om vederlagsfri undervisning i private realskoler.
Loven om vederlagsfri undervisning fra 1954 indførte det princip, at også elever, der var ude over den undervisningspligtige alder, skulle have adgang til vederlagsfri undervisning, og i overensstemmelse hermed blev der i 1958 optaget bestemmelser i folkeskolelovens § 3 om kommunernes forpligtelser i så henseende over for de børn, der søger undervisning i andre kommuner end deres egen. De hidtidige bestemmelser i lovens § 51 om undervisning af svagelige børn, der ikke eller kun ved iværksættelse af særlige befordringsordninger kan søge skole, har imidlertid fortsat været begrænset til at gælde undervisningspligtige børn. De nu foretagne ændringer går i hovedtrækkene ud på, at denne begrænsning bortfalder, og at der herefter for hele dette områdes vedkommende ydes statsrefusion af lærerløns- og befordringsudgifterne efter de sædvanlige regler. Bestemmelsen om en udvidelse af kommunernes forpligtelser med hensyn til elever, der undervises i private skolers realafdelinger, hvorefter pligten til at bekoste sådan undervisning ikke længere betinges af, at der foreligger en aftale med vedkommende skole, er ligeledes begrundet i det princip, at intet barn af økonomiske grunde bør være afskåret fra en videregående skoleuddannelse.
Bestemmelser om en udvidet adgang til at yde statstilskud til skolebyggeri tager navnlig sigte på tilvejebringelse af såkaldte værkstedslokaler til den erhvervsbetonede undervisning i 8. hovedskoleklasse, 9. og 10. klasse og af lokaler for undervisning i naturlære i de nævnte klasser. Endvidere vil der, hvis gymnastiksal forefindes, kunne ydes tilskud til opførelse og indretning af svømmehal til brug ved undervisning i svømning.
Lovforslaget fik i det hele en velvillig modtagelse og behandling i folketinget, idet det fik tilslutning fra alle partier med undtagelse af de uafhængige. Dette partis ordfører, Bækgaard, fandt det komplet meningsløst og uovervejet at fremsætte et sådant lovforslag på et tidspunkt, da der var stor mangel på såvel lærere som lokaler og undervisningsmateriel, og hvor staten befandt sig i en spændt økonomisk situation.
Betænkeligheder ved forslaget under hensyn til lærermangelen og mangelen på lokaler udtaltes også fra anden side under forhandlingerne, der i væsentlig grad omhandlede spørgsmålet om adgang til at indføre 10. klasser og klasser for børn under den undervisningspligtige alder. Der var imidlertid blandt flertallet enighed om, at udviklingen inden for uddannelsesvæsenets område gjorde en gennemførelse nødvendig.
I den af udvalget mellem første og anden behandling afgivne betænkning udtalte ministeren bl. a., at han fandt det naturligt, „at oprettelse af 10. klasser i de førstkommende år — ikke mindst under indtryk af den herskende lærermangel — alene godkendes i tilfælde, hvor forholdene — herunder hensynet til de unges videre uddannelse og erhvervsmæssige muligheder — klart taler derfor, og under alle omstændigheder kun, hvor der vil kunne påregnes en tilmelding af mindst 10 elever. For de kommunale skolers vedkommende vil det endvidere som en overgangsordning kunne fastsættes, at spørgsmålet om godkendelse af skoleplaner, der indeholder bestemmelser om oprettelse af 10. klasse, i hvert enkelt tilfælde skal forelægges for ministeriet, uanset om godkendelsen af vedkommende kommunes skoleplan i øvrigt måtte være henlagt til skoledirektionen."
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 131 stemmer mod 4 (Uafh.); 3 af venstres medlemmer (Dalsgaard, P. E. Eriksen og Viggo Hauch) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.