Den 2. februar 1961 fremsatte undervisningsministeren for folketinget forslag til lov om ændringer i lov om det kommunale skolevæsens styrelse og tilsyn (årbog 1960-61 side 398). Lovforslaget blev fremsat i henhold til den gældende skoletilsynslov af 12. april 1949 § 58, stk. 3, hvorefter loven skulle forelægges til revision i folketingsåret 1960-61. Efter første behandling i folketinget blev lovforslaget henvist til et udvalg, som ikke afsluttede sit arbejde inden folketingsårets udløb.
Forslaget fremsattes derfor på ny. Der var ved genfremsættelsen foretaget nogle ændringer i forslaget under hensyn til de i folketingsudvalget førte forhandlinger, hvorom henvises til udvalgets beretning af 2. oktober 1961. Ministeriet havde således omarbejdet de principielle forslag vedrørende skoletilsynsordningen uden for København og herudover stillet enkelte nye ændringsforslag, ligesom der under behandlingen i folketinget foretoges yderligere enkelte ændringer.
I det følgende vil de væsentligste ændringer i skoletilsynsloven, som loven medfører, blive omtalt. Herudover indeholder loven en række ændringer, som fortrinsvis er af ajourførende karakter.
Mens lovforslaget af 2. februar 1961 indeholdt forslag om indførelse af obligatoriske skolenævn ved alle skoler i kommuner med flere skoler, er §§ 3 og 4 i nærværende lov affattet efter principielt samme retningslinjer som §§ 3 og 4 i den hidtil gældende lov. Det er således efter § 3, stk. 2, som hidtil principielt kommunalbestyrelsen, der efter hvert nyvalg træffer afgørelse af, hvorledes skoletilsynet inden for kommunen skal ordnes for den nye valgperiode. Men for at sikre og øge forældrenes indflydelse på skolestyret er den hidtidige bestemmelse i § 3, stk. 3, erstattet med en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen, såfremt den i tilfælde, hvor der er flere skoler i kommunen, ikke i sit første møde efter et nyvalg har bestemt, at der skal oprettes skolenævn ved hver skole i kommunen, før den træffer bestemmelse om skoletilsynets ordning, skal foranledige, at der ved hver skole afholdes en afstemning blandt dem, der på det pågældende tidspunkt har forældremyndigheden over de i skolen indskrevne børn. Hvis der i denne afstemning deltager mindst 25 pct., dog ikke under 30 personer, af de stemmeberettigede eller ved skoler med over 800 stemmeberettigede mindst 200 personer, og der ved afstemningen er flertal for oprettelsen af et skolenævn ved skolen, skal valg finde sted efter de i § 10 givne regler.
§ 4 giver regler for kommunens skolestyre, når der ikke vælges skolenævn ved alle de enkelte skoler i kommunen. Ifølge § 4, stk. 1, vælges der i disse tilfælde en skolekommission, hvis medlemstal skal være én over det dobbelte antal af kommunens skoler; skolekommissionens medlemstal må dog ikke være under 5 og ikke over 15. Ifølge § 4, stk. 2, litra a, vælger forældrekredsen ved hver skole ved direkte valg et skolekommissionsmedlem for den pågældende skole. Er der flere end 7 skoler i kommunen, fastsætter skoledirektionen efter indstilling fra kommunalbestyrelsen — for kommuner, der falder ind under § 24 (købstadkommuner), kommunalbestyrelsen alene — hvilke skoledistrikter der skal sammenlægges til i fællesskab at vælge et skolekommissionsmedlem.
Bestemmelserne i § 4, stk. 2, litra a, må sammenholdes med bestemmelserne i § 3, stk. 3 i slutningen, om, hvorledes der skal forholdes med hensyn til valg af skolekommissionsmedlem, når der efter derom afholdt afstemning i forældrekredsen skal vælges skolenævn ved en eller nogle, men ikke alle skoler i kommunen. I disse tilfælde vælger skolenævnet — og ikke forældrekredsen — blandt de forældrevalgte medlemmer af nævnet et skolekommissionsmedlem for den pågældende skole. Hvis skolen hører til dem, hvis distrikt er sammenlagt med en anden skoles til valg af fælles skolekommissionsmedlem, vælges dette skolekommissionsmedlem af og blandt skolenævnets forældrevalgte medlemmer og et tilsvarende antal af den anden skoles forældrekreds valgte personer.
Er der kun én selvstændig skole i kommunen, føres tilsynet med og styrelsen af skolevæsenet af en skolekommission, jfr. § 3, stk. 1. Forældrekredsen vælger ved direkte valg 2 medlemmer til skolekommissionen, der da skal bestå af 5 medlemmer, jfr. § 4, stk. 2, litra b. Skolekommissionens øvrige medlemmer vælges af kommunalbestyrelsen i eller uden for dens midte.
Bestemmelserne i §§ 3 og 4 fik deres endelige udformning under behandlingen i folketinget.
I § 10, der giver regler for valg af skolenævn, er foretaget en ændring af bestemmelsen i stk. 2, sidste punktum, gående ud på, at de forældrevalgte medlemmer af skolenævnet skal vælges ikke blot af, men også blandt skolens forældre. Men det skal fremdeles være en betingelse for valgbarhed til skolenævnet, at den pågældende er bosiddende i skoledistriktet og har valgret til folketinget.
En tilsvarende ændring foretoges under behandlingen, for så vidt angår de forældrevalgte medlemmer af skolekommissionen, jfr. § 4, stk. 5.
Ved ændringer i §§ 6 og 12 er det fastsat, at skolekommissioner og skolenævn har tilsyn med skolens forsømmende og forsømte elever, at deres udtalelse kan indhentes i forekommende politi- og børneværnssager, og at de medvirker ved løsningen af sociale opgaver, der er knyttet til skolen. Tilsvarende bestemmelser har hidtil været gældende for Københavns skolevæsen.
Der er endvidere, for at effektivisere samarbejdet mellem skole og hjem, gennemført en pligt for skolekommission og skolenævn til efter samråd med lærerrådet at formidle et pædagogisk oplysningsarbejde blandt skolens forældre. En tilsvarende pligt er indført for skolenævnene i København.
Ved loven er gennemført en række ændringer i reglerne om amtsskolekonsulenter og konsulenter for særundervisningen. Ændringerne, der bl. a. giver mulighed for antagelse af fornøden pædagogisk og faglig medhjælp for konsulenterne, svarer stort set til de regler der var foreslået i det i 1960-61 fremsatte lovforslag. Det bemærkes dog, at bestemmelsen i § 25, stk. 5, om antagelse af medhjælp for konsulenten for særundervisningen nu er affattet således, at der bliver mulighed såvel for ansættelse af honorarlønnede medhjælpere som for oprettelse af tjenestemandsstillinger for medhjælpere. Dette er begrundet i ønsket om at skabe samme muligheder i landkommuner som i købstadkommuner og andre kommuner med købstadordnet skolevæsen for udførelse af det skolepsykologiske undersøgelsesarbejde og for gennemførelse af de foranstaltninger, som er foreslået i betænkningen om folkeskolens specialundervisning.
Det kan endvidere nævnes, at der ved loven er tilvejebragt hjemmel for, at særundervisningskonsulenten i en købstadkommune eller en landkommune med købstadordnet skolevæsen — eller en af konsulenterne, hvis der er normeret flere stillinger — kan ansættes som pædagogisk leder af en særlig skoleform inden for særundervisningen, selv om denne skoleform ikke er knyttet til en bestemt skole.
Yderligere er der i loven optaget en bestemmelse om, at der for hver købstadkommune eller landkommune med købstadordnet skolevæsen kan normeres en eller flere stillinger som konsulenter for undervisningen i visse fag eller faggrupper.
Refusionsreglerne — der svarer til de oprindeligt foreslåede — er tilpasset og ajourført med reglerne i lærerlønningsloven.
I bestemmelserne om folkeskolen i København er foretaget ændringer, som tilsigter en forenkling af fremgangsmåden ved valget af forældrerepræsentanter til skoledirektionen. Endvidere er der optaget en bestemmelse, der indeholder en nærmere angivelse af skoledirektionens funktioner (rettigheder og pligter). Endelig er der, foruden den tidligere nævnte bestemmelse om skolenævnenes pligt til formidling af pædagogisk oplysningsarbejde, givet regler om, hvorledes der skal forholdes, når der bliver tale om at bortvise et barn fra skolen.
Loven trådte i kraft 1. april 1962.
Valg til skolekommissioner og skolenævn uden for København efter lovens regler finder sted første gang efter de ordinære kommunevalg i marts 1962.
Lovforslaget blev ved første behandling modtaget ret velvilligt af alle partiers ordførere, idet det erkendtes, at der ved udformningen af bestemmelserne vedrørende skoletilsynsordningen uden for København var taget hensyn til de forhandlinger, som fandt sted i udvalget angående det i 1960-61 fremsatte lovforslag. Såvel venstres som det konservative folkepartis ordførere var dog — trods erkendelse af ministerens imødekommenhed — fortsat betænkelige ved den foreslåede ordning, som kunne tænkes på uheldig måde at forcere en udvikling frem i forholdet mellem forældre og skole.
Den ovenfor omtalte bestemmelse i § 3, stk. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen, såfremt den ikke bestemmer sig for skolenævn, ikke kan træffe bestemmelse, før en forældreafstemning har fundet sted, blev da også årsagen til, at det konservative folkeparti ikke kunne stemme for lovforslaget. Hertil sluttede de uafhængige sig, mens venstre og de øvrige partier kunne gå ind for ordningen, som søgte at tage hensyn til de forskellige opfattelser, også ud fra den erkendelse, at loven burde have så bred tilslutning som muligt.
Forhandlingerne drejede sig i øvrigt i høj grad om de foreslåede konsulentordninger, især for særundervisningen. Ministeren bebudede såvel i fremsættelsen som under forhandlingerne lovforslag om folkeskolens specialundervisning på grundlag af de forslag, som forelå i betænkningen om folkeskolens specialundervisning. Dette område blev fra alle sider erkendt som meget betydningsfuldt.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 97 stemmer; 22 medlemmer (KF og Uafh.) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.