Ifølge færdselsloven af 1955 § 73 (årbog 1954-55, side 363) kan kommunalbestyrelsen i hver kommune efter forhandling med politiet fastsætte antallet af droscher, hvorved forstås køretøjer, der kan søge hyre på dertil af politiet anviste holdepladser, men kan ikke i øvrigt begrænse antallet af køretøjer bestemt til erhvervsmæssig personbefordring. Kommunalbestyrelsen fastsætter endvidere — ligeledes efter forhandling med politiet — taksten for droschekørsel og kan tillige fastsætte regler om de krav med hensyn til droschers indretning og benyttelse, som hensynet til publikum tilsiger, herunder regler om taksameter og særlig afmærkning af droscherne.
Om andre motorkøretøjer, der er godkendt til erhvervsmæssig personbefordring, gælder, at de ligesom droscher frit kan søge hyre på vej, men at der ikke for deres vedkommende kan fastsættes nogen antalsbegrænsning eller er særlig hjemmel til af hensyn til publikum at fastsætte krav med hensyn til køretøjernes indretning eller benyttelse; heller ikke deres takster kan reguleres.
Ved den heromhandlede lov fastsættes for de sidstnævnte motorkøretøjer følgende nye bestemmelse, der er indsat som en tilføjelse til § 73, stk. 3:
„Med hensyn til andre motorkøretøjer, der benyttes til erhvervsmæssig personbefordring, kan kommunalbestyrelsen efter forhandling med politiet bestemme, at de i overensstemmelse med regler, der fastsættes af justitsministeren, skal være afmærket på særlig måde og, såfremt de tager hyre på vej, være forsynet med taksameter. Kommunalbestyrelsen kan gøre undtagelse fra disse bestemmelser."
Som begrundelse for bestemmelsen anførtes i bemærkningerne til lovforslaget bl. a.:
„Af hensyn til publikum må det — i hvert fald i de større byer, hvor publikum ikke kan have noget kendskab til de enkelte vognmænd og deres køretøjer — anses for rigtigst, at alle vogne, dertager hyre på vej, giver mulighed for den betalingskontrol, som anvendelsen af taksameter betyder.
Ved kravet om særlig afmærkning af motorkøretøjerne opnås, at publikum på en klar måde gøres bekendt med, om en vogn, der søger hyre eller modtager bestilling, er godkendt til erhvervsmæssig personbefordring. Samtidig tilvejebringes herved et bedre grundlag for politiets kontrol med, at der til erhvervsmæssig personbefordring kun benyttes køretøjer, som er godkendt hertil."
Ved 1. behandling af lovforslaget, der foretoges sammen med 1. behandling af det af Herluf Rasmussen m. fl. fremsatte lovforslag om ændring i færdselsloven (se nedenfor side 469), gav Helge Nielsen (S) tilslutning til justitsministerens forslag, idet han dog mente, at det var utilstrækkeligt til at bringe orden i de nuværende kaotiske forhold inden for hyrevognserhvervet. Han ønskede derfor undersøgt muligheden for en dyberegående revision af færdselslovens § 73. Helga Pedersen (V), Marie Antoinette von Lowzow (KF), Kirkegaard (RV) og Grøndahl (Uafh.) gav tilslutning til lovforslaget. Herluf Rasmussen (SF) gav ligeledes tilslutning, men fandt forslaget ganske utilstrækkeligt og anbefalede i stedet for det af ham m. fl. fremsatte lovforslag, hvorefter kommunalbestyrelserne skulle have beføjelse til at træffe bestemmelse om antalsbegrænsning, takster m. v. vedrørende motorkøretøjer bestemt til erhvervsmæssig personbefordring.
Lovforslagene henvistes til et tidligere nedsat udvalg angående f. t. 1. om ændring i færdselsloven [midlertidige hastighedsbegrænsninger]. Et flertal (udvalgets medlemmer undtagen Herluf Rasmussen (SF)) indstillede justitsministerens lovforslag til vedtagelse uændret.
Et mindretal (Herluf Rasmussen) kunne også tiltræde flertallets indstilling, dersom det af socialistisk folkeparti fremsatte lovforslag måtte blive forkastet. Mindretallet ville i så fald finde det hensigtsmæssigt, at der indførtes et særligt hyrevognskort som supplement til erhvervskørekortet for at skærpe kontrollen med de personer, som søger beskæftigelse i hyrevognserhvervet, og mindretallet agtede ved tredje behandling af regeringslovforslaget at stille ændringsforslag derom.
I øvrigt udtaltes i betænkningen om en række forskellige færdselsproblemer, som havde været drøftet, følgende:
„Udvalget har med justitsministeren drøftet, om der måtte være anledning til at modvirke den stigende anvendelse af minicabs til erhvervsmæssig personbefordring ved opstilling af visse minimumsnormer. Ministeren har oplyst, at de pågældende køretøjer i øjeblikket kun skal opfylde de almindelige tekniske krav, som stilles til erhvervsmæssigt benyttede personmotorvogne, men at spørgsmålet om visse minimumsnormer overvejes i ministeriet.
Udvalget har med justitsministeren drøftet de særlige vandelskrav, der efter færdselsloven og bekendtgørelsen om førerprøver, førerbeviser m. v. stilles som betingelse for udstedelse af førerbevis til erhvervsmæssig personbefordring, idet det over for udvalget har været anført, at bestemmelserne i nogle tilfælde synes at have været praktiseret for lemfældigt. Ministeren har lovet at indskræpe de gældende regler over for politimestrene.
Udvalget har endvidere med justitsministeren drøftet forskellige andre færdselsspørgsmål, herunder indførelse af obligatoriske stænkskærme på motorkøretøjer, indførelse af obligatorisk blinklys på motorvogne, lysafmærkning af alle motorvogne, der parkeres i vejsiden om natten, anvendelse af nærlys — eller fjernlys, når nedblænding ikke er nødvendig — men ikke positionslys ved natkørsel også i byer, indførelse af omvendt vigepligt i rundkørsler, tilkendegivet ved trekantskilt, samt forhøjelse, navnlig for så vidt angår rutebiler og turistbusser, af den i færdselslovens § 44, stk. 1 a, fastsatte hastighedsgrænse for motorvogne af over 3 500 kg totalvægt fra 60 km til 70 km i timen.
Justitsministeren har oplyst, at de rejste spørgsmål allerede er genstand for undersøgelse og overvejelse i justitsministeriet, og at der, når overvejelserne er tilendebragt, vil blive stillet forslag om de ændringer i færdselsloven, som findes formålstjenlige. Enkelte af de stillede forslag (stænkskærme og blinklys) vil kunne gennemføres administrativt ved ændring af bekendtgørelsen om motorkøretøjers indretning og udstyr.
Endelig har udvalget med justitsministeren drøftet spørgsmålet om indførelse af en „fast promilleregel", jfr. færdselslovens § 16. Justitsministeren har udtalt, at den i forbindelse med dette problem omtalte svenske undersøgelse efter det over for ham oplyste snart kan ventes afsluttet, at betænkning kan forventes formentlig i efteråret 1962, og at ministeren finder det rigtigst at afvente denne betænkning, før det afgøres, om særlige danske undersøgelser på dette område eventuelt bør iværksættes."
Efter 2. behandling, hvorunder det af socialistisk folkeparti fremsatte lovforslag forkastedes, gik lovforslaget til fornyet behandling i udvalget. I tillægsbetænkningen stillede et mindretal (Herluf Rasmussen) ændringsforslag om indføjelse af en ny § 73 A i færdselsloven, hvorefter ingen skulle være berettiget til at føre køretøj godkendt til erhvervsmæssig personbefordring uden politiets tilladelse. Sådan tilladelse kunne kun meddeles pålidelige og ordentlige personer, der var i besiddelse af førerbevis til erhvervsmæssig personbefordring, og som erklærede at have eller at ville søge fuld beskæftigelse ved erhvervsmæssig personbefordring. Den, hvem tilladelse meddeltes, skulle af politiet have udleveret et særligt hyrevognskort.
Et flertal (udvalgets øvrige medlemmer) indstillede lovforslaget til vedtagelse uændret.
Ved 3. behandling forkastedes ændringsforslaget med 133 stemmer mod 10 (SF), og lovforslaget vedtoges derefter enstemmigt med 144 stemmer (1 medlem (Rosing (Grl.)) undlod at stemme).