Ved lov nr. 61 af 25. marts 1961 indsattes som stk. 4 i færdselslovens § 35 en regel, der bemyndiger justitsministeren til at fastsætte midlertidige bestemmelser, hvorefter kørehastigheden ikke må overstige bestemte grænser. Sådanne bestemmelser kunne fastsættes for alle landets veje, for visse kategorier af veje eller for enkelte vejstrækninger. Samtidig indsattes i færdselslovens § 77, stk. 4, en regel, hvorefter den nævnte bestemmelse i § 35, stk. 4, kun havde gyldighed indtil den 31. januar i år.

Baggrunden for forslaget om gennemførelse af § 35, stk. 4, var, at de senere år havde vist en meget betydelig stigning i antallet af færdselsulykker, at antallet af ulykker erfaringsmæssigt er særligt stort omkring visse helligdags- og ferieperioder, og at der efter de i andre lande indvundne erfaringer var grund til at antage, at midlertidige hastighedsbegrænsninger ville være et egnet middel til at begrænse færdselsulykkernes og navnlig de alvorligste ulykkers antal.

I betænkningen af 17. marts 1961 fra det folketingsudvalg, som behandlede lovforslaget, udtaltes, at der efter udvalgsflertallets opfattelse kun burde fastsættes hastighedsgrænser i dagene omkring påske, store bededag, pinse, jul og nytår samt omkring et mindre antal — højst 3 — søndage i sommertiden. Justitsministeren erklærede sig over for udvalget enig i denne opfattelse.

Med hjemmel i § 35, stk. 4, har der været fastsat hastighedsgrænser — 100 km/t for motorveje, 80 km/t for andre veje — i følgende perioder:

29. marts-4. april 1961 (påsken),

27. april-l. maj 1961 (store bededag),

19. maj-23. maj 1961 (pinsen),

23. juni-26. juni 1961 (weekend ved skoleferiens begyndelse),

11.—14. august 1961 (weekend ved skoleferiens slutning) og

21. december 1961-3. januar 1962.

Hastighedsbegrænsningerne har i alle 6 tilfælde omfattet samtlige landets veje.

Ved nærværende lov opretholdes justitsministerens bemyndigelse til at fastsætte midlertidige hastighedsbegrænsninger indtil 31. januar 1963.

Som begrundelse for forlængelsen anførte justitsministeren ved fremsættelsen af lovforslaget herom:

„Der har i det forløbne år været fastsat hastighedsgrænser i 6 perioder på tilsammen 39 dage. Disse perioder har været placeret omkring påske, store bededag, pinse, weekenderne ved skoleferiernes begyndelse og slutning samt jul og nytår. Hastighedsgrænserne har i alle 6 perioder været 80 km i timen, dog 100 km i timen for motorveje.

Om resultaterne af disse hastighedsgrænser foreligger endnu kun oplysninger for de 5 første perioder på tilsammen 25 dage. Herfor er der redegjort nærmere i lovforslagets bemærkninger.

Mit helhedsindtryk af det foreliggende talmateriale er, at de midlertidige hastighedsgrænser synes at have haft en gunstig virkning, men at talmaterialet navnlig på grund af dets meget begrænsede størrelse dog ikke giver tilstrækkeligt grundlag for nogen endelig bedømmelse af disse hastighedsgrænsers effektivitet eller deres nærmere virkemåde i øvrigt.

Ved fremsættelsen af forslaget om midlertidige hastighedsgrænser i forrige folketingsår udtalte jeg, at man efter min mening havde et tilstrækkeligt grundlag for at forsøge sådanne hastighedsbegrænsninger i en velbegrundet formodning om deres effektivitet, og at en sådan formodning i hvert fald kunne støttes bl. a. på de erfaringer, der var indvundet i Sverige og Vesttyskland.

Jeg finder, at denne formodning er blevet bestyrket dels ved de erfaringer, der nu er indvundet her i landet, dels ved de mere omfattende forsøg, der er gjort i Sverige, og som der er redegjort for i lovforslagets bemærkninger.

Det kan tilføjes, at forsøg med midlertidige hastighedsgrænser også har været iværksat i Belgien, England, Frankrig og Østrig.

Også på internationalt plan har der været betydelig interesse for spørgsmålet. Jeg kan således nævne, at den europæiske trafikministerkonference i en resolution af juli 1961 har foretaget en helhedsbedømmelse af de forsøg med midlertidige hastighedsgrænser, der er gjort i de forskellige europæiske lande. Denne bedømmelse går ud på, at sådanne grænser, hvis deres overholdelse gennemføres, er egnet til at begrænse antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne. I et underudvalg under FNs økonomiske kommission for Europa, ECE, er der desuden fremsat forslag om fælles ensartede forsøg med periodiske hastighedsgrænser i samtlige europæiske lande.

På den baggrund, der således foreligger, ville jeg finde det uforsvarligt, om vi her i landet standsede forsøgene med midlertidige hastighedsgrænser.

Tilbage står spørgsmålet om, hvorledes disse forsøg bør lægges til rette i det kommende år. Hertil kan der efter min mening endnu ikke tages endelig stilling. Spørgsmålet bør bero dels på den vejledning, transportforskningsudvalget efter nærmere bearbejdelse af materialet kan yde, dels på, hvorledes man i Sverige tilrettelægger sine fremtidige forsøg, og hvilke forslag der vedtages i ECE. Jeg mener dog, at der ligesom sidste år bør fastsættes hastighedsgrænse i perioderne omkring påske, store bededag og pinse, og håber, at lovforslaget vil kunne gennemføres så hurtigt, at dette kan ske."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra ordførerne for samtlige partier. Det henvistes efter 1. behandling til et udvalg, som i sin enstemmige betænkning anfører:

„Udvalget har holdt 7 møder om lovforslaget og herunder haft et samråd med justitsministeren. Deputationer fra Dansk Kørelærer-Union og fra Forenede Danske Motorejere har haft foretræde for udvalget.

Uanset at der i udvalget er divergerende meninger om hastighedsgrænsers effektivitet og om vurderingen af de i den forløbne periode afholdte forsøg, er der enighed om at lade forsøgene fortsætte i endnu en periode for derved at søge tilvejebragt det bedst mulige grundlag for en endelig bedømmelse.

Der har i udvalget over for justitsministeren været fremsat ønske om, at der også foretages forsøg uden hastighedsbegrænsning, men med tilsvarende forøget politiindsats og propaganda, som ved forsøgene med hastighedsbegrænsning. Justitsministeren har ment, at forsøg med hastighedsbegrænsning ligesom sidste år må omfatte påske, bededag og pinse samt formentlig perioderne omkring jul og nytår, men han har erklæret at ville overveje forsøg såvel med som uden hastighedsbegrænsning uden for disse helligdagsperioder, idet han samtidig kunne tænke sig at gøre de enkelte forsøgsperioder noget længere — måske af en halv snes dages varighed — ligesom man har forsøgt i Sverige. Vanskeligheden ved at tilvejebringe den fornødne øgede politiindsats med det disponible personel måtte dog tages i betragtning. I øvrigt måtte tilrettelæggelsen af forsøgene bero på forhandlingerne med transportforskningsudvalget.

I anledning af en henvendelse fra Dansk Kørelærer-Union har udvalget drøftet med ministeren, om det kunne være hensigtsmæssigt til forbedring af kørelærernes standard og dermed af undervisningen af elever at kræve gennemgang af et særligt kursus som betingelse for adgang til kørelærerprøven. Ministeren erklærede at ville overveje disse problemer.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse uændret."

Mellem 2. og 3. behandling afgav udvalget en tillægsbetænkning, i hvilken der stilledes forslag om, at loven skulle træde i kraft straks, og at lovforslaget skulle kunne stadfæstes straks efter vedtagelsen.

Efter at disse ændringsforslag var vedtaget uden afstemning, vedtoges lovforslaget enstemmigt med 135 stemmer, idet 3 konservative medlemmer (Clausen (Olufskjær), Vestergaard Poulsen og Niels Ravn) afholdt sig fra at stemme.