Ved loven ophævedes § 27, stk. 2, 2. punktum, i adoptionsloven af 1956.

Ved adoptionsloven, der trådte i kraft den 1. januar 1957, skete en række ændringer i reglerne om adoptionens retsvirkninger. Af størst betydning var de ændringer af adoptionens arveretlige virkninger, der medførte, at adoptivbarnet og dets livsarvinger nu arver og arves af adoptanten og hans slægt, som om adoptivbarnet var adoptantens eget barn, mens det arveretlige forhold mellem adoptivbarnet og dets virkelige slægt normalt bortfalder ved adoptionen.

De nye regler om adoptionens retsvirkninger gælder efter lovens § 27 kun for adoptivforhold, der er stiftet efter lovens ikrafttræden. Justitsministeren kan imidlertid, når omstændighederne taler herfor, tillægge en før lovens ikrafttræden udfærdiget adoptionsbevilling retsvirkning efter de nye regler. Ansøgning herom skulle efter lovens § 27, stk. 2, 2. punktum, være indgivet inden 5 år efter lovens ikrafttræden. Begrundelsen for fastsættelsen af denne frist var, at man fandt det vigtigt, at der så snart som muligt skabtes klarhed over de ældre adoptivbørns retsstilling.

Da der imidlertid stadig fremkom andragender om ændring af ældre adoptionsbevillinger i et sådant omfang, at det måtte forventes, at der også efter udløbet af den fastsatte 5 års frist ville være behov for den nævnte beføjelse for justitsministeren, ophæves den fastsatte tidsfrist ved nærværende lov.

Lovforslaget mødte under behandlingen i folketinget velvilje fra alle sider. Under lovforslagets 1. behandling henstillede flere af ordførerne, at man fra justitsministeriets side i højere grad end hidtil søgte at skabe opmærksomhed i offentligheden om de omhandlede bestemmelser i adoptionsloven. Lovforslaget gennemførtes uden udvalgsbehandling og vedtoges ved 3. behandling enstemmigt.