Loven er — ligesom de to nedenfor omtalte love om ændring i lovene om forbrugsbegrænsende foranstaltninger og om forskellige forbrugsafgifter — en konsekvens af, at Danmark i januar 1960 tiltrådte konventionen om oprettelse af den europæiske frihandelssammenslutning (EFTA). Ud over forpligtelserne til at foretage afvikling af beskyttelsestold og kvantitative indførselsrestriktioner indeholder denne konvention bl. a. en bestemmelse om, at medlemslandene ikke må pålægge indførte varer fiskale afgifter, der er højere end dem, der pålægges tilsvarende danske varer, og ej heller på anden måde ved fiskale afgifter yde den indenlandske fremstilling af varer effektiv beskyttelse. Medlemslandene skal ifølge konventionen senest pr. 1. januar 1962 bringe deres fiskale afgifter i overensstemmelse med den anførte bestemmelse.

I traktaten om Det europæiske økonomiske Fællesskab (de seks) er det på tilsvarende måde forbudt medlemslandene at lade fiskale afgifter virke diskriminerende over for indførte varer.

Den danske forbrugsafgiftslovgivning har hidtil i begrænset omfang indeholdt bestemmelser, der virkede diskriminerende mod indførte varer.

Den danske spiritusafgift, der beregnes på grundlag af varernes alkoholindhold, skulle således ifølge den gældende lov om afgift af spiritus, vin og øl for indførte varer beregnes efter et mindste-alkoholindhold på 50 rumfangsprocent, for likører og lignende varer endog efter et mindstealkoholindhold på 60 rumfangsprocent. Da alkoholindholdet i konsumfærdig spiritus praktisk talt altid ligger under disse grænser, medførte denne bestemmelse, at varer, der indføres fra udlandet i konsumfærdig stand på flaske, belastedes med en højere afgift end danske varer med et tilsvarende alkoholindhold.

For så vidt angår visse indførte levnedsmiddelessenser o. lign. hørende under toldtariffens pos. 33.04 med indhold af alkohol, etheralkohol eller estere, virkede den hidtil gældende danske spiritusafgift ligeledes diskriminerende. Indførte varer af denne art beskattedes således med en afgift pr. liter af samme størrelse som spiritus af 100 rumfangsprocent alkoholindhold. Her i landet fremstillede varer af denne art afgiftsbelastes derimod kun for så vidt der til fremstillingen er medgået alkohol eller etheralkohol, og afgiften beregnes da alene af det medgåede kvantum.

Ved nærværende lov ændres disse afgiftsbestemmelser således, at de — med virkning fra 1. januar 1962 — kommer i overensstemmelse med EFTA-konventionens bestemmelser. For indført spiritus skal spiritusafgiften herefter beregnes efter varernes faktiske alkoholindhold; dette har eksempelvis medført en afgiftslettelse for indført cognac og whisky i en styrke af 40 rumfangsprocent alkohol på ca. 4 kr. pr. helflaske. Under lovforslagets behandling i folketinget enedes man imidlertid om at pålægge indført likør, punch, bitter og gin et udligningstillæg på 3 pct. af afgiften med henblik på det svind, der er i det medgåede kvantum sprit ved fremstilling og lagring af sådanne varer her i landet.

For de ovennævnte indførte essenser m. v. har man ud fra praktiske hensyn opdelt varerne i grupper efter indholdet af afgiftspligtige bestanddele, så at varerne gruppevis belastes med samme afgift pr. liter beregnet efter et indhold af afgiftspligtige bestanddele svarende til det for gruppens øvre grænse angivne.

I loven fritages spiritus for spiritusafgift og frugtvin for frugtvinsafgift i tilfælde, hvor disse varer anvendes til fremstilling af tobaksvarer samt af chokolade- og sukkervarer, der er omsætningsafgiftspligtige. Indførte tobaksvarer og chokolade- og sukkervarer, til hvis fremstilling der er anvendt spiritus eller vin, belastes ikke med afgift af den anvendte spiritus eller vin. På dette område vil danske tobaksfabrikker og chokoladefabrikker derved blive ligestillet med udenlandske fabrikker i konkurrencen på det danske marked.

I den ændrede affattelse vedtoges lovforslaget enstemmigt.