Ifølge § 11, stk. 3, i lov nr. 344 af 23. december 1959 om erhvervelse af fast ejendom skulle forslag til lovens revision fremsættes i folketingsåret 1961-62 (årbog 1959-60, side 376).

Ved nærværende lov ophæves denne revisionsbestemmelse.

Som begrundelse herfor anføres i de bemærkninger, der ledsagede lovforslaget ved dets fremsættelse:

„Som det fremgår af bemærkningerne til det i 1959 fremsatte lovforslag og af forhandlingerne i folketinget, var formålet med loven navnlig at dæmme op for udenlandske køberes erhvervelse af sommerhuse og sommerhusgrunde i Danmark, og efter jutsitsministeriets opfattelse har loven været i stand til at opfylde dette formål.

Det blev under lovforslagets behandling i folketinget fra flere sider fremhævet, at loven ikke måtte anvendes til at lægge hindringer i vejen for udenlandske virksomheders etablering af fabrikker m. v. her i landet. Justitsministeriet har ved administrationen af loven lagt afgørende vægt herpå.

I tilfælde, hvor en i udlandet bosat person har ønsket at erhverve et parcel- eller rækkehus her i landet, har man i almindelighed ment at kunne lægge til grund, at den pågældende havde til hensigt at tage varigt ophold i Danmark. I overensstemmelse hermed er tilladelse meddelt i de fleste af disse tilfælde. Køb af ubebyggede grunde — bortset fra sommerhusgrunde — er behandlet efter tilsvarende retningslinjer.

Andragender om tilladelse til erhvervelse af sommerhuse og sommerhusgrunde har indtil 1. november 1961 været indgivet i i alt 131 tilfælde. Af disse andragender er 93 afslået, medens der er meddelt tilladelse i 38 tilfælde. Tilladelse er fortrinsvis meddelt, hvor erhververen, selv om han ikke har opfyldt lovens krav om bopæl her i landet, dog har kunnet dokumentere en særlig tilknytning til Danmark. Det er en selvfølge, at den omstændighed, at der kun har foreligget i alt 131 andragender om tilladelse til erhvervelse af sommerhuse eller sommerhusgrunde, ikke i sig selv kan danne grundlag for en vurdering af lovens betydning. Det må nemlig antages, at den blotte eksistens af en lovgivning som den foreliggende har afholdt et væsentligt større antal interesserede fra at søge at erhverve et ferieopholdssted her i landet."

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte justitsministeren bl. a.:

„Der vil sikkert fra mange sider være interesse for spørgsmålet om denne lovs skæbne ved Danmarks eventuelle indtræden i det europæiske fællesmarked. Romtraktaten indeholder jo bl. a. bestemmelser om fri erhvervsudøvelse og herunder også regler, der tilsigter at gøre det muligt for statsborgere i en medlemsstat at købe og udnytte faste ejendomme, der ligger i en anden medlemsstat. Traktaten indeholder ligeledes bestemmelser om afskaffelse af restriktioner for kapitalbevægelser mellem de deltagende stater, og også disse bestemmelser kan eventuelt berøre en lovgivning som den, der her er tale om.

Regeringen har naturligvis også haft opmærksomheden henvendt på disse problemer. Efter de oplysninger, vi har modtaget, har de bestemmelser i traktaten, der er aktuelle i denne forbindelse, imidlertid endnu ikke været drøftet nærmere inden for fællesmarkedet. Det er mig derfor desværre ikke muligt i dag at give udtryk for nogen bestemt opfattelse vedrørende dette spørgsmål.

I den kommission, som regeringen har besluttet at nedsætte til behandling af problemerne omkring naturfredningslovgivningen, er det tanken også at inddrage loven om erhvervelse af fast ejendom under drøftelserne".

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra samtlige partier. Det undergaves en kort udvalgsbehandling, der ikke resulterede i ændringsforslag, og vedtoges enstemmigt.