Loven har følgende indhold:
Kapitel I.
§ 1. Handelsministeren kan under de i stk. 2 angivne betingelser meddele institutter, hvis opgave i det væsentlige består i gennem konsultations- og forsøgsvirksomhed samt teknologisk undervisning at fremme udviklingen af håndværk og industri, godkendelse som teknologiske institutter.
Godkendelse i medfør af stk. 1 kan meddeles, såfremt: 1. der efter handelsministerens skøn er behov for det pågældende institut, 2. instituttet er oprettet som selvejende institution på et efter handelsministerens skøn betryggende grundlag i økonomisk, teknisk og personalemæssig henseende og 3. instituttets vedtægter er godkendt af handelsministeren.
Betegnelsen „teknologisk institut" eller ordsammensætninger, hvori denne betegnelse indgår, må kun anvendes af de af handelsministeren i medfør af stk. 1 godkendte institutter.
§ 2. Til driften af teknologiske institutter ydes statstilskud.
§ 3. Til teknologiske institutter kan der af staten ydes afdragsfrie lån til: 1. opførelse, ombygning eller køb af bygninger, 2. indretning af lejede lokaler og 3. anskaffelse af udstyr og installationer.
Af lån ydet til de under 2) og 3) nævnte formål svares ikke rente.
Iflg. § 4 nedsætter handelsministeren et tilsynsråd for teknologiske institutter.
Tilsynsrådet, hvis medlemmer beskikkes for 4 år ad gangen, består af en af handelsministeren udnævnt formand og 13 andre medlemmer, udpeget efter nærmere i paragraffen fastsatte regler.
Rådet har til opgave at følge de teknologiske institutters virksomhed og afgiver indstilling om de spørgsmål vedrørende teknologiske institutter, som forelægges det af handelsministeren. Rådets udtalelse skal indhentes over andragender om godkendelse i henhold til § 1 samt angående fastsættelse af bestemmelser om statstilskud i henhold til § 2. Rådet kan af egen drift optage spørgsmål til behandling og afgive indstilling herom til handelsministeren.
Handelsministeren antager den fornødne medhjælp for rådet og fastsætter dettes forretningsorden.
Kapitel II.
§ 5. Til delvis dækning af udgifter, som afholdes af arbejdsmarkedets organisationer samt af erhvervsorganisationer og institutioner inden for industri, håndværk, anlægsvirksomhed, transport, handel og omsætning i øvrigt til effektivitetsfremmende konsulentvirksomhed, kan der ydes statstilskud.
§ 6. Handelsministeren kan fastsætte regler for samarbejdet mellem de teknologiske institutter og de i § 5 nævnte organisationer og institutioner med hensyn til konsulentvirksomhed inden for de områder, hvor sådant samarbejde skønnes hensigtsmæssigt.
§ 7. De til bistand ved administrationen af den i § 5 omhandlede tilskudsordning fornødne udvalg nedsættes af handelsministeren.
Kapitel III.
§ 8. Nærmere regler om ydelse af statstilskud i henhold til §§ 2 og 5 samt lån i henhold til § 3 fastsættes af handelsministeren efter forhandling med finansministeren og godkendelse af finansudvalget.
§ 9. Overtrædelse af § 1, stk. 3, straffes med bøde.
Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges virksomheden som sådan.
§ 10. De teknologiske institutter, som inden denne lovs ikrafttræden er godkendt som berettigede til at oppebære statstilskud, er uden fornyet godkendelse berettigede til at benytte betegnelsen teknologisk institut og til at oppebære tilskud m. v. i henhold til lovens bestemmelser.
§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan — for Færøernes vedkommende efter forhandling med det færøske hjemmestyre — ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
De i lov nr. 197 af 7. juni 1958 om tekniske skoler, teknika og teknologiske institutter indeholdte bestemmelser om teknologiske institutter ophæves.
De hidtil gældende regler for ydelse af statstilskud til teknologiske institutter blev optaget i lov nr. 197 af 7. juni 1958 om tekniske skoler, teknika og teknologiske institutter.
De teknologiske institutter beskæftiger sig fortrinsvis med konsultations- og forsøgsvirksomhed og virker herved som serviceorganer navnlig for håndværk og industri. Institutterne varetager endvidere undervisningsmæssige opgaver inden for forskellige områder.
Ved kongelig resolution af 23. september 1961 er sager vedrørende visse af de undervisninger, som gives på et eller flere af de teknologiske institutter, overført fra handelsministeriet til undervisningsministeriet, således undervisning af laboratoriemedhjælpere og laboratorieteknikere, kemoteknikere, værkførere og varmemestre m. fl. samt forskellig undervisning af svende og mestre.
På grund af de teknologiske institutters overvejende karakter af serviceorganer til varetagelse af konsultations- og forsøgsopgaver for håndværk og industri er institutterne forblevet under handelsministeriets område, og der er mellem handelsministeriet og undervisningsministeriet truffet aftale om samarbejdet vedrørende de nævnte undervisninger.
I lovens kap. II er der givet regler for statsstøtte til konsulentvirksomhed inden for industri, håndværk, anlægsvirksomhed, transport, handel og omsætning i øvrigt. Det er fundet rigtigt at indarbejde disse regler i samme lov som reglerne om statstilskud til de teknologiske institutter, idet der består en naturlig forbindelse mellem den af institutterne udøvede servicevirksomhed og dele af den konsulenttjeneste, som omhandles i kap. II.
Ved fremsættelsen af lovforslaget påpegede handelsministeren, at de teknologiske institutter indtager en central placering som serviceorganer for håndværk og industri. „Institutterne har været i stadig vækst, idet de ikke mindst for de mindre virksomheder skaber muligheder for at omsætte forskningens landvindinger i praktisk arbejde. Nærværende lovforslag tilsigter imidlertid som anført ikke nogen ændring i statens forhold til de teknologiske institutter, idet der stort set kun er tale om en videreførelse af den hidtidige ordning.
Dette er derimod ikke tilfældet for så vidt angår den del af lovforslaget, der omfatter statstilskud til byerhvervenes konsulenttjeneste. Denne har ... på mange områder bestået sin prøve, og staten har også tidligere bidraget til konsulenttjenesten, men der har ikke været etableret faste regler herfor. Der kan imidlertid ikke være tvivl om, at konsulenttjenestens betydning fremover vil være voksende, og der er grund til at tro, at konsulenttjenesten inden for håndværk, industri, handel m. v. efterhånden vil få samme betydning, som landbrugets konsulentvirksomhed har haft for dansk landbrug gennem årene. Alt i alt mener jeg derfor, at vægtige grunde taler for, at man nu imødekommer det udbredte ønske hos erhvervsorganisationerne om at skabe en permanent ordning for byerhvervenes konsulenttjeneste."
Lovforslaget henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der i sin enstemmige betænkning skriver:
„Udvalget har holdt 5 møder og haft samråd med handelsministeren. Håndværksrådet har haft foretræde for udvalget.
Ministeren har over for udvalget udtalt, at de i lovforslagets kapitel I om de teknologiske institutter indeholdte bestemmelser i det store og hele er en videreførelse af den hidtil gældende lovgivning, som var knyttet sammen med lovgivningen om tekniske skoler og teknika. Kapitel I har ikke givet udvalget anledning til bemærkninger.
Hvad angår lovforslagets kapitel II om statstilskud til delvis dækning af udgifter til effektivitetsfremmende konsulentvirksomhed inden for industri, håndværk, anlægsvirksomhed, transport, handel og omsætning i øvrigt er der tale om en nyordning, idet der hidtil ikke har været faste regler om statstilskud til byerhvervenes konsulenttjeneste. Staten har dog tidligere dels via de såkaldte produktivitetsfonde, dels gennem erhvervsfonden i begrænset omfang ydet tilskud til en sådan konsulenttjeneste.
Ministeren har over for udvalget udtalt, at der, såfremt lovforslaget vedtages, ikke fremover af erhvervsfonden vil blive ydet tilskud til drift af erhvervsorganisationernes og arbejdsmarkedets konsulenttjenester bortset fra den finansiering, der for finansåret 1962-63 er tilsagt Håndværksrådet til afsluttelse af et flerårigt program. Erhvervsfonden vil derimod som hidtil yde støtte til uddannelse af konsulenter inden for byerhvervene.
Ministeren har orienteret udvalget om de tanker, man har gjort sig om den kommende administration af konsulentordningen for byerhvervene, således med hensyn til konsulenternes ansættelses- og uddannelsesforhold og virkefelt. Der påtænkes endvidere etableret en særlig uddannelse af konsulentaspiranter. Disse planer har været gjort til genstand for drøftelse med erhvervenes hovedorganisationer, der i princippet har tilsluttet sig ministeriets synspunkter, idet der fra alle sider er enighed om betydningen af, at konsulenterne er i besiddelse af de fornødne kvalifikationer til bestridelse af deres hverv. Organisationerne har tilsagt ministeriet deres fulde støtte ved gennemførelsen af disse planer."
Udvalgsbehandlingen resulterede ikke i ændringsforslag. Lovforslaget vedtoges uændret og enstemmigt.