Ved loven indsættes i lov om aktieselskaber, jfr. lovbekendtgørelse nr. 313 af 28. august 1952, følgende nye paragraf som § 57 a:
Uanset reglerne i § 57 kan bestemmelser om, at der til overdragelse af aktier, til hvilke der er knyttet eller ved notering kan knyttes stemmeret, kræves samtykke af bestyrelsen, vedtages på en generalforsamling, når de foruden at være vedtaget med den efter vedtægterne til vedtagelse af vedtægtsændringer fornødne stemmeflerhed tiltrædes af aktionærer, der repræsenterer mindst fire femtedele af den stemmeberettigede aktiekapital. Såfremt forslaget uden at være vedtaget dog har opnået fire femtedele af de på generalforsamlingen afgivne stemmer, kan det vedtages på en ny generalforsamling med fire femtedele af de afgivne stemmer. På den generalforsamling, hvor forslaget vedtages, skal enhver aktionær, der stemmer imod forslaget, over for bestyrelsen skriftligt oplyse navn og adresse samt numrene på de ham tilhørende aktier, der kan kræves indløst efter reglerne i stk. 5.
Bestemmelser om, at ingen aktionær kan have stemmeret for mere end en nærmere fastsat del af den stemmeberettigede aktiekapital, kan ligeledes vedtages på den i stk. 1 angivne måde.
Indkaldelserne til generalforsamlingerne skal indeholde ordlyden af forslaget til vedtægtsændringer og bør i anbefalet brev sendes til enhver noteret aktionær. Den første generalforsamling skal indkaldes med et varsel, der er fjorten dage længere end den i vedtægterne eventuelt fastsatte noteringsfrist for at opnå stemmeret.
I selskaber, hvis vedtægter er ændret efter stk. 1, skal bestyrelsen inden en måned efter, at anmodning om samtykke til en aktieoverdragelse er fremkommet, meddele vedkommende aktionær, om samtykke er givet. Såfremt bestyrelsens svar ikke er fremkommet inden udløbet af den foran angivne frist, anses samtykket for givet.
Vedtages ændringer efter stk. 1, kan aktionærer, der har stemt imod, inden fire uger efter generalforsamlingen forlange, at selskabet afkøber dem de aktier, til hvis overdragelse der herefter kræves samtykke af bestyrelsen. Overtagelsen skal ske til en pris, der svarer til aktiernes værdi, og som i mangel af mindelig overenskomst fastsættes af skønsmænd udmeldt af retten på selskabets hjemsted. Ved fastsættelsen af værdien påhviler det skønsmændene efter bedste evne at udfinde aktiernes fulde værdi, således som denne måtte være under hensyntagen såvel til selskabets status som den af selskabet indarbejdede forretning og øvrige forhold. Omkostningerne ved vurderingen afholdes af selskabet. Den af skønsmændene trufne afgørelse kan af begge parter indbringes for retten. Sag herom må være anlagt inden fire uger efter modtagelsen af skønsmændenes erklæring.
Den af selskabet i medfør af stk. 5 erhvervede beholdning af egne aktier, som i forbindelse med tidligere erhvervede egne aktier måtte overstige 10 pct. af aktiekapitalen, skal snarest muligt og senest to år efter erhvervelsen afhændes eller annulleres i forbindelse med en tilsvarende nedsættelse af aktiekapitalen.
Anmeldelse om de vedtagne ændringer skal ske inden otte dage. Ændringerne skal derhos bekendtgøres i Statstidende og i de blade, i hvilke indkaldelse til generalforsamlinger ifølge vedtægterne skal ske.
Som begrundelse for disse nye bestemmelser anførtes i bemærkningerne til lovforslaget bl. a.:
"Fra erhvervsside er det gjort gældende, at det kan være af væsentlig betydning for danske aktieselskaber at have indseende med handelen i deres aktier samt mulighed for at forhindre, at enkelte aktionærer skaffer sig en dominerende indflydelse i selskabet. Efter drøftelser med erhvervene har handelsministeriet udarbejdet nærværende forslag til ændring i aktieselskabsloven, der tager sigte på at lette selskabernes adgang til at foretage hertil sigtende ændringer i deres vedtægter. Det står efter forslaget selskaberne frit for, om de vil benytte sig af adgangen til at gennemføre sådanne vedtægtsændringer, hvorved selskaberne vil kunne nå det omhandlede formål, samtidig med at reglerne ikke er så vidtgående, at de hæmmer selskaberne i at skaffe sig kapital via aktiemarkedet.
Ved selskaber forstås i forslaget alle aktieselskaber, herunder også forsikrings-aktieselskaber, jfr. herved § 59 i lov nr. 147 af 13. maj 1959, hvorefter bestemmelserne i §§ 55-58 i aktieselskabsloven også finder anvendelse på forsikrings-aktieselskaber.
Efter den gældende aktieselskabslov, jfr. lovens § 57, stk. 1, litra b, kan vedtægtsændringer, hvorved der gøres indskrænkning i aktiernes omsættelighed, kun gennemføres med samtykke af samtlige aktionærer. Det samme antages at gælde med hensyn til vedtagelse af vedtægtsændringer, der medfører en begrænsning af den til aktierne knyttede stemmeret. Dette krav om enstemmighed, der i praksis kun meget vanskeligt vil kunne opfyldes, lempes efter forslaget, der i stedet kræver vedtagelse med den i stk. 1 angivne kvalificerede majoritet.
De vedtægtsændringer, der efter forslagets stk. 1 vil kunne gennemføres på denne måde, er bestemmelser om, at bestyrelsens samtykke skal indhentes til overdragelse af aktier, til hvilke der er knyttet eller ved notering i selskabets aktiebog kan knyttes stemmeret. Forslaget er således begrænset til de stemmeberettigede aktier, idet kun disse kan danne grundlag for at opnå indflydelse på selskabet. Kravet om samtykke gælder ved overdragelse, d. v. s. afhændelse ved omsætning, men derimod ikke overgang ved arv.
Hvis der vedtages indskrænkninger i de stemmeberettigede aktiers omsættelighed og disse ikke i forvejen skal lyde på navn, må det samtidig vedtages, at aktierne efter vedtagelsen skal lyde på navn, jfr. herved aktieselskabslovens § 25, hvorefter aktiebreve ikke kan udstedes til ihændehaveren, såfremt der gælder indskrænkninger i aktiernes omsættelighed. Det er imidlertid ikke nødvendigt at nævne dette forhold i loven, da en ændring af ihændehaveraktier til navneaktier altid kan vedtages med vedtægtsmæssig majoritet. Af samme grund er det ufornødent at nævne indførelse af noteringsfrist som betingelse for stemmeret.
Bestemmelserne i stk. 1, sidste punktum, sikrer selskabet kontrol med, at kun de aktionærer, der har stemt imod det stillede forslag, benytter sig af adgangen til at kræve indløsning efter forslagets stk. 5.
Efter forslagets stk. 2 vil selskaberne endvidere med den i stk. 1 anførte stemmeflerhed kunne gennemføre vedtægtsændringer, hvorefter ingen aktionær vil kunne have stemmeret for mere end en nærmere fastsat del af den stemmeberettigede aktiekapital. Selskaberne sættes herved i stand til at forhindre, at enkelte aktionærer skaffer sig en dominerende indflydelse i disse. De pågældende vedtægtsbestemmelser kan af de enkelte selskaber udformes på forskellig måde, f. eks. således at der fastsættes en procentdel af den til enhver tid værende aktiekapital som maksimum for den enkelte aktionærs udøvelse af stemmeretten, direkte eller gennem fuldmægtig, eller således, at maksimumsgrænsen bestemmes ved et nærmere fastsat beløb eller antal stemmer. Hvis det anses for hensigtsmæssigt, vil der derhos i vedtægterne kunne træffes bestemmelser for at imødegå omgåelse af stemmeretsbegrænsningerne, f. eks. i tilfælde, hvor aktier erhverves af selskaber, der gennem aktiebesiddelse eller på anden måde er knyttet til en fælles koncern."
Lovforslaget fik i folketinget en velvillig modtagelse fra samtlige partier med undtagelse af de uafhængige. Det henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der enstemmigt indstillede det til vedtagelse med en enkelt ændring, hvorved sidste punktum i stk. 4 tilføjedes.
I betænkningen omtales nogle henvendelser, som udvalget havde modtaget fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og fra Danmarks Rederiforening. De overvejelser, som disse henvendelser havde givet anledning til inden for udvalget, fremgår af et bilag til betænkningen, i hvilket handelsministeren anfører en række spørgsmål, som udvalget havde stillet, tillige med ministerens svar herpå.
I øvrigt hedder det i betænkningen:
„Uanset at udvalget har den opfattelse, at særlig selskaber, hvis aktier noteres på børsen, næppe i større omfang vil benytte sig af den adgang, lovforslaget giver til at gennemføre indskrænkning i aktiernes omsættelighed, har det kunnet tiltræde lovforslagets gennemførelse."
Ved 2. behandling anbefaledes lovforslaget til vedtagelse af K. Axel Nielsen (S), der bl. a. udtalte:
„I den socialdemokratiske gruppe er begejstringen for dette lovforslag ret behersket. Vi har nemlig ikke megen tro på, at den adgang til at indføre begrænsninger i aktiernes omsættelighed, som dette lovforslag skulle medføre, vil blive ret meget benyttet.
I udvalget har man særlig drøftet de ændringer, der er foreslået af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og af Danmarks Rederiforening. De førstnævnte er omtalt i den som bilag til betænkningen optrykte skrivelse fra den højtærede handelsminister. De går ud på, dels at der kun skal kunne knyttes stemmeret til aktier, der er noteret på navn, dels at aktionærer, der arbejder på at erhverve en vis større del af stemmemassen i et selskab, skal gøre indberetning herom til aktieselskabs-registeret. Skønt der i mit parti er sympati for disse forslag, må det vel erkendes, at hvis de gennemførtes, ville det betyde en så radikal ændring af vor aktieselskabslovgivning, at forslagene nøje bør overvejes i aktielovkommissionen, og den højtærede minister har da også givet tilsagn om, at de af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fremsatte forslag vil blive overgivet til denne kommission.
De af Danmarks Rederiforening fremsatte forslag går for det første ud på, at beslutning om, at et selskabs aktier skal noteres på navn, skal kunne træffes med samme flertal, som i selskabets vedtægter er bestemt for vedtægtsændringer, og for det andet, at indløsning af aktier tilhørende aktieejere, der stemmer imod, skal ske til børskurs. Også disse forslag med ændringer, der i forhold til meningen er uvæsentlige, kunne den socialdemokratiske gruppe tiltræde. Den højtærede handelsminister og udvalgets flertal har imidlertid ikke kunnet tiltræde forslagene, og vi har ikke ønsket at stille ændringsforslag, der støtter rederiforeningens forslag, da vi ingen udsigt har til at få dem gennemført."
De øvrige udvalgsberettigede partier støttede ligeledes forslaget. Kai Moltke (SF) kunne dog kun gøre det „ud fra det synspunkt, at det er et forsøg i den rigtige retning, et forsøg, som indeholder meget få garantier for, at man — som lovforslaget har i sigte — kan hindre den pågældende udvikling."
Rimstad (Uafh.) gik imod lovforslaget. Han fandt det affattet i et for menigmand uforståeligt sprog og gjorde gældende, at det ved at beskære rettighederne for et aktionærmindretal angreb et tillidsforhold, hvilket kunne få uheldige følger ved senere nødvendige investeringer.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 128 stemmer mod 4 (Uafh).