Ved loven forhøjedes afgifterne af øl, vin og spiritus.

For øllets vedkommende forhøjedes afgiften for det almindelige pilsnerøl fra 116 kr. 50 øre pr. hl til 136 kr. 50 øre pr. hl svarende til en afgiftsforhøjelse på 7 øre pr. flaske. For luksusøl forhøjedes hektoliterafgiften i samme forhold svarende til en afgiftsforhøjelse på 9 øre pr. flaske øl af skatteklasse A og 10,5 øre pr. flaske for øl af skatteklasse B.

Afgiften på vin forhøjedes i samme forhold, således at afgiften af her i landet aftappede vine forhøjedes med 43 øre for bordvin og 72 øre for hedvin pr. helflaske.

For spiritus forhøjedes engrosomsætningsafgiften fra 43 pct. til 50 pct. af engrosværdien inklusive afgiften, hvilket for taffelakvavit medfører en forhøjelse på godt 3 kr. pr. flaske, mens forhøjelsen for cognac indført på flaske vil andrage ca. 8 kr. pr. flaske.

Samtidig reguleredes restaurationsafgifterne således, at de gennemførte afgiftsforhøjelser på de her omhandlede varer ikke skulle medføre forhøjelse af restaurationspriserne.

De gennemførte afgiftsændringer blev — under forudsætning af upåvirket forbrugsudvikling — anslået til at ville indbringe et merprovenu på 75 mill. kr. pr. år.

Om baggrunden for lovforslaget, der fremsattes i forbindelse med følgende lovforslag:

1. forslag til lov om forhøjelse af tillægsafgiften af benzin (se nedenfor under nr. 14),

2. forslag til lov om ændringer i statsbaneloven (se nedenfor under nr. 84) og

3. forslag til lov om ændringer i postloven (se nedenfor under nr. 90), udtalte finansministeren ved fremsættelsen:

„Baggrunden for disse lovforslags fremsættelse er den udvikling i statens finanser, som har fundet sted i det sidste halve år. Medens der ved finansårets begyndelse kunne regnes med et betydeligt kasseoverskud, må der nu forudses et kasseunderskud på omkring 300 mill. kr. Ganske vist vil de betydelige indtægtsstigninger i foråret medføre øgede skatteindtægter, men virkninger heraf indtræder først i løbet af det kommende finansår. Regeringen finder det derfor rigtigt allerede nu at foreslå inddragelse i statskassen af et beløb, som beregnet på årsbasis er af samme størrelsesorden som det nævnte kasseunderskud.

En sådan stramning af statsfinanserne vil have en gunstig indvirkning på valutabalancen samtidig med at man styrker muligheden for en lettelse i renteforholdene. En styrkelse af statsindtægterne nu vil desuden forøge mulighederne for at gennemføre visse lettelser i den direkte beskatning til foråret. Det vil også være nødvendigt, at der overvejes nye opsparingsfremmende ordninger til støtte for den private opsparing. Disse overvejelser må bl. a. også foretages på baggrund af den indløsning, der til foråret vil blive påbegyndt af sparebeviserne.

Man kunne måske her rejse det spørgsmål, om den tilsigtede styrkelse af finanserne delvis kunne opnås ved besparelser på statsbudgettet, altså i praksis ved en nedskæring af investeringsprogrammet. Jeg tror ikke, at dette i større omfang kan siges at være tilfældet, bl. a. fordi besparelser af denne art ofte blot betyder, at udgifterne flyttes over på andre, således at der ikke opnås reelle besparelser.

De indtægtsområder, som efter regeringens opfattelse byder de bedste betingelser i den foreliggende situation, er dels visse takster for statsbaner og postvæsen, dels afgifterne af stærke drikke og af benzin. Forbruget af de nævnte varer er stigende og må antages at blive påvirket i særlig grad af forøgede pengeindkomster."

Lovforslaget behandledes sammen med forslag til lov om forhøjelse af tillægsafgiften af benzin, og de to lovforslag mødte såvel under 1. behandling som under udvalgsbehandlingen modstand fra oppositionspartierne.

I den af udvalget afgivne betænkning anførte venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget således i deres mindretalsudtalelse, at de ikke kunne medvirke til lovforslagenes gennemførelse, da de ikke under forhandlingerne havde kunnet opnå indrømmelser til de af dem fremførte synspunkter, der gik ud på, at forslagene skulle indgå i en samlet forhandling vedrørende landets økonomiske stilling, hvorunder såvel afgifter som skatter, offentlige besparelser og opsparingsfremmende foranstaltninger skulle forhandles med henblik på en helhedsløsning.

Også socialistisk folkepartis medlem af udvalget afslog i sin mindretalsudtalelse at medvirke og begrundede dette med, at det kasseunderskud, hvormed de var begrundet af finansministeren, måtte anses som fremkommet som følge af udgiftslove, partiet havde stemt imod, samt som følge af ekstra bevillinger til forsvarets materielanskaffelser. Ydermere gjordes opmærksom på, at statens indtægter af skatterne kunne beregnes at stige ganske betydeligt fra begyndelsen af finansåret 1962-63, hvilket gjorde det urimeligt nu at gennemføre permanente afgiftsforhøjelser.

De uafhængiges ordfører Iver Poulsen, der ligeledes gik imod de foreslåede afgiftsforhøjelser, fremsatte under lovforslagenes 2. behandling følgende forslag om overgang til næste sag på dagsordenen:

„Idet folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag om sådanne besparelser på statsbudgettet, som i den øjeblikkelige situation måtte være nødvendige til styrkelse af statsfinanserne, går tinget over til næste sag på dagsordenen."

Dette forslag forkastedes dog med 95 stemmer mod 6 (Uafh.), mens 61 medlemmer undlod at stemme.

Et af venstre og konservative stillet ændringsforslag om en nedsættelse af den foreslåede afgiftsforhøjelse for luksusøl, klasse B, forkastedes ligeledes, mens nogle mindre principielle ændringsforslag, der var stillet af finansministeren, vedtoges uden afstemning.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget ved navneopråb med 88 stemmer (S, RV, Sl og Mikael Gam) mod 86 (V, KF, SF og Uafh.), mens 1 medlem (Rosing) undlod at stemme; 4 medlemmer var fraværende.