Som begrundelse for forespørgslen udtalte ordføreren for forespørgerne, Thestrup (KF), bl. a.:

„Når det konservative folkeparti og venstre gennem vor forespørgsel til den højtærede boligminister foranlediger en boligdebat i tinget, er det naturligvis vor hensigt herigennem at få oplysninger om ministerens bedømmelse af boligsituationen, men det er også vor hensigt — og det er i alt fald for mig af endnu større betydning — at rette en opfordring til ministeren om at tage den førte boligpolitik op til revision og være med til sammen med oppositionspartierne at finde frem til de foranstaltninger, der i den foreliggende situation er de bedste for at komme ud af boligmangelen.

Boligspørgsmålet har desværre i alt for høj grad været gjort til et partipolitisk stridsspørgsmål. Resultatet heraf er blevet, at til trods for at der er gået henimod 17 år fra krigens afslutning og vi i de sidste fire år har haft højkonjunktur, er spørgsmålet stadig uløst, skønt vi har ofret milliarder på dets løsning.

Det kunne være fristende for oppositionen i dag at koncentrere sig om at påpege fejlene i regeringens politik, men jeg vil afstå derfra og i stedet søge at koncentrere mig om den fremtidige politik, om, hvad der skal gøres for at komme ud af boligmangelen, for at klare byggeriets vanskeligheder, for at få gode boligforhold, med boliger til rimelige priser for alle i vort land."

Boligministeren fremsatte som svar på forespørgslen en indgående redegørelse for boligsituationens udvikling i de senere år, for de hidtil trufne foranstaltninger og for de problemer, man stod overfor med henblik på fremtiden. Af slutningsafsnittet i den udførlige svartale anføres:

„Nu har regeringen ..... nedsat et internt udvalg, der må tage samtlige foreliggende problemer op til overvejelse, og selv om den gældende lov giver os rimelig tid, tror jeg, det vil være forkert at drage den slutning, at vi ikke må søge frem til en løsning snarest muligt.

Vi må se i øjnene, at en revision vil indebære mulighederne for en regulering af lejen, men på den anden side må revisionen også have det sigte, at lejen kommer til at stå i et rimeligt forhold til lejlighedernes brugsmæssige værdi, og det vil igen sige, at den næppe kan blive generel. Der må tages hensyn til lejlighedernes alder, beliggenhed, standard og udstyr og kvalitet i det hele taget.

Men jeg gentager det, jeg sagde før: den omstændighed, at regeringen ikke i dag kan fremsætte et lovforslag, har ikke nogen som helst forbindelse med det antydede, at vi inden længe står over for et kommunevalg. Disse antydninger forekommer mig at være en lidt for billig placering i dette meget vitale, men også meget ømtålige spørgsmål, der her er tale om.

Jeg tror, vi alle må være os helt bevidst, at der her er tale om et område, som er særdeles upopulært i vide kredse, men jeg tror på den anden side også, at enhver vil kunne forstå, at vi ikke kan undgå at tage stilling til dette spørgsmål.

Det vil være urealistisk at tro, at vi kan se bort fra, at der som følge af hele den udvikling, jeg omtalte før, for hele vort pris-, løn- og omkostningsniveau i dag er helt andre forudsætninger end dem, der var til stede, da vi senest havde lejelovsproblemerne til behandling i det høje ting.

Lad mig til dem, der vil anføre, at der har været tale om forhøjelser langt ud over de af mig omtalte, der har fundet sted alene som følge af lovhjemmel, sige, at det er jeg naturligvis bekendt med. Jeg vil i denne forbindelse gerne føje til, at jeg tror ikke på, at nogen, heller ikke grundejerne, regner med muligheden for en fuld liberalisering, for en konsekvent opgivelse af lejerbeskyttelsen.

Derfor må udgangspunktet for en kommende regulering — selv hvis denne først ville have været aktuel på det tidspunkt, da den gældende lov normalt vil være udløbet — også tage hensyn til de, lad mig sige ekstraordinære stedfundne lejeforhøjelser, af hvad art de end har været, ud over de procentsatser, jeg har nævnt. Sådanne forhøjelser må naturligvis modregnes de kommende forhøjelser."

I den efterfølgende debat deltog foruden ordføreren og ministeren følgende: Axel Ivan Pedersen (S), Finn Poulsen (V), Grethe Philip (RV), Kai Moltke (SF), Rimstad (Uafh.) og Erik Hansen (RV).

Af Kai Moltke stilledes under forhandlingen følgende forslag om overgang til næste sag på dagsordenen:

„Idet tinget tager ministerens redegørelse til efterretning, opfordrer det regeringen til at fremsætte lovforslag til fremme af et tilstrækkeligt og prisbilligt boligbyggeri specielt ved

at hindre spekulationsfortjeneste på byggegrunde,

at sikre byggefinansieringen til lav rente,

at nedbringe byggeomkostningerne ved nationalisering af byggematerielindustriens truster og monopoler og

at lette lejergruppers overtagelse af den ældre boligmasse.

Tinget går dermed over til næste sag på dagsordenen."

Dette forslag mødte kun tilslutning fra forslagsstillernes eget parti. Boligministeren betegnede det som et paradeforslag, og Axel Ivan Pedersen tog afstand fra det med følgende begrundelse: „Da denne diskussion i sig selv har været meget nyttig, meget positiv, synes jeg, at der herigennem er skabt et klima, som gør det muligt at nå frem til et politisk forlig på et eller andet tidspunkt vedrørende disse spørgsmål. Derfor mener jeg, at det stillede dagsordensforslag er ganske ufornødent, og jeg skal henstille til tinget, at man stemmer det ned."

Dagsordensforslaget forkastedes med 119 stemmer mod 10 (SF).