Ved folketingsbeslutningen foretages nogle ændringer i rigsdagsbeslutning af 4. april 1928 om valget af statsrevisorer og disses virksomhed som ændret ved rigsdagsbeslutning af 4. marts 1947 og folketingsbeslutning af 3. juni 1959.
Det bestemmes således, at statsrevisorernes betænkning skal foreligge trykt inden 1. marts (mod tidligere 1. oktober) i det kalenderår, der følger nærmest efter statsregnskabets slutning.
Hvad angår revisionsdepartementernes beretninger, bestemmes, at statsrevisorerne i forening med finansministeren fastsætter de nærmere regler for, i hvilket omfang og i hvilken form disse beretninger skal overgives folketinget. Tidligere gik den tilsvarende bestemmelse ud på, at der i statsrevisorernes betænkning skulle optages så meget af hovedrevisorernes erklæringer og indberetninger, som skønnedes hensigtsmæssigt.
Endelig indeholder folketingsbeslutningen, bortset fra redaktionelle ændringer, følgende nye bestemmelse:
En statsrevisor må ikke uden tilladelse af folketingets udvalg for forretningsordenen beklæde nogen stilling eller varetage noget lønnet hverv af varigere karakter, dersom retten til antagelse til eller afskedigelse fra stillingen eller hvervet er henlagt til en statslig eller kommunal administrativ myndighed eller til en koncessioneret eller statsunderstøttet virksomhed.
Som ordfører for forslagsstillerne motiverede Gustav Pedersen (S) ved fremsættelsen folketingsbeslutningens bestemmelser således:
„Hovedformålet med dette forslag er angivet i § 1, punkt 2, hvorved datoen „1. oktober" foreslås ændret til: „1. marts". Det betyder, at statsrevisorernes betænkning, der hidtil har været afgivet pr. 1. oktober, fremtidig skal afgives pr. 1. marts. For at illustrere, hvad dette vil betyde i praksis, skal jeg eksempelvis nævne, at det statsregnskab for 1960-61, der blev forelagt folketinget pr. 1. oktober 1961, i henhold til gældende ordning skal have en revisionsbetænkning fra statsrevisorerne pr. 1. oktober 1962. Derefter skal denne betænkning behandles i et folketingsudvalg, og dette afgiver så sin betænkning, der forelægges folketinget og behandles 2 gange. Det kommer i de fleste tilfælde til at betyde, at folketingets endelige behandling af statsregnskabet først finder sted i februar eller marts. Med andre ord: en del af de poster, som stammer fra april til maj 1960, kommer først til endelig behandling her i tinget i januar, februar eller marts 1963. Der er således en urimelig afstand mellem udgiftens afholdelse og den endelige behandling i folketinget, og det kan i visse tilfælde virke uheldigt, fordi der jo kan ske det, at der i mellemtiden er skiftet minister for det pågældende udgiftsområde, således at det er en for længst afgået ministers udgifter, der er til diskussion.
Vi kommer noget nærmere en rimelig behandling, når vi skyder hele sagen frem på den måde, at når regnskabet aflægges 1. oktober 1961, så skal statsrevisorernes betænkning foreligge senest 1. marts 1962. Derefter vil det være muligt at få betænkningen udvalgsbehandlet, så at den endelige godkendelse af statsregnskabet finder sted i samme folketingsår, hvori statsregnskabet forelægges. Det ideelle ville selvfølgelig være, at der fulgte en revisionsbetænkning med som bilag til selve statsregnskabet, men sådan som regnskabsaflæggelsen foregår og med det meget omfattende materiale, der foreligger, og hvoraf der undertiden ventes på forskellige opgørelser udefra, vil en sådan ordning ikke være teknisk gennemførlig på nuværende tidspunkt. Men som et skridt i den rigtige retning foreslår vi altså, at datoen 1. oktober ændres til 1. marts.
Nyordningen vil videre komme til at betyde, at der må ske en ændring med hensyn til den del af statsrevisorernes betænkning, der udgøres af revisionsdepartementernes beretninger, som jo indarbejdes i statsrevisorernes betænkning. Herom vil det være nødvendigt at få en forhandling med finansministeren, som jo er revisions- departementernes chef, og som indstiller revisionsdepartementscheferne til udnævnelse. Om man så kommer til det resultat, at også disse beretninger skal fremskyndes, eller man vil gå den vej at afgive 2 betænkninger, skal jeg ikke kunne udtale mig om på nuværende tidspunkt, fordi der som sagt må forhandles med finansministeren om dette spørgsmål. Men i alle tilfælde må det være naturligt, at man også i revisionsdepartementerne fremskynder arbejdet så meget, som det overhovedet er muligt.
I forbindelse med denne rent tekniske revision, som vi anser for at være et fremskridt, er der samtidig i forslagets § 1, punkt 1, foreslået nye betingelser for at blive statsrevisor. De går kort og godt ud på, at en statsrevisor skal have samme uafhængighed af administrationen, som det forlanges at ministrene skal have. Når statsrevisorerne ikke må udnævnes af en minister, af en statsinstitution eller af en dertil svarende autoritet, skyldes det selvfølgelig ikke, at man mistænker folketingets medlemmer for at lade sig påvirke af en sådan udnævnelse, men fordi det regulære nu engang må være, at de, som har med statsrevisionen at gøre, ikke under nogen form må deltage i administrativt arbejde på en sådan måde, at der kan blive tale om prestigespørgsmål, eller at de kan komme til under en eller anden form at tage stilling til sager, med hensyn til hvilke de har et større eller mindre medansvar. Vi har anset det for rigtigt at tage denne ændring med i forslaget."
Som medforslagsstiller kunne Aage Fogh (RV) tiltræde forslaget, men han fremhævede ved 1. behandling stærkt, at mere vidtgående ændringer var tiltrængt.
Grøndahl (Uafh.) slog til lyd for, at folketingets medlemmer blev gjort bekendt med revisionsdepartementernes beretninger i ubeskåret stand.
Efter 1. behandling henvistes forslaget til udvalget for forretningsordenen, der i sin betænkning anfører:
„Det til udvalget henviste forslag til folketingsbeslutning om ændringer i rigsdagsbeslutning om valget af statsrevisorer og disses virksomhed har været behandlet i et udvalgsmøde, i hvilket en række spørgsmål, som berørtes under sagens første behandling i folketinget, nærmere blev drøftet.
Der var fra alle sider enighed om, at tiden er inde til at overveje såvel principielle som praktiske ændringer i bestemmelserne om statsregnskabets revision på grundlag af de gennem årene indhøstede erfaringer. Da det drejer sig om et lovgivningsanliggende, der ikke alene angår de af folketinget valgte statsrevisorer, men også revisions-departementerne, må sådanne overvejelser imidlertid nødvendigvis tage nogen tid. Man har derfor ment, at det i første omgang ikke vil være muligt at nå videre end til gennemførelse af det foreliggende forslag til folketingsbeslutning, der tilsigter nogle efter udvalgets opfattelse tiltrængte ændringer i de bestemmelser, folketinget selv har fastsat angående statsrevisorerne.
Et mindretal (Aage Fogh og Kirkegaard) kan medvirke til at gennemføre det foreliggende forslag til folketingsbeslutning.
Mindretallet ønsker dog at fremhæve, at de foreslåede ændringer er uden væsentlig betydning, hvis folketinget ikke samtidig gennemfører gennemgribende ændringer i loven af 1926 om statens regnskabsvæsen og revision, hvorved det særligt tilstræbes at adskille de administrerende myndigheder fra de bevilgende og kontrollerende samt skabe grundlag for et nøjere samarbejde mellem de i statens regnskabsråd repræsenterede parter.
Udvalget indstiller herefter forslaget til folketingsbeslutning til vedtagelse uændret."
Ved den afsluttende behandling vedtoges forslaget til folketingsbeslutning enstemmigt.