Loven har følgende indhold:

§ 1. Til fremme af musiklivet, herunder af tonekunsten i teatrets tjeneste, ydes tilskud til by- eller landsdelsorkestre uden for hovedstadsområdet efter de i denne lov givne regler.

§ 2. Et orkester er berettiget til at oppebære tilskud i henhold til § 3 under forudsætning af,

a) at orkestret har en størrelse på mindst 34 fastengagerede, helårsbeskæftigede musikere og har en sådan sammensætning, at grundlaget for fremførelse af såvel ældre som nyere orkestermusik på kunstnerisk forsvarlig måde er til stede,

b) at orkestret ud over virksomheden i hjemstedskommunen øver en betragtelig indsats i eller uden for landsdelen,

c) at orkestret, såfremt der i landsdelen findes en landsdelsscene, i rimeligt og kunstnerisk forsvarligt omfang dækker teatrets behov for musik,

d) at der ydes musikerne en i forhold til tjenestens omfang og karakter passende aflønning,

e) at orkestrets drift i forbindelse med de tilskud, der ydes i medfør af denne lov, er sikret ved kommunal eller anden lokal støtte og ved indtægter fra orkestrets almindelige virksomhed,

f) at orkestret som en selvejende eller kommunal institution ledes af en bestyrelse, der tiltrædes af en repræsentant for undervisningsministeriet, og som er ansvarlig for de offentlige tilskuds anvendelse efter deres formål.

§ 3. Statstilskud til driften af et efter § 2 tilskudsberettiget orkester ydes med halvdelen af orkestrets samlede godkendte lønningsudgifter under forudsætning af, at mindst 3/4 af de resterende lønningsudgifter tilskydes fra kommunal side, medens indtil 1/4 kan udredes af orkestrets løbende driftsindtægter.

Statstilskud til driften af et efter § 2 tilskudsberettiget orkester, hvis virksomhed i eller uden for landsdelen skønnes at have ganske særlig kulturel betydning, kan dog ydes med indtil 3/4 af de samlede godkendte lønningsudgifter under forudsætning af, at de resterende lønningsudgifter dækkes som foreskrevet i stk. 1.

Hidfører de således tilvejebragte tilskud i forbindelse med orkestrets øvrige indtægter, efter at bestemmelserne i § 2 b. og c. er iagttaget, et driftsoverskud, anvendes dette i lige dele til nedbringelse af statens og de kommunale lønningstilskud.

Statstilskud til musikerlønninger kan kun ydes til aflønning af højst 58 musikere.

§ 4. Til orkestre, der ikke opfylder de i § 2 foreskrevne betingelser, men som i rimeligt omfang består af stedlige fagmusikere, kan der efter ansøgning ydes tilskud til koncertvirksomhed af passende omfang, udøvet på alsidig, kunstnerisk forsvarlig måde.

Tilskuddene er betinget af, at der ydes et rimeligt tilskud af kommunale midler.

§ 5. Statens tilskud optages i fornødent omfang på de årlige bevillingslove. Bestyrelserne for de i § 2 omhandlede orkestre indsender hvert år til undervisningsministeriet reviderede og af vedkommende kommunalbestyrelse godkendte regnskaber, på grundlag af hvilke statstilskuddet endeligt fastsættes.

§ 6. Undervisningsministeren bemyndiges til at træffe de nærmere bestemmelser til gennemførelse af denne lov.

§ 7. Denne lov gælder ikke for Færøerne.

Som begrundelse for lovforslaget anførte undervisningsministeren ved fremsættelsen bl. a.:

„I mange år har der rundt i landet arbejdet orkestre, der er skabt på privat og kommunalt initiativ, og som ved det store og meget beundringsværdige arbejde, de har udført i musikkens tjeneste, på aldeles overbevisende måde har vist deres eksistensberettigelse. Dette gælder i særlig grad de tre store byorkestre i Århus, Ålborg og Odense, som ikke alene er byorkestre, men i større eller mindre omfang virker til gavn for landsdelene og som en slags regionalorkestre for Danmarks radio. Disse orkestre har i en årrække modtaget statstilskud, dels fra den kulturelle fond og tipsmidlerne, dels siden 1959 gennem en særlig bevilling på finansloven, statstilskud, der har været af ikke ubetydelig størrelse, i finansåret 1960-61 således 918 750 kr. Til trods herfor har orkestrene dog måttet arbejde under relativt dårlige forhold, hvilket bl. a. har medført, at de har set sig nødsaget til at aflønne musikerne ringere end rimeligt er, samt at de har måttet begrænse deres landsdelsvirksomhed. Jeg tror, at der i dag i større og større grad i hele befolkningen er vokset frem en kærlighed til og forståelse af den gode musik, en interesse, der sikkert i betydeligt omfang er blevet fremhjulpet både af radioen og af de forskellige former for mekanisk musikgengivelse, som har vundet så stor udbredelse i de sidste år. Men hvor gode disse gengivelsesformer end er, medfører den stigende musikinteresse et stadigt større behov for levende musikfremførelse, et behov, som det i følge sagens natur er vanskeligt at dække uden for hovedstadsområdet med dettes statsorkestre og mange koncertarrangementer. Tiden er derfor kommet til at gøre en alvorlig indsats for orkestrene i provinsen.

Det er hensigten med det fremsatte lovforslag at give orkestrene de stabile og sikre arbejdsforhold, som de så hårdt har savnet; men det er ikke hensigten, at staten skal overtage orkestrene, der tværtimod stadig skal have deres rod i det stedlige kulturelle liv. Der skal fra statens side kun ydes tilskud under forudsætning af, at der fra lokal side ydes så væsentlige tilskud, at orkestrenes drift i øvrigt er sikret. Ligeledes må det stadig være overladt til lokalt initiativ, om et orkester skal oprettes eller ej, men lovforslaget er et rammeforslag i den forstand, at ethvert orkester, uanset om det eksisterer nu eller først bliver oprettet senere, kan få tilskud, såfremt det har mulighed for at opfylde lovens betingelser.

I lovens § 2 er for ydelse af statstilskud fastsat en række betingelser, der skal sikre, dels at orkestret har et sundt økonomisk grundlag ved stedlige tilskud, dels at orkestret har en sådan størrelse og sammensætning, at der er basis for, at orkestret kan arbejde på kunstnerisk forsvarlig måde. Endelig må det være en helt naturlig betingelse for, at staten skal træde til, at orkestrets arbejde i betragteligt omfang kommer hele landsdelen til gode.

Statstilskuddet ydes i henhold til § 3 med halvdelen af orkestrets samlede godkendte lønningsudgifter (herunder lønning til kapelmestre, assistenter, regissører med flere), og det er tanken at godkende musikerlønninger, der stort set svarer til lønningerne ved de statslige orkestre i København. Det er en forudsætning, at mindst 3/4 af de resterende lønningsudgifter tilskydes fra kommunal side, medens indtil 1/4 kan udredes af orkestrets løbende driftsindtægter. Når det ikke ubetinget kræves, at kommunen skal yde tilskud af samme størrelse som staten, har det sin årsag i, at landsdelsvirksomheden falder uden for, hvad hjemstedskommunen med rimelighed bør bidrage til løsningen af. I konsekvens af dette synspunkt har man ment, at orkestre, der har deres væsentlige funktion som landsdelsorkestre, vil kunne opnå et større lønningstilskud fra staten, nemlig indtil 3/4. Der sigtes hermed først og fremmest til Sønderjyllands Symfoniorkester, som gør et meget betydningsfuldt nationalt-kulturelt arbejde, og som er placeret i en landsdel, i hvilken ingen større bykommuner findes.

Ligeledes foreslås det i § 4, at der bliver hjemmel til efter ministerens skøn i hvert enkelt tilfælde at give orkestre, som ikke kan opfylde alle tilskudsbetingelserne i henhold til lovforslagets § 2, men som inden for deres muligheder udfører et godt og kunstnerisk forsvarligt arbejde, et vist statstilskud, bl. a. under forudsætning af rimelige kommunale tilskud."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle sider. Det henvistes efter 1. behandling til et udvalg, hvis arbejde med sagen ikke resulterede i ændringsforslag.

I sin enstemmige betænkning udtaler udvalget bl. a.:

„I en henvendelse til udvalget har Tivolis Koncertsals Orkester henstillet, at loven også kommer til at omfatte orkestre i hovedstadsområdet, hvorved der ville blive mulighed for, at også dette orkester kan opnå statstilskud efter de foreslåede lovregler, specielt med henblik på en virksomhed som landsdelsorkester for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.

Udvalget har drøftet dette spørgsmål med undervisningsministeren, men mener ikke at kunne stille forslag om en sådan udvidelse af lovens rækkevidde. Man henviser imidlertid til, at ministeren har erklæret sig villig til på grundlag af en nærmere motiveret ansøgning at ville overveje spørgsmålet om at tilvejebringe støtte til det pågældende orkesters eventuelle koncertvirksomhed uden for hovedstaden efter tilsvarende retningslinjer som dem, der tænkes anlagt med hensyn til tilskuddene efter lovforslagets § 4 til orkestre, der ikke opfylder de i § 2 foreskrevne betingelser. Det må dog være en forudsætning for, at Tivolis Koncertsals Orkester i det hele taget kan opnå støtte, at det bliver godtgjort, at der i de omtalte landsdele er behov for og ønske om en koncertvirksomhed som den nævnte, og at interessen herfor dokumenteres gennem lokale tilskud i rimeligt omfang.

Ad §§ 3 og 4.

Udvalget lægger vægt på, at der gennem nyordningen og administrationen af tilskudsreglerne skabes sikkerhed for, at Sønderjyllands Symfoniorkester kan fortsætte og udbygge sin virksomhed. Dette orkester opfylder ikke i dag de i lovforslagets § 2 stillede betingelser for at opnå statstilskud efter reglerne i § 3, men der skulle — når lovforslaget er gennemført — være mulighed for, at orkestret gennem et samarbejde mellem de interesserede kommuner og undervisningsministeriet kan udbygges, således at det kan komme ind under den her foreslåede fastere tilskudsordning med mulighed for statstilskud på indtil 3/4 af de samlede godkendte lønningsudgifter.

Indtil da må tilskud til orkestret ydes efter reglen i lovforslagets § 4, der forudsætter, at tilskuddet og dets størrelse fastsættes fra gang til gang på de årlige finanslove.

I denne forbindelse skal udvalget imidlertid fremhæve, at undervisningsministeren har udtalt, at man ved fastsættelsen af tilskuddet vil stræbe efter at skabe mulighed for nogen udvidelse af orkestrets hidtidige virksomhed, samt at orkestret, under forudsætning af, at der ikke sker afgørende ændringer i dets forhold, vil kunne regne med, at et én gang fastsat årstilskud opretholdes i de følgende år eller i hvert fald kun reguleres i forhold til det behov for støtte, der til enhver tid vil kunne påvises.

Man forudsætter, at tilskudsordningen for de andre orkestre, som det er tanken at støtte efter § 4, administreres på tilsvarende måde, således at det i overensstemmelse med lovforslagets grundtanke bliver muligt også for disse orkestre at indrette deres arbejde på længere sigt.

Hvad angår størrelsen af statstilskuddene efter § 4 set i forhold til de forudsatte kommunale tilskud, har undervisningsministeren udtalt, at det efter hans opfattelse vil være et rimeligt udgangspunkt for afgørelsen af dette spørgsmål, at statstilskuddene i normale tilfælde bør fastsættes som svarende til, hvad der af kommunerne ydes til dækning af orkestrenes lønningsudgifter.

Det er over for udvalget oplyst, at nogle af orkestrene har oparbejdet visse underskud. Udvalget anser det for ønskeligt, at sådanne underskud i rimeligt omfang søges bragt ud af verden, således at orkestrenes økonomi er saneret ved lovens ikrafttræden. Undervisningsministeren har over for udvalget erklæret sig rede til en nærmere forhandling om dette spørgsmål med de pågældende kommuner og orkestre.

Ad §5.

Udvalget er af den opfattelse, at de nødvendige beløb til ydelsen af tilskud i henhold til loven i fuldt omfang bør bevilges som normale finanslovbevillinger, således at de dele af den kulturelle fonds og Tipsfondens midler, der hidtil har måttet reserveres til de pågældende orkestre, frigøres til anvendelse ved støtte til andre kulturelle formål. Ministeren har kunnet tiltræde dette synspunkt og vil søge bevillingsmæssig hjemmel for denne aflastning så vidt muligt allerede med virkning for indeværende finansår."

Lovforslaget vedtoges uændret og enstemmigt.