Loven har følgende indhold:

㤠1. Der oprettes et statsseminarium i Vordingborg.

§ 2. Undervisningsministeren bemyndiges til i dette øjemed pr. 1. august 1961 at erhverve ejendommen matr. nr. 19 z, 102 a, 102 e, 102 d, 109, 8 e, 8 em og 21 a af Vordingborg købstads markjorder, der tilhører den selvejende institution Vordingborg Seminarium, på følgende vilkår:

a. Staten overtager eller indfrier den i ejendommen indestående pantegæld.

b. Seminariets samlinger og inventar samt institutionens beholdne nettoformue medfølger vederlagsfrit.

c. Omkostningerne ved overtagelsen afholdes af statskassen.

§ 3. Ved seminariet ansættes 1 seminarierektor og det fornødne antal seminarieadjunkter og seminarielektorer samt 1 pedel, hvis stillinger søges oprettet ved normeringslov."

Af lovforslagets bemærkninger fremgår bl. a. følgende:

Fra den selvejende institution Vordingborg seminarium, der oppebærer statstilskud i henhold til lov af 15. april 1959 om ændring af lov om statstilskud til anerkendte private seminarier, modtog undervisningsministeriet i efteråret 1958 et andragende om, at seminariet måtte blive overtaget af staten og fremtidig drevet som statsseminarium. Andragendet blev, efter at det af ministeriet var blevet forelagt statskonsulenten for undervisningsministeriet i sager vedrørende folkeskolen og seminarierne til udtalelse, af ministeriet stillet i bero på en nærmere afklaring af spørgsmålet om seminariernes hensigtsmæssige fordeling over landet, men er i vinteren 1959-60 af ministeriet taget op til fornyet overvejelse. Statskonsulenten har efter en gennemgang af seminariets lokaleforhold og en bedømmelse af lærerkræfterne anbefalet statens overtagelse af seminariet, ligesom dette er anbefalet af det af ministeriet nedsatte udvalg til overvejelse af forholdsregler til regulering af forholdet mellem lærertilgang og lærerbehov inden for folkeskolen.

Andragendet er begrundet med, at det synes rimeligt, at befolkningen i landsdelene øst for Storebælt får adgang til at søge optagelse på et statsseminarium og derved nyde godt af fritagelsen for betaling af undervisningshonorar uden at skulle søge til København eller til de andre landsdele. Efter at Jonstrup statsseminarium er blevet flyttet til Lyngby, er de 8 eksisterende statsseminarier fordelt med 2 i Storkøbenhavn, 1 på Fyn og 5 i Jylland. Mens undervisningen på statsseminarierne er vederlagsfri, andrager den for privatseminariernes elever opkrævede elevbetaling ca. 600-750 kr. årlig pr. elev. Denne forskel i de økonomiske vilkår for eleverne på de to grupper af seminarier, der ikke mindst føles urimelig under hensyn til, at statsseminariernes geografiske fordeling over landet må betragtes som særdeles ujævn, har igennem en årrække været søgt afbødet derved, at der ydes privatseminariernes elever et statstilskud til nedbringelse af skolepengene. Dette statstilskud er med virkning fra skoleåret 1960-61 fastsat til 300 kr. årlig pr. elev, svarende til ca. halvdelen af elevbetalingen. Bevillingen skal anvendes til hele og halve fripladser.

Seminariet tilbydes staten vederlagsfrit mod overtagelse af prioriteterne. Seminariets bygninger og grunde er ifølge ejendomsskyldvurdering vurderet til 2 275 000 kr.

Statstilskuddet til seminariet har for skoleåret 1958-59 udgjort 668 312 kr. eksklusive elevunderstøttelser og tilskud til nedbringelse af skolepenge. Udgifterne ved seminariets årlige drift som statsseminarium, herunder udredelse af lønninger, vil kunne anslås til ca. 1 070 000 kr. og vil blive søgt bevilget på de årlige finanslove under statsseminariernes budget. Statens overtagelse af seminariet påregnes — beregnet på grundlag af anslået statstilskud for 1961-62 — at ville påføre staten en merudgift på ca. 60 000 kr. Det bemærkes herved, at der ikke ved beregningen af merudgiften er taget hensyn til statens udgifter til forrentning og afskrivning, ligesom man ikke har kunnet medregne udgifter til hovedistandsættelser og ekstraordinære anskaffelser, hvilke udgifter normalt findes på statsseminariernes budgetter.

Lovforslaget fremsattes og behandledes i folketinget sammen med forslag til lov om statens overtagelse af Gjedved seminarium (se nærmest efterfølgende sag).

Undervisningsministeren betonede i sin fremsættelse, at initiativet til statsovertagelsen i begge tilfælde var kommet fra seminarierne selv, og at ministeriet havde fundet det rimeligt at imødekomme deres andragender under hensyn til det ønskelige i udvidelsen af adgangen til vederlagsfri læreruddannelse og for at tilvejebringe et mere ligeligt forhold mellem statsseminarier og private seminarier. I denne forbindelse bemærkedes, at tilvæksten af seminarier i en årrække næsten udelukkende havde fundet sted gennem oprettelse af private seminarier. Som følge af denne udvikling fandtes der nu 21 private og 8 statsseminarier, hvilke sidste yderligere som nævnt er ujævnt geografisk fordelt over landet.

Regeringspartiernes ordførere Lysholt Hansen (S) og Grethe Philip (RV) gav ved 1. behandling ud fra de nævnte synspunkter tilslutning til begge lovforslag, der ligeledes fik tilslutning fra O. Mathiasen (SF).

Derimod kunne de øvrige partiers ordførere ikke medvirke til lovforslagenes gennemførelse.

Damsgaard (V) fremhævede det værdifulde i det princip, at en del af læreruddannelsen kunne foregå på private seminarier, og frygtede navnlig, at lovforslagene kunne blive indledningen til en række statsovertagelser, som afgørende ville bryde med dette hævdvundne princip. Han fandt i øvrigt ikke lovforslagene tilstrækkeligt begrundede og mente, at overtagelsen ville medføre væsentligt større udgifter for staten end af ministeren anslået.

Vestergaard Poulsen (KF) tilsluttede sig disse synspunkter og betonede, at tidligere statsovertagelser af seminarier først og fremmest var sket af nationale grunde.

Heller ikke Bækgaard (Uafh.) kunne gå ind for lovforslagene. Han understregede, at den nuværende fordeling gav en sund konkurrence mellem det private initiativ og staten, og frygtede den udvikling på længere sigt, som lovforslagene kunne medføre. Undervisningsministeren understregede, at der ikke var tale om gennemførelsen af et nyt princip, men en fastholden af det hidtidige, og at der selv i tilfælde af lovforslagenes gennemførelse ville være forholdsmæssigt flere private seminarier end på noget tidligere tidspunkt. Der var kun tale om en rent praktisk foranstaltning, hvorved man imødekom et ønske fra to seminarier og søgte at give et større antal elever samme økonomiske stilling.

Lovforslaget underkastedes udvalgsbehandling mellem 1. og 2. behandling.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget uændret med 79 stemmer (S, RV og SF) mod 56 (V, KF og Uafh.).