Loven tilsigter — med virkning fra 1. april 1960 at regne — at tilvejebringe økonomisk ligestilling mellem de private gymnasieskoler og de private studenterkursus.

Herom anførte undervisningsministeren ved lovforslagets fremsættelse:

„Den for de private statsanerkendte studentereksamenskursus gældende lov af 24. maj 1948 bygger på en yderst kompliceret tilskudsordning, der i hovedtræk går ud på følgende:

Der tillægges hvert kursus et beløb svarende til halvdelen af kursusets samlede faktiske bruttoudgifter med fradrag af den samlede udgift til lønninger m. v. til kursusets leder og lærere, hvorhos der beregnes for hver ugentlig time på vedkommende kursus 33 1/3 pct. af den gennemsnitlige bruttoudgift pr. ugentlige time i det pågældende finansår ved driften af samtlige af stat og kommune drevne gymnasieskoler i Københavns, Frederiksberg og Gentofte kommuner.

Tilskuddet til et kursus må i intet tilfælde overstige kursusets virkelige nettoudgifter, ligesom det samlede tilskud til et kursus aldrig pr. ugentlig time må overstige 40 pct. af den nævnte gennemsnitlige bruttoudgift pr. time ved driften af offentlige gymnasieskoler i hovedstadskommunerne.

I tilskudsfastsættelsen indgår i øvrigt fordelingen af det i lovens § 4, stk. 4, nævnte rådighedsbeløb, der ved tillægsbevillingsloven for finansåret 1952-53 er fastsat således, at der af restnettounderskuddet ved et kursus ydes dette et yderligere tilskud på 25/26 heraf.

Ønsket om at forlade denne tilskudsordning skyldes ikke blot, at ophævelse af den storkøbenhavnske refusionsordning ved lov af 10. juni 1960 har medført, at grundlaget for beregning af tilskud, der bygger på bruttoudgiften pr. time ved driften af offentlige gymnasieskoler, er bortfaldet, men også de betydelige administrative vanskeligheder, der er knyttet til beregningen af tilskuddet.

Hertil kommer, at den bestående tilskudsordning er utilstrækkelig til dækning af kursernes udgifter, da ordningen medfører, at kurserne har et konstant udækket nettounderskud på i hvert fald 1/26 af dette, og at kursernes økonomi som følge heraf er yderst anstrengt.

Som erstatning for det hidtidige beregningsgrundlag er der her som i lovforslaget vedrørende de private gymnasieskoler anvendt fordelingslovens tilskudsordning, hvorefter der ydes et lærerlønstilskud på 90 pct. af skolens udgifter til lærerlønninger samt et tilskud på 90 pct. af statsskolernes bruttoudgift pr. time bortset fra udgiften til lærerlønninger samt fra udgiften til forrentning og afskrivning.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, viser en beregning foretaget på grundlag af private studenterkursus' regnskaber for kursusåret 1958-59, at tilskuddet, beregnet efter forslagets tilskudsregler, sammenholdt med tilskuddets beregning efter den bestående tilskudsordning for dette år, medfører en merudgift på ca. 300 000 kr."

Lovforslaget mødte tilslutning fra samtlige partier, omend socialistisk folkepartis ordfører kun kunne anbefale det med et vist forbehold, jfr. herom hvad der er anført under omtalen af den nærmest foregående sag.

Lovforslaget vedtoges uændret og enstemmigt uden forudgående udvalgsbehandling.