Loven står i forbindelse med lov om ændring af valgretsalderen til folketinget, der i henhold til grundlovens § 29, stk. 2, skulle underkastes folkeafstemning. I henhold til den hidtidige affattelse af § 33 i lov om folketingsvalg i Grønland, jfr. lovbekendtgørelse nr. 108 af 21. marts 1959, skulle der kun afholdes folkeafstemning i Grønland, såfremt afstemningerne vedrører ændringer af grundloven, eller såfremt det måtte være bestemt i de lovforslag, som måtte blive undergivet folkeafstemning, at afstemning skal finde sted i Grønland.

Herefter skulle loven om ændring i valgretsalderen kun til folkeafstemning, hvis den selv bestemte dette. Det var regeringens opfattelse, at loven også burde underkastes folkeafstemning i Grønland, men tillige mente regeringen, at den grønlandske valglovs § 33 ud fra såvel principielle som praktiske synspunkter var mindre heldig. Regeringen mente, at ikke blot egentlige ændringer i grundloven i henhold til dens § 88 burde underkastes folkeafstemning i Grønland, men at dette også burde ske i tilfælde, der omhandles i grundlovens § 20, stk. 2 (vedrørende lovforslag om overladelse til mellemfolkelige myndigheder af beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder) og i henhold til grundlovens § 42 (folkeafstemninger over vedtagne lovforslag efter begæring af 1/3 af folketingets medlemmer), i dette tilfælde dog kun såfremt den pågældende lov skulle gælde for Grønland eller administrativt sættes i kraft i Grønland.

Den heromhandlede lov tager sigte på at gennemføre de nævnte ændringer ved at give den grønlandske valglovs § 33 følgende affattelse:

„Folkeafstemninger i henhold til § 20, stk. 2, § 29, stk. 2, og § 88 i Danmarks Riges Grundlov afholdes i Grønland. Det samme gælder afstemninger i henhold til grundlovens § 42, såfremt den pågældende lov skal gælde for Grønland eller ved anordning kunne sættes i kraft i denne landsdel."

Lovforslaget fik tilslutning fra alle sider. Det underkastedes en kort udvalgsbehandling og vedtoges enstemmigt.