Ved nærværende ligningslov for skatteåret 1961-62 opretholdes bestemmelserne i lov nr. 517 af 19. december 1942 med de ændringer og tilføjelser, som følger af bestemmelserne i de senere årlige ligningslove, derunder også nærværende lov. Samtidig ændrer loven på et enkelt punkt loven om skattefri afskrivninger (jfr. nedenfor).
I forhold til den for 1960-61 gældende ordning (jfr. lovbekendtgørelse nr. 326 af 15. december 1959) er der for 1961-62 (jfr. lovbekendtgørelse nr. 402 af 20. december 1960) indført nye regler eller ændringer — bortset fra rent redaktionelle ændringer — i følgende bestemmelser:
1) § 5 om den skattemæssige behandling af fortjeneste eller tab ved afståelse af goodwill, patentrettigheder m. v. samt maskiner, inventar o. lign. driftsmidler er ophævet, 2) § 7 i om skattefrihed for bistandstillæg og plejetillæg m. m., 3) § 7 l om skattefrihed for visse ydelser fra Forbundsrepublikken Tyskland, 4) § 8 A, stk. 2, om fradragsret for gaver til almenvelgørende formål, 5) § 9, stk. 2, om fradragsret for udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, 6) § 14, stk. 1, om fradragsret for skatter m. m., 7) § 18 A om formueansættelsen af skibe m. m., 8) § 23, stk. 2, om børnefradrag er ophævet, 9) § 25, stk. 1, om forsørgerbegrebet, 10) § 26, stk. 1, om reglerne for selvstændig skatteansættelse af hjemmeværende børn og 11) § 27 om skattelempelse for nyetablerede.
Disse nye eller ændrede regler, som der nærmere gøres rede for nedenfor, er af skattedepartementet kommenteret i et den 20. december 1960 udsendt cirkulære om ligningsloven for skatteåret 1961-62.
Ændringer i lovbekendtgørelsen.
1) Reglerne i lovbekendtgørelse nr. 326 af 15. december 1959, § 5, om den skattemæssige behandling af fortjeneste eller tab ved afståelse af goodwill, patentrettigheder m. v. samt maskiner, inventar o. lign. driftsmidler har ikke gyldighed efter 1. april 1958 og kan som følge heraf ikke få betydning for skatteansættelsen for skatteåret 1961-62. Disse regler er derfor ophævet. De nævnte fortjenester og tab m. v. behandles nu efter reglerne i loven om særlig indkomstskat og afskrivningsloven.
2) Ved en ændret affattelse af lovbekendtgørelsens § 7 i bestemmes det, at bistandstillæg og plejetillæg, der i henhold til § 4, stk. 3, i lov nr. 238 af 10. juni 1960 om invalide- og folkepension ydes visse invalidepensionister, ligesom de hidtidige tilsvarende ydelser i henhold til folkeforsikringslovens § 40, stk. 3 og 4, er skattefri. Endvidere bestemmes det, at bistandsydelser og plejeydelser, der i henhold til § 24, stk. 1, i den nye lov om invalide- og folkepension fra 1. oktober 1960 ydes visse personer, der ikke kan opnå invalidepension, ligeledes er fuldstændig fritaget for indkomstbeskatning. De bistandsydelser og plejeydelser, der tidligere er udbetalt i medfør af § 62 i folkeforsikringsloven, er kun fritaget for indkomstbeskatning for den dels vedkommende, der svarer til bistandstillæg og plejetillæg.
3) I lovbekendtgørelsens § 7 er indføjet en ny bestemmelse, der giver skattefrihed for beløb, som udbetales i henhold til lov nr. 242 af 10. juni 1960 om fordeling af en fra Forbundsrepublikken Tyskland modtaget ydelse. Som regel vil ydelserne bestå i beløb én gang for alle, men der er mulighed for i stedet at indkøbe en livrente til den pågældende. I sådanne tilfælde omfatter skattefritagelsen ikke de årlige livrentebeløb.
I bemærkningerne til lovforslaget udtales herom:
„Mellem Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland er der i 1959 indgået en overenskomst, hvorved forbundsrepublikken har forpligtet sig til at erlægge en erstatning på i alt 16 mill. DM (26,3 mill. kr) til fordel for danske statsborgere, som under besættelsen har været genstand for nationalsocialistisk forfølgelse. Ved lov nr. 242 af 10. juni 1960 er gennemført nærmere regler om fordelingen af denne ydelse. Af ydelsen skal 10 mill. kr. anvendes til udbetaling af beløb én gang for alle på indtil 12 000 kr. 2,5 mill. kr. skal anvendes til hjælp i særlige tilfælde enten i form af engangsbeløb eller som en løbende ydelse ved køb af livrente eller på lignende måde. Resten af ydelsen skal anvendes til udbetaling af godtgørelser med beløb én gang for alle for lidelse og tort. Under hensyn til ydelsernes ekstraordinære karakter og særlige baggrund har man fundet det rimeligt at foreslå, at de fritages for indkomstbeskatning på samme måde som de i ligningslovens § 7 h omhandlede ydelser til besættelsestidens ofre. Hvor ydelsen gives under den form, at der indkøbes en livrente til den berettigede, er denne allerede efter de gældende regler ikke pligtig at svare indkomstskat af livrentens kapitaliserede værdi. Derimod er den årlige renteudbetaling indkomstskattepligtig, og dette opretholdes efter forslaget. Herved ligestilles sådanne ydelser med de i § 7 h omhandlede renteydelser til besættelsestidens ofre."
4) Ifølge en ændret affattelse af lovbekendtgørelsens § 8 A, stk. 2, sidste punktum, skal foreninger, stiftelser og institutioner m. v., der ønsker finansministerens godkendelse som berettigede til at modtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen, indgive andragende herom inden den 1. oktober i det kalenderår, som godkendelsen skal have virkning for. Bestemmelsen har første gang virkning for kalenderåret 1961. For at en forening m. v. kan modtage fradragsberettigede gaver i dette kalenderår, må andragende om godkendelse altså indgives inden den 1. oktober 1961.
5) I lovbekendtgørelsens § 9, stk. 2, har man indført visse begrænsninger i retten til at fradrage udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads.
a. Den befordringsudgift, der kan komme i betragtning, kan ikke overstige 1 500 kr. for hver sambeskattet person. Hvis en skatteyder i et indkomstår har haft udgifter af den nævnte art på 2 000 kr., og den med ham sambeskattede hustru har haft tilsvarende udgifter på 1 000 kr., kan der kun indrømmes skatteyderen et fradrag på 2 500 ÷ 400 kr. eller 2 100 kr.
b. Reglens anvendelse begrænses til at gælde befordring mellem den skattepligtiges sædvanlige bopæl og arbejdspladsen. Udgifter til befordring fra en sommerbolig til arbejdspladsen kan herefter ikke anerkendes som grundlag for fradrag i det omfang, de overstiger udgiften til befordring mellem den skattepligtiges sædvanlige bopæl og arbejdspladsen.
c. Endelig er der givet en særlig regel for de tilfælde, hvor den skattepligtige ikke kan benytte offentlige transportmidler til befordringen mellem hjem og arbejdsplads. I sådanne tilfælde skal udgiften ved benyttelse af eget befordringsmiddel opgøres uden hensyntagen til de faktiske udgifter på grundlag af den kørte distance efter faste takster pr. kørt kilometer.
6) I lovbekendtgørelsens § 14, stk. 1, er under sagens behandling i folketinget foretaget en ændring vedrørende retten til at fradrage betalte skatter.
Der har hidtil kun været adgang til at fradrage betalte personlige skatter til stat, kommune og kirke, når de var forfaldne i det pågældende eller tidligere indkomstår. Ved den foretagne ændring er der åbnet mulighed for at fradrage de i indkomståret betalte personlige skatter, selv om de ikke er forfaldne ved indkomstårets udløb. Det er dog en betingelse, at skatten er pålignet. Der er derfor ikke mulighed for ved indkomstopgørelsen for skatteåret 1961-62 at fradrage nogen del af de skatter, der pålignes for dette eller senere skatteår. Hvis en skatteyder med kalenderåret som regnskabsår f. eks. i december 1960 betaler de ham for skatteåret 1960-61 pålignede personlige skatter, der forfalder i første halvår af 1961, med 5 000 kr., kan han kun opnå fradrag for dette beløb ved indkomstopgørelsen for året 1960. Han kan ikke få fradrag for nogen del af beløbet i et senere indkomstår, idet fradrag som nævnt kun kan opnås for de i indkomståret betalte skatter. Har en skatteyder i det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1961-62, betalt personlige skatter, der er forfaldne til betaling efter indkomstårets udløb, kan han herefter kun udøve fradragsretten for disse skatter ved indkomstopgørelsen for skatteåret 1961-62. Er betalingen sket forud for den 17. december 1960, kan der dog efter ansøgning indrømmes skatteyderen ret til i stedet at fradrage den forudbetalte skat helt eller delvis ved indkomstopgørelsen for skatteåret 1962-63. Sådan ansøgning skal indgives til vedkommende ligningsmyndighed senest samtidig med selvangivelsen. Er personlige skatter, der var forfaldne til betaling i det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1961-62, betalt i det forudgående indkomstår, kan disse skatter fradrages ved indkomstopgørelsen for skatteåret 1961-62.
Den del af den personlige skat for skatteåret 1960-61, der er udlignet ved børnetilskud for dette skatteår, anses for betalt straks ved skatteårets begyndelse. Har en skatteyder med kalenderåret som regnskabsår således for skatteåret 1960-61 modtaget et børnetilskud på 200 kr., som er modregnet i den ham pålignede personlige skat, skal de 200 kr. fradrages fuldt ud ved indkomstopgørelsen for året 1960.
Der er ikke sket nogen ændring i reglerne om fradragsret for den del af de personlige skatter for skatteåret 1959-60 og tidligere skatteår, der er udlignet ved børnetilskud for disse skatteår. Har en skatteyder med kalenderåret som regnskabsår således for skatteåret 1959-60 haft et børnetilskud på 200 kr., kan han ved indkomstopgørelsen for 1960 fradrage den del af skatten for skatteåret 1959-60, der er udlignet ved børnetilskud og ikke fradraget ved indkomstopgørelsen for 1959.
7) Angående formueansættelsen af skibe er under sagens behandling i folketinget en ny § 18 A blevet indføjet i lovbekendtgørelsen.
Ved bestemmelsen er der givet nye regler om den værdi, hvortil skibe til erhvervsmæssig brug samt maskiner, inventar og lignende driftsmidler skal optages ved opgørelsen af den skattepligtige formue. De nævnte aktiver, der efter den hidtil gældende bestemmelse i statsskattelovens § 14, nr. 4, skulle ansættes efter deres salgsværdi, skal nu ved formueopgørelsen optages med det beløb, hvormed de indgår i saldoværdien ved indkomstårets udløb. Er saldoværdien negativ, kan et hertil svarende beløb dog ikke fradrages ved formueopgørelsen. For maskiner, inventar og lignende driftsmidler gælder disse regler kun, hvis driftsmidlerne udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, jfr. lovbekendtgørelse nr. 232 af 4. juni 1958 om skattefri afskrivninger m. v. afsnit I. Benyttes driftsmidlet både til erhvervsmæssige og private formål, således at det omfattes af afsnit II i den nævnte lovbekendtgørelse, skal det værdiansættes til anskaffelsessummen efter fradrag af afskrivninger i henhold til § 8, stk. 2, i lovbekendtgørelsen.
Det bemærkes, at det har sit forblivende ved den gældende praksis vedrørende den formueskattemæssige værdiansættelse af skibe og automobiler, der udelukkende anvendes til private formål.
Forskudsafskrivninger på ikke leverede skibe og maskiner m. v. kan ikke bringes til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige formue.
8) I lovbekendtgørelsens § 23 er stk. 2 vedrørende børnefradrag ophævet.
I bemærkningerne til lovforslaget udtales herom:
„Det foreslås at ophæve reglen om børnefradrag med henblik på en forenkling af de gældende regler om børnefradrag og børnetilskud. Efter disse regler gives der dels børnefradrag ved opgørelsen af skalaindtægten, dels børnetilskud, som hovedregel ved modregning i de pålignede skatter. Børnefradragene indrømmes med samme beløb pr. barn uanset indtægtens størrelse og medfører større skattelettelse, jo højere indkomst den pågældende skatteyder har. Børnetilskuddene aftrappes nedad, efterhånden som indkomsten forøges for helt at bortfalde ved en skalaindkomst på 16 000 kr. Det er tanken i forslaget til udskrivningsloven for skatteåret 1961-62 at optage bestemmelser om, at disse fradrag og tilskud afløses af børnetilskud, som uanset indkomstens størrelse gives med samme beløb pr. barn, der er sambeskattet med skatteyderen."
9) I lovbekendtgørelsens § 25, stk. 1, nr. 3, er foretaget en ændring af formel karakter som følge af børnefradragenes bortfald.
10) Efter en i lovbekendtgørelsens § 26, stk. 1, foretagen ændring er der ikke længere mulighed for at vælge mellem særbeskatning og sambeskatning for hjemmeværende børn mellem 16 og 18 år.
Endvidere forhøjes den indtægtsgrænse, der er afgørende for, om et hjemmeværende barn skal ansættes selvstændigt til skat, fra 600 kr. til 1 000 kr.
Herefter gælder følgende regler om hjemmeværende børns skatteansættelse:
Et hjemmeværende barn, der er fyldt 18 år ved begyndelsen af det kalenderår, hvori skatten ansættes (for skatteåret 1961-62 altså den 1. januar 1961), skal altid ansættes selvstændigt til skat. Er barnet på det nævnte tidspunkt under 18 år, skal det som hovedregel sambeskattes med familieoverhovedet. Sambeskatning med et barn under 18 år skal dog ikke finde sted, hvis barnets indtægt i indkomståret har været 1 000 kr. eller mere. I så fald skal barnet skatteansættes selvstændigt, selv om det er under 18 år. Dette gælder altid, hvor barnets indtægt hidrører fra personligt arbejde for fremmede eller fra indtægtsnydelse eller formue, som ikke er modtaget som gave fra en af barnets forældre. Er det sidste tilfældet, skal et barn under 18 år sambeskattes med familieoverhovedet uden hensyn til størrelsen af dets indtægt. Hvis barnets indtægt hidrører fra arbejde i familieoverhovedets erhvervsvirksomhed, er det yderligere en betingelse for selvstændig skatteansættelse, at barnet ved skatteårets begyndelse er fyldt 15 år.
11) Efter en ændring, som er foretaget i lovbekendtgørelsens § 27, skal etableringslempelse for skatteåret 1961-62 kunne indrømmes skatteydere, der første gang har etableret eller overtaget selvstændig erhvervsvirksomhed i perioden 1. april 1955-1. november 1960.
De øvrige betingelser for at opnå etableringslempelse er uændrede bortset fra, at den i § 27, stk. 2, omhandlede „gældsprocent" er nedsat fra 80 til 70.
Man opretholder herved den bestående ordning, hvorefter skatteydere, der første gang har etableret eller overtaget selvstændig erhvervsvirksomhed, under visse betingelser kan opnå bevillingsmæssig nedsættelse af den skattepligtige indkomst. For skatteåret 1961-62 vil de nye regler betyde, at nedsættelse kan indrømmes skatteydere, der første gang har etableret sig i perioden 1. april 1955-1. november 1960.
Efter de gældende regler kan ejere af land-, skov- eller havebrugsvirksomhed kun opnå lempelse, dersom deres gæld overstiger 80 pct. af den skattemæssige værdi af fast ejendom, besætning og inventar. For at modvirke følgerne af den ved 12. almindelige vurdering skete forhøjelse af ejendomsværdierne har man nedsat den nævnte procent til 70.
Ændring i loven om skattefri afskrivninger.
I ovennævnte lov, jfr. lovbekendtgørelse nr. 232 af 4. juni 1958 som ændret ved lov nr. 256 af 11. juni 1960, er indsat følgende nye § 43 A:
Afstås en fiskerkutter under sådanne omstændigheder, at § 6, jfr. § 13, kommer til anvendelse, og er skibet erhvervet før den 15. september 1957, kan finansministeren, når særlige omstændigheder taler derfor, helt eller delvis fritage for beskatning af den i henhold til § 6, stk. 1, jfr. § 13, opgjorte særlige indkomst. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på andre skibe under 150 brt.
Det er iflg. bemærkningerne til lovforslaget hensigten, at reglen navnlig skal anvendes i de tilfælde, hvor den skattepligtige ophører med sit erhverv på grund af alderdom eller svagelighed. Efter forslaget kan fritagelse for beskatning kun indrømmes, hvis fartøjet er erhvervet før den 15. september 1957, idet begrundelsen for reglen er, at ejere af de nævnte fartøjer ofte vil have afskrevet i en årrække efter de gamle afskrivningsregler ud fra den forudsætning, at der ikke kunne blive tale om beskatning af avance ved salg af fartøjet.
Efter det oprindelige lovforslag skulle bestemmelserne i lovbekendtgørelsens § 22 om beregningen af de særlige nedslag i skatteansættelserne for folke- og invalidepensionister have været ændret noget ved nedsættelse af de i denne forbindelse gældende maksimalindkomster med 600 kr. til 7 600 kr. i hovedstadsområdet og med 400 kr. til 7 200 kr. i købstæderne. Beløbet ville herved være blevet det samme i alle kommuner uden for hovedstadsområdet, idet der ikke skulle ske nogen ændring for landkommunernes vedkommende.
Disse ændringer gennemførtes ikke, idet man i folketinget vedtog at blive stående ved den på dette område gældende ordning.
Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte finansministeren bl. a.: „Som følge af folketingsvalget den 15. november 1960 vil folketinget i år få meget kort tid til at behandle ligningslovforslaget. Regeringen har derfor fundet det rigtigst kun at foreslå ændringer i meget begrænset omfang. Dette er grunden til, at forslaget ikke indeholder de ændringer i reglerne om indkomstbeskatning af aktionærer, som er en følge af gennemførelsen af de nye love om selskabsbeskatning og særlig indkomstskat af fortjeneste ved aktiesalg. Disse ændringer skal først have virkning fra 1. januar 1962, og der vil senere blive fremsat et særligt lovforslag herom.
På grund af de knappe tidsfrister er der heller ikke stillet forslag om nye regler for beregning af lejeværdien af bolig i eget enfamilieshus. Det overvejes senere at fremsætte forslag til reform på dette område, men eventuelle nye lovregler vil selvfølgelig ikke kunne få virkning for skatteåret 1961-62.
Det er hensigten i dette folketingsår at søge gennemført nye og enklere regler for, hvorledes der ved skattens beregning skal tages hensyn til skatteydere, der har børn at forsørge. Hidtil er dette sket dels ved at give børnefradrag i det indkomstbeløb, der beregnes skat af, dels ved at give børnetilskud. Børnefradragene ydes med samme beløb pr. barn uanset indkomstens størrelse, og skattelettelsen pr. barn bliver derfor større, jo højere indkomst skatteyderen har. Til gengæld er børnetilskuddene navnlig til fordel for skatteydere med mindre indtægter, idet tilskudsbeløbene aftager i størrelse, efterhånden som indtægten forøges, og falder helt bort ved en skalaindkomst på 16 000 kr. Normalt ydes børnetilskuddet som et fradrag i den pålignede skat, og kun i de tilfælde, hvor børnetilskuddet overstiger skatten, bliver der tale om kontante udbetalinger. Disse regler tænkes afløst af en ordning, hvorefter børnefradragene bortfalder, medens de nuværende børnetilskud forhøjes og ydes med samme beløb pr. barn uanset indkomstens størrelse. Reglerne om børnetilskud er nu optaget i de årlige udskrivningslove, og forslag om ændrede børnetilskud for skatteåret 1961-62 vil derfor blive optaget i forslaget til udskrivningslov for skatteåret 1961-62, der først skal fremsættes om nogle måneder. Derimod findes reglerne om børnefradrag i ligningsloven, og som et led i den påtænkte reform foreslås disse fradrag derfor nu ophævet.
Disse ændringer gør det nødvendigt også at ændre reglerne om, hvornår et hjemmeværende barn skal ansættes selvstændigt til skat og dermed ikke længere give ret til børnetilskud."
Efter at have været gjort til genstand for en indgående 1. behandling henvistes lovforslaget til et udvalg, der i sin enstemmige betænkning bl. a. udtaler:
"Ændringsforslag nr. 3 vedrører retten til fradrag af betalte personlige skatter. Efter de gældende regler er fradragsretten betinget af, at de erlagte skatter er forfaldne. Ved ændringsforslaget åbnes der adgang til at fradrage alle de i indkomståret betalte pålignede personlige skatter, selv om de ikke er forfaldne. Ændringen har til formål at give skatteydere med svingende indtægter en begrænset adgang til at udjævne deres skattepligtige indkomster.
Ændringsforslag nr. 4 vedrører reglerne om formueansættelsen af skibe. Efter den gældende bestemmelse i statsskattelovens § 14, nr. 4, skal skibe og andre løsøregenstande principielt ansættes efter deres salgsværdi. Bestemmelsen praktiseres således, at skibe, herunder fiskerkuttere, medregnes i den skattepligtige formue med et beløb svarende til 75 pct. af maksimalforsikringsværdien, medens maskiner, inventar og lignende driftsmidler indgår i den skattepligtige formue med den i henhold til afskrivningsloven opgjorte saldoværdi.
Et af finansministeriet nedsat sagkyndigt udvalg (afskrivningsudvalget) har den 31. august 1960 afgivet betænkning vedrørende den formueskattemæssige værdiansættelse af skibe, maskiner m. v. (betænkning nr. 267). Udvalgets flertal har foreslået, at skibe ligesom maskiner, inventar og lignende driftsmidler fremtidig skal indgå i den skattepligtige formue med saldoværdien. Det stillede ændringsforslag er i overensstemmelse hermed.
Ændringsforslag nr. 5 vedrører nedslagene i skatteansættelse for folkepensionister m. fl. Udvalget har gennemgået virkningen af de foreslåede ændringer af nedslagsreglerne og er herefter enedes med finansministeren om at opretholde de nugældende regler også for skatteåret 1961-62.
Der har i udvalget over for finansministeren været udtalt ønske om at få de gældende regler om etableringslempelse praktiseret på en mere ensartet måde i de forskellige egne af landet. Finansministeren har givet tilsagn om at lade udsende en vejledning til de lokale myndigheder med det formål at tilvejebringe en mere ensartet praksis.
Udvalget har drøftet de i udskrivningslovens § 2 omhandlede regler om fradrag for merindtægt. Finansministeren har i den anledning udtalt, at det er hensigten ved den kommende lovgivning at sikre, at den forholdsvis lempelige beskatning af merindkomster, der har været gældende i de senere år, ikke for det kommende skatteår ændres på en sådan måde, at skatten i almindelighed forhøjes for skatteydere, der har forøget deres indkomst i 1960 [jfr. den nedenfor under nr. 9 omtalte sag].
Man har drøftet de forskellige former for opsparingsfremmende foranstaltninger, og herunder har man behandlet loven om den særlige opsparingsordning for unge ikke-forsørgere. Der er i udvalget almindelig enighed om, at denne ordning ikke bør opretholdes for det kommende skatteår, og finansministeren har herefter erklæret at ville foreslå loven ophævet. I øvrigt har finansministeren givet tilsagn om at lade foretage en undersøgelse af de gældende regler om skattelempelse for opsparing.
Fra en enkelt side i udvalget er det anført, at man burde indføre en begrænsning af den gældende fradragsret for udgifter til reklame, repræsentation o. lign. Finansministeren gav tilsagn om nærmere at overveje dette spørgsmål.
Udvalget har endelig overvejet en ændring af reglerne om beskatning ved dødsfald, således at skattepligten ophører med udgangen af det kvartal, hvori dødsfaldet sker. Finansministeren lovede at overveje spørgsmålet med henblik på at gennemføre en sådan ændring."
Ved lovforslagets 2. behandling vedtoges ændringsforslagene, der alle var stillet af finansministeren og tiltrådt af udvalget, uden afstemning.
Til 3. behandling stilledes i udvalgets tillægsbetænkning et ændringsforslag, der tilsigtede at tydeliggøre den nye bestemmelse om fradragsret for betalte men endnu ikke forfaldne personlige skatter.
Ved 3. behandling tiltrådtes dette ændringsforslag uden afstemning, hvorefter lovforslaget i den ændrede affattelse blev enstemmigt vedtaget.