Loven afløser lov nr. 269 af 9. juni 1948 om foranstaltninger til regulering af fiskeriet i dele af Atlanterhavet, Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, som gav fiskeriministeren de fornødne bemyndigelser til gennemførelse af bestemmelserne i den hidtidige konvention af 5. april 1946, der, bortset fra visse bestemmelser om mindstemaskemål i net og mindstemål for fisk, bortfalder, når konventionen af 24. januar 1959 (årbog 1959-60, side 519) er trådt i kraft, jfr. dennes art. 16, stk. 2.

Lovens § 1, stk. 1, giver adgang til ved kongelig anordning at fastsætte nærmere regler, dels til gennemførelse af de ved konventionens art. 16 fra den hidtidige konvention af 1946 opretholdte regler vedrørende maskestørrelse i fiskeredskaber og mindstemål for fisk, dels til gennemførelse af de i konventionens art. 7 og 13, 3. stk., nævnte kategorier af foranstaltninger, i den form, hvori de fremtidig måtte blive vedtaget inden for konventionens rammer.

Det drejer sig i sidstnævnte henseende om

a) regler om maskestørrelsen i fiskenet, mindstemål for fisk, fredningsperioder for fisk, oprettelse af fredningsområder for fisk, indretning af fiskeredskaber og tilbehør ud over maskestørrelsen i net, samt iværksættelse af foranstaltninger til forbedring og forøgelse af havets rigdomskilder, herunder kunstig forplantning, omplantning af organismer og omplantning af yngel, som er henstillet gennemført af den i konventionens art. 3 nævnte kommission og vedtaget med mindst to tredjedels flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende delegationer, jfr. konventionens art. 8, stk. 1, og for hvis vedkommende der ikke overensstemmende med reglerne i art. 8, stk. 2-6, jfr. art. 9, er gjort indsigelse af regeringen, eller fra hvilke regeringen ikke efter reglen i art. 10 er trådt tilbage.

b) dels nationale kontrolforanstaltninger inden for de enkelte landes territorier, dels nationale og internationale kontrolforanstaltninger på det åbne hav, med hensyn til hvilke konventionens art. 13, 3. stk., foreskriver samme vedtagelsesregler som for de under a) nævnte foranstaltninger, samt

c) regulering af den samlede fangst eller af den samlede fiskeintensitet inden for konventionsområdet, til hvis iværksættelse der efter konventionens art. 7, stk. 2, kræves tiltrædelse af samtlige kontraherende stater.

Efter lovens § 2, stk. 1, kan der i de forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne. Den mulighed for idømmelse af hæfte eller fængsel, som indeholdtes i loven af 9. juni 1948, og som særligt tog sigte på overtrædelse af bestemmelserne om kontrol med bygning og køb af fiskerfartøjer til fiskeri i konventionsområdet, er derimod ikke opretholdt, idet de reguleringsforanstaltninger med hensyn til fiskerflådens størrelse, som Danmark på daværende tidspunkt havde erklæret sig villig til at iværksætte som sit yderligere bidrag til forhindring af overfiskning i Nordsøen, ikke blev aktuelle, idet en regulering af fiskeriet ad denne vej ret hurtigt blev opgivet af medlemslandene som værende af mindre værdi i forhold til de med foranstaltningernes gennemførelse forbundne ulemper.

Halvdelen af de bøder, som idømmes for overtrædelse af de efter loven udfærdigede bestemmelser, tilfalder efter § 2, stk. 2, som hidtil statskassen. For så vidt angår den halvdel, der hidtil efter fiskeriministeriets nærmere bestemmelse er blevet anvendt til vanskeligt stillede fiskere og deres efterladte, sker ej heller nogen principiel ændring, idet det alene bestemmes, at de nærmere forskrifter herom optages i den kongelige anordning, som udstedes i henhold til § 1. Herved opnås, at man ved — bortset fra Færøerne og Grønland — i anordningen at foreskrive samme fordeling som i saltvandsfiskeriloven fastsat, nemlig med 2/3 til Dansk Fiskeriforenings hjælpefond og 1/3 til Vestjydsk Fiskeriforenings hjælpefond, opnår en mere hensigtsmæssig ordning, idet overtrædelser af konventionsbestemmelserne har vist sig ofte samtidig at indebære en overtrædelse af saltvandsfiskerilovens bestemmelser. En ret omstændelig fordeling af denne halvdel af bøderne efter dobbelte regler vil således kunne undgås.

Iflg. § 3, stk. 1, bestemmes tidspunktet for lovens ikrafttrædelse ved kongelig anordning, idet herved bemærkes, at konventionen efter dennes art. 15 træder i kraft, når alle signatarmagter har deponeret deres ratifikationsdokumenter. Konventionens art. 15, stk. 2, giver dog mulighed for et tidligere ikrafttrædelsestidspunkt, når mindst syv lande har deponeret deres ratifikationsdokumenter, hvilket allerede var sket, da forslaget til nærværende lov fremsattes.

For Færøernes og Grønlands vedkommende bestemmes det i § 3, stk. 2, at de i § 1 omhandlede forskrifter fastsættes efter forhandling med henholdsvis det færøske hjemmestyre og Grønlands landsråd.

Ved fremsættelsen af lovforslaget udtalte fiskeriministeren bl. a.:

„Lovforslaget går ud på at tillægge fiskeriministeren fornøden bemyndigelse til ved kongelig anordning at gennemføre de bestemmelser, som det påhviler Danmark at iværksætte i henhold til den i London den 24. januar 1959 vedtagne konvention angående fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav. Denne konvention, som folketinget i sidste folketingsår har godkendt, er blevet ratificeret den 10. juni 1960 og vil ved sin ikrafttræden afløse Londonkonventionen af 5. april 1946 angående maskestørrelse for fiskeredskaber og mindstemål for fisk i dele af Atlanterhavet, Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, hvis bestemmelser fiskeriministeren ved lov nr. 269 af 9. juni 1948 har fået bemyndigelse til at gennemføre for Danmarks vedkommende.

Da bestemmelserne i konventionen af 5. april 1946 om mindstemål for fisk og mindstemaskestørrelse i fiskeredskaber er gået uændret over i den nye konvention, betyder gennemførelsen af denne for så vidt ikke, at der umiddelbart sker ændringer i de gældende forhold, bortset fra at det område, som bestemmelserne omfatter, nu udvides.

Imidlertid giver 1959-konventionen adgang til at vedtage en række foranstaltninger ud over mindstemål for fisk og mindstemaskestørrelse i fiskeredskaber, som 1946-konventionen ikke åbnede adgang til, nemlig fastsættelse af fredningsområder for fisk, indretning af fiskeredskaber og tilbehør ud over mindstemaskestørrelsen, foranstaltninger til forbedring og forøgelse af havets rigdomskilder, herunder kunstig forplantning, omplantning af organismer og yngel, nationale og internationale kontrolforanstaltninger samt regulering af den samlede fiskeintensitet inden for området.

For så vidt angår sådanne foranstaltninger, vil altså den i lovforslagets § 1 foreslåede bemyndigelse for fiskeriministeren til at gennemføre foranstaltninger inden for konventionens rammer fremtidig kunne få en videregående betydning, end bemyndigelserne efter 1946-konventionen havde."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle sider og vedtoges uændret og enstemmigt efter at have været undergivet en udvalgsbehandling, der ikke resulterede i ændringsforslag.