Loven vedrører hjemmeværnet og har nær tilknytning til den omtrent samtidig gennemførte nye hjemmeværnslov (se nedenfor under nr. 97).

På loven er optaget i alt 19 nye tjenestemandsstillinger. Heraf hører 9 til distriktsledergruppen, fordelt med 6 stillinger som distriktsledere af 1. grad i 25. lønningsklasse og 3 distriktsledere af 2. grad i 22. lønningsklasse. Baggrunden for denne forøgelse af distriktslederpersonellet er ønsket om en forbedring af uddannelsesvirksomheden, idet der med henblik herpå påregnes knyttet en distriktsleder som uddannelsesofficer til bl. a. marine- og flyverhjemmeværnenes samt hjemmeværnsregionernes stabe.

Inden for kvindekorpsene, hvor der hidtil ikke har været normeret tjenestemandsstillinger, oprettes i alt 9 stillinger, nemlig 3 stillinger som korpschefer i 25. lkl. og 6 stillinger som regionslotter og sektionschefer i 22. lønningsklasse. Denne normering må ses på baggrund af, at de 3 frivillige kvindekorps ved hjemmeværnsloven indføjes i hjemmeværnet.

Den kommitterede for hjemmeværnet, der hidtil har været kontraktansat med et vederlag svarende til lønningslovens 28. lønningsklasse, normeres som tjenestemand i 28. lønningsklasse, hvilket man har fundet naturligt som følge af den placering, hjemmeværnet nu indtager inden for det samlede forsvar.

Loven medfører i øvrigt et mindre antal oprykninger af tjenestemænd i højere lønklasse. Disse oprykninger falder særlig inden for forvaltningsledergruppen, som får tillagt militær status. Endvidere kan nævnes, at økonomiinspektøren er opnormeret fra 23. til 25. lønningsklasse under hensyn til den stedfundne betydelige forøgelse af hjemmeværnets opgaver som centralforvaltende myndighed.

De i loven indeholdte bestemmelser var, inden sagen kom til behandling i folketinget, tiltrådt af lønningsrådet.

Lovforslaget henvistes efter 1. behandling til lønningsudvalget, hvis flertal (udvalget med undtagelse af Erik A. Jensen (SF)) indstillede det til vedtagelse i uændret affattelse. I betænkningen hedder det:

„På foranledning af det konservative folkepartis repræsentanter i udvalget har man overvejet spørgsmålet om den lønningsmæssige placering af de 3 stillinger som korpschef, der er foreslået normeret i 25. lønningsklasse, i forhold til placeringen af stillingerne som regionsleder, der ligesom hidtil er henført til 27. lønningsklasse. Udvalget finder, at der med hensyn til de krav, der såvel i uddannelsesmæssig som arbejdsmæssig henseende stilles til korpscheferne og til regionslederne, ikke kan rejses afgørende indvendinger imod den foreslåede placering af de omhandlede stillinger i henholdsvis 25. og 27. lønningsklasse.

Udvalget har endvidere drøftet den lønningsmæssige placering af de forvaltningsledere, der forretter tjeneste som depotbestyrere, og som efter lovforslaget er placeret i 12., 15. og 18. lønningsklasse. Da placeringen af de omhandlede stillinger i de nævnte lønningsklasser efter udvalgets skøn er rimelig i forhold til den lønningsmæssige placering af tilsvarende stillinger som materielforvalter og materielmester i hæren m. v., finder udvalget ikke tilstrækkeligt grundlag for at stille ændringsforslag på dette område.

Udvalget har endelig overvejet spørgsmålet om eventuel ændring af den nuværende bestillingstillægsordning for hjemmeværnet, der ved lovforslaget er foreslået opretholdt uændret. Da det imidlertid over for udvalget er oplyst, at de for tjenestemænd under forsvaret gældende forskellige tillægsordninger for tiden er genstand for overvejelse i et af forsvarsministeriet nedsat særligt udvalg, og at bestillingstillægsordningen for tjenestemænd under hjemmeværnet vil blive inddraget under disse overvejelser, finder udvalget, at der under disse omstændigheder ikke på nærværende tidspunkt bør ske ændring af de under hjemmeværnet ydede bestillingstillæg."

Socialistisk folkepartis repræsentant anfører i betænkningen: „Socialistisk folkeparti udtaler sin sympati for tjenestemænd i almindelighed, men finder de i forslaget nævnte stillinger og dermed deres placering i lønningsloven overflødige.

Derfor kan partiet ikke medvirke til forslagets gennemførelse." Ved lovforslagets 2. behandling udtalte Baagø (KF) bl. a.: „Mit parti må principielt mene, at regionslederne og korpscheferne bør placeres ens i lønningsmæssig henseende, bl. a. under hensyn til at disse stillinger for fremtiden vil kunne opnås på lige fod gennem en nærmere fastlagt uddannelse og tjeneste i hjemmeværnet. Vi har dog under hensyn til stillingen i udvalget afstået fra at foreslå ændringer, men vil forbeholde os at vende tilbage til dette spørgsmål ved behandlingen af kommende normeringslove.

Vi havde også gerne set, at der var givet forvaltningslederne en avancementsmæssig stilling i en højere lønningsklasse, end tilfældet er — 1 eller 2 stillinger. Vi tror ikke, at det, man her har gjort, er helt rigtigt, men også på det punkt afholder vi os fra at stille ændringsforslag og vil vende tilbage til det ved senere lejlighed."

Orla Pedersen (S) fandt ikke lovforslaget tilfredsstillende, hvilket han ved 3. behandling begrundede således:

„Jeg skal ikke trætte tinget med et længere indlæg på nuværende tidspunkt, men jeg finder anledning til at gøre opmærksom på, at jeg beklager at være bragt i den situation ikke at kunne stemme for det af den højtærede finansminister fremsatte lovforslag, som i dag foreligger til endelig vedtagelse. Jeg skal gerne erkende, at forslaget betyder visse forbedringer, men alligevel ligger det så fjernt fra det i sin tid af den højtærede forsvarsminister for finansministeriet fremsatte forslag, at jeg ikke kan stemme for det, men ved den endelige afstemning må tilkendegive, at jeg hverken stemmer for eller imod."

Lovforslaget vedtoges med 130 stemmer mod 9 (SF), idet 1 medlem (Orla Pedersen) afholdt sig fra at stemme.