Loven går ud på at ændre fordelingen af overskuddet fra Dansk Tipstjeneste A/S til fordel for idrætsformål og må ses på baggrund af den nedgang i tipstjenestens omsætning, der har fundet sted, siden reglerne om fordeling af overskuddet blev ændret i 1956.

Fra regnskabsåret 1956-57 og til regnskabsåret 1959-60 er den overskudsandel, der tilfalder idrætsformål, faldet fra 4 900 000 kr. til 4 239 000 kr. eller med 661 000 kr.

Denne nedgang er af en sådan størrelse, at de forskellige idrætsforbund måtte overveje en begrænsning af deres virksomhed.

For at imødegå en sådan uheldig udvikling vedtoges det at lade idrætten få den del af tipsselskabets overskud, der efter de hidtil gældende regler skulle tilfalde "Ungdommens uddannelsesfond", og som i regnskabsåret 1959-60 udgjorde 589 000 kr.

Nyordningen får ikke nogen indflydelse på størrelsen af de midler, hvorover „Ungdommens uddannelsesfond" kan disponere. Beløbet er fastsat i lovgivningen, og den omstændighed, at tilskuddet fra tispmidlerne bortfalder, medfører, at statens tilskud til „Ungdommens uddannelsesfond" stiger med et tilsvarende beløb.

Lovforslaget fik i folketinget en velvillig modtagelse. I betænkningen fra det udvalg, der behandlede sagen, udtales:

„Det er oplyst over for udvalget, at tipstjenestens overskud sandsynligvis også fremover vil være faldende, og der er i udvalget enighed om, at loven bør optages til fornyet revision, såfremt idrættens andel derigennem vil blive væsentligt mindre end påregnet ved behandlingen af lovforslaget."

I overensstemmelse med udvalgets indstilling vedtoges lovforslaget uændret og enstemmigt.