L 13 Lov om ændringer i toldloven.

Af: Finansminister Kjeld Philip (RV)
Samling: 1960-61 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 139 af 17-05-1961
Loven, der må ses i sammenhæng med Danmarks ratifikation af overenskomsten om dannelse af en sammenslutning mellem medlemsstaterne i Den europæiske Frihandelssammenslutning og Finland (jfr. side 439), indeholder de som følge af Danmarks tiltrædelse af denne associeringsoverenskomst nødvendige ændringer i toldloven. Ud over iværksættelsen af de toldmæssige fordele, denne associeringsoverenskomst vil medføre i handelen med Finland, indeholder loven kun en enkelt overgangsbestemmelse vedrørende visse kreditoplagsvarer m. v. Denne overgangsbestemmelse er ganske tilsvarende den, der blev indsat i toldloven, da selve frihandelssammenslutningen blev etableret.

Efter henstilling fra et udvalg, der rummer repræsentanter for erhvervenes hovedorganisationer, toldvæsenets personaleorganisationer og finansministeriet, er der endvidere foretaget en mindre ændring, hvorved en særregel for ikke-værditoldbeskattede varer ophæves. Formålet hermed har været at forenkle toldlovens regler om varers angivelse til klarering.

Lovforslaget vedtoges uændret og enstemmigt.
Partiernes ordførere
Jørgen Peder Hansen (S), Harald Nielsen (V), Jørgen Jensen (KF) og Aksel Larsen (SF)