Ifølge lovforslaget skulle monopoltilsynslovens titel ændres til: „Lov om offentligt tilsyn med erhvervsvirksomhed".

De ændringer, som foresloges i lovens bestemmelser, gik i hovedsagen ud på følgende:

1. Formålsparagraffen (§ 1) foresloges affattet således: „Denne lov har til formål gennem offentligt tilsyn med såvel offentlige som private erhvervsvirksomheder at sikre rimelige priser og forretningsbetingelser. Endvidere skal loven sikre den frie erhvervsudøvelse de bedst mulige vilkår."

I den nugældende lov står der i stedet for de kursiverede ord: „monopoler og konkurrencebegrænsninger".

2. Samtidig foresloges § 2, stk. 1, ændret således, at loven ikke blot skulle finde anvendelse på private, men også på offentlige erhvervsvirksomheder inden for erhvervsområder, hvor konkurrencen efter monopoltilsynets skøn er begrænset. Bestemmelsen herom var i lovforslaget formuleret således:

„Loven finder anvendelse på offentlige erhvervsvirksomheder samt private erhvervsvirksomheder o. lign. inden for erhvervsgrene, hvor konkurrencen i hele landet eller inden for lokale markedsområder er begrænset på en sådan måde, at monopoltilsynet skønner, at virksomhederne udøver eller vil kunne udøve en ikke uvæsentlig indflydelse på pris-, produktions-, omsætnings- eller transportforhold."

3. Efter en foreslået ændring til § 3, stk. 2, skulle handelsministeren kun efter indstilling fra monopoltilsynet kunne træffe bestemmelse om, at tilsynet med virksomheder, for hvilke der består særlige offentlige tilsynsorganer, skal udøves af disse.

4. I § 4, stk. 1, foresloges gjort en tilføjelse om, at mindst halvdelen af monopoltilsynsrådets medlemmer skulle udpeges af folketinget, og at disse medlemmers sæde i rådet skulle ophøre ved nyvalg til folketinget.

5. Til § 6 foresloges som stk. 3 føjet en bestemmelse om, at enkeltvirksomheder og sammenslutninger, som udøver eller vil kunne udøve en væsentlig indflydelse på konkurrenceforholdene, selv skulle gøre anmeldelse til monopoltilsynet, „for så vidt de har viden eller formodning om, at deres andel i branchens omsætning mindst udgør 10 pct."

Endvidere skulle ifølge et nyt stk. 4 alle aftaler, vedtagelser og bestemmelser, der fastsætter mindstepriser eller -avancer ved videresalg i efterfølgende omsætningsled, anmeldes.

6. § 10 foresloges affattet således:

„De i henhold til § 6, stk. 4, anmeldte mindstepriser eller -avancer må ikke håndhæves, forinden de er godkendt af monopoltilsynet. En sådan godkendelse vil kunne gives, når monopoltilsynet skønner, at der er samfundsgavnlige virkninger forbundet hermed."

I sin nuværende formulering har paragraffen følgende ordlyd:

„Aftaler, vedtagelser og bestemmelser, der fastsætter mindstepriser eller -avancer ved videresalg i efterfølgende omsætningsled, må ikke håndhæves, medmindre monopoltilsynet har godkendt de pågældende aftaler m. v. Sådan godkendelse kan gives, når vægtige grunde taler derfor".

7. Også bestemmelserne i §§ 11 og 12 foresloges skærpet, idet man bl. a. ønskede nogle regler om afskrivninger og om forrentningen af den investerede kapital tilføjet. Efter lovforslaget skulle § 11 affattes således:

„Finder monopoltilsynet efter foretagen undersøgelse, at priser og forretningsbetingelser inden for et område, der dækkes af loven, ikke er rimelige, eller at der ikke er den bedst mulige lighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen, påhviler det tilsynet at søge forholdet bragt til ophør ved forhandling med de pågældende enkeltvirksomheder eller sammenslutninger.

Bedømmelsen af, om priserne er rimelige, skal ske på grundlag af forholdene i virksomheder, der efter de foreliggende omstændigheder drives på en teknisk og kommercielt hensigtsmæssig måde, idet der samtidig lægges vægt på, at produktionsfaktorerne udnyttes på en samfundsmæssigt forsvarlig måde. For så vidt angår afskrivninger, anvendes de til enhver tid af skattevæsenet godkendte regler for opgørelse af indkomsten. Såfremt der godkendes en højere forrentning af den investerede kapital end 7 pct., skal tilsynet i den i § 19 nævnte beretning redegøre for motiverne hertil."

Tilsvarende principper som efter § 11, stk. 2, skulle ifølge en ændring til § 12, stk. 4, lægges til grund ved monopoltilsynets fastsættelse af højestepriser og -avancer.

8. Ifølge monopoltilsynslovens § 14 afgiver monopoltilsynet indberetning til handelsministeren, hvis skadelig virkning ikke kan bringes til ophør i medfør af beføjelserne i §§ 11 og 12, eller andre fremgangsmåder skønnes at være mere hensigtsmæssige.

Det foresloges nu, at der i sådanne tilfælde også skulle ske indberetning til folketinget.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte Chr. Madsen (SF) som ordfører for forslagsstillerne bl. a.:

„Som det fremgår af lovforslaget, skal monopoltilsynet have beføjelser til at kontrollere priser og avancer og have ret til indgreb over for urimelige priser og avancer.

Efter regeringsindgrebet under overenskomstforhandlingerne i 1956 blev der fra regeringens side givet løfte om pris- og avancestop.

Under sidste indgreb den 14. maj 1961, hvor der blev rejst krav om pris- og avancekontrol, sagde statsministeren: „Nu har vi en væsentlig konkurrence, og dette vil lægge et vist pres på tendensen til pris- og avancestigninger. Skulle der være lukkede områder, hvor der på grund af situationen — uden begrundelse i lønstigninger eller lignende kommer store avancer og prisstigninger, er det givet, at regeringen må se på det."

Vi mener ikke, dette er tilstrækkeligt. Avance- og prisstigninger forud som efter overenskomstforhandlingerne — må indordne sig under samme synspunkter, som folketinget anlægger, når det optræder som voldgiftsdommer over for arbejderne. Lønforbedringer under de afsluttende overenskomster imødegik langtfra arbejdernes krav til arbejdsgiverne. Hvis den lønforbedring straks skal afleveres ved kommende prisstigninger, kan der ikke opretholdes den fornødne og ønskede ro på arbejdspladserne. Det må være et rimeligt krav, at når arbejderne skal bøje sig for samfundshensyn og samfundsinteresser, må det kunne forlanges af lovgivningsmagten, at der gennemføres love, der sikrer opnåede minimale lønforbedringer.

Den tilsigtede pris- og avancekontrol er et krav, der i fagorganisationerne og i befolkningen er rejst flere gange. Årsagen er den almindelige frygt for en stigende inflation, der i særlig grad kommer til at ramme de lavestlønnede, de indtægter, der er bundet af overenskomster, hvorefter lønnen ikke kan hæves i overenskomstperioden. Disse grupper og mange andre f. eks. lavtlønnede tjenestemænd og folkepensionister må sikres ved, at arbejdsgivere, erhvervene og landbruget ikke uden videre kan vælte alle omkostninger over på varepriserne.

Det foreliggende lovforslag fastsætter, at der skal være offentligt tilsyn med alle virksomheder, der har indflydelse på priser og avancer. Sammensætningen af tilsynsrådet bliver sådan, at forbrugerorganisationer og fagbevægelse kan få indflydelse."

Handelsministeren kunne ikke give lovforslaget sin støtte, men måtte fraråde dets gennemførelse ud fra synspunkter, som han nærmere gjorde rede for ved 1. behandling. Ministeren sluttede sit indlæg således:

„Regeringen har overvejet en ændring i loven om indseende med priser, der pålagde direktoratet at foretage undersøgelser, men kom efter disse overvejelser til det resultat, at en opfordring fra regeringen til monopoltilsynets direktorat var den rigtige vej at gå.

Derfor bad jeg på regeringens vegne monopoltilsynets direktorat om til brug for regeringens overvejelser om gennemførelsen af en økonomisk politik, der i videst muligt omfang fastholder pris- og omkostningsniveauet og hermed konkurrenceevnen over for udlandet, i de kommende måneder nøje at følge den almindelige prisudvikling med særligt henblik på at søge klarlagt, i hvilket omfang indkomstforøgelserne medfører prisstigninger på områder, hvor konkurrencen iklce er tilstrækkelig effektiv, og hvor udviklingen måtte indebære risiko for kumulative prisstigningstendenser.

Jeg bad endvidere monopoltilsynet om inden udgangen af september måned til handelsministeriet at afgive en redegørelse, ja, ikke blot en redegørelse, men tillige en indstilling om, hvorvidt monopoltilsynets direktorat på grundlag af de foreliggende oplysninger og det materiale, monopoltilsynets direktorat i øvrigt har, finder, at en udbygning af den gældende lovgivning — det være sig monopoltilsynsloven eller loven om indseende med priser eller måske dem begge — vil være påkrævet for at modvirke en uheldig udvikling i prisniveauet.

Jeg har på et møde den 1. juni meddelt erhvervene, at regeringen havde truffet en sådan beslutning, og bad erhvervene om at ville hjælpe monopoldirektoratets folk med at foretage en sådan undersøgelse; der blev fra samtlige erhvervs side givet tilsagn herom.

Gennem denne eller disse undersøgelser vil der blive tilvejebragt et materiale, der vil give gode holdepunkter for en bedømmelse af, om mere indgribende foranstaltninger er påkrævet og i så fald hvilke."

Heller ikke fra anden side mødte lovforslaget fornøden tilslutning til at kunne gennemføres. Det overgik til 2. behandling, men nåede ikke at blive behandlet til ende, inden folketinget afsluttede sin mødeperiode.