Lovforslaget gik ud på, at følgende stykker i lov om forskellige forbrugsafgifter, jfr. lovbekendtgørelse nr. 149 af 31. marts 1960, stk. 3, skulle udgå: stk. 1 (afgift af elektriske glødelamper), stk. 2 (afgift af damplamper, herunder lysstoflamper) og stk. 4 (afgift af elektriske sikringer).

Ved fremsættelsen af lovforslaget fremhævede Aksel Larsen (SF) som ordfører for forslagsstillerne, at disse afgifter var indført i 1955 som et led i de dengang udfoldede bestræbelser for at begrænse forbruget af udenlandsk valuta.

„Formentlig er det ikke nødvendigt at bruge mange ord på at forklare urimeligheden i, at man beskatter befolkningens lysforbrug eller det simpelt hen uanstændige — og i øvrigt brandfarlige — i, at man beskatter elektriske sikringer. Disse skatter burde aldrig være pålagt. Det er på tide, de forsvinder.

Vort lovforslag går ud på, at stk. 1, 2 og 4 i nævnte lovs § 3 udgår, altså afgiften af egentlige belysningslegemer samt sikringer. Vi foreslår derimod ikke skatten på reklameartiklen neonrør ophævet.

De nævnte skatter er som allerede sagt ikke indført af fiskale grunde, men med henvisning til den engang i fortiden ugunstige valutabalance. De burde følgelig givetvis for længst være bortfaldet. I en tid, hvor man endog fra den høje regerings side taler om muligheden for skattelettelser, forekommer det os, at man bør begynde på de områder, vore forslag omfatter. Det kan naturligvis ved behandlingen af vore forslag [der sigtes herved også til et samtidig fremsat forslag til folketingsbeslutning om afvikling af den i 1955 indførte omsætningsskat på tekstilvarer] overvejes, om også andre afgifter bør ophæves."

Finansministeren gjorde ved 1. behandling den opfattelse gældende, at der var andre skatteproblemer, som trængte sig stærkere på end de afgiftslettelser, man fra socialistisk folkepartis side havde stillet forslag om.

„Vi lever i disse år i en tid" — udtalte ministeren — „hvor vi anser det for muligt at nedsætte skatterne noget. Spørgsmålet er da, hvilke skatter det er, der først og fremmest skal nedsættes. Sidste år fandt der en nedsættelse af indkomstskatten sted; i år vil den store reform af amtsskatterne sammen med en række andre foranstaltninger, herunder først og fremmest overgangen fra børnefradrag til børnetilskud, bevirke en ikke helt ubetydelig lettelse af kommunernes økonomi. I år får vi derfor en ganske mærkbar lettelse af den kommunale beskatning, en beskatning, der jo i øvrigt i højere grad end den statslige beskatning vender den tunge ende nedad.

Hertil kommer, at jeg håber inden længe at kunne fremsætte udskrivningslovforslaget, hvorefter reglerne fastsættes for udskrivning af indkomstskat til staten. Også her vil der formentlig blive tale om visse lettelser. Det er således hensigten i år at foretage ganske betydelige lempelser af den direkte beskatning, både i ejendomsbeskatningen til amterne og i den personlige beskatning såvel til kommunerne som til staten. At der herudover i år bliver råd til at foretage nævneværdige skatteændringer, betvivler jeg."

Ministeren havde dog intet imod, at man så på sagen i et udvalg. „Og skulle der foreligge ønsker om at foretage enkelte isolerede lempelser, som kan foretages uden at skabe kontrolmæssige problemer, vil jeg gerne drøfte disse spørgsmål nærmere."

Også fra anden side blev der givet tilsagn om deltagelse i et udvalgsarbejde om sagen.

Det udvalg, som i overensstemmelse hermed nedsattes, afgav ikke betænkning.