B 3 Folketingsbeslutning i anledning af en under 13. januar 1960 i Bagdad afsluttet handelsoverenskomst mellem Danmark og Irak.

Af: Udenrigsminister J. O. Krag (S)
Samling: 1960-61 (2. samling)
Status: 2. behandlet/Vedtaget
Ved beslutningen meddeler folketinget samtykke til Danmarks ratifikation af den under 13. januar 1960 i Bagdad mellem Danmark og Irak afsluttede handelsoverenskomst med tilhørende brevveksling.

Ved fremsættelsen anførte udenrigsministeren herom:

„Den stigende samhandel efter krigen mellem Danmark og Irak har gjort det ønskeligt at afslutte denne overenskomst, som er baseret på princippet om mestbegunstigelsesbehandling og indeholder en række i lignende overenskomster sædvanligt forekommende bestemmelser til gensidig sikring af de to landes interesser, især hvad angår toldbehandlingen, import- og eksportforhold samt med hensyn til skibsfarten.

En til overenskomsten knyttet brevveksling giver tilsagn med hensyn til vilkårene for udøvelse af industri-, ingeniør- og entreprenørvirksomhed på den anden parts område.

Overenskomsten er af republikken Irak ratificeret den 27. januar 1960 og offentliggjort i den irakiske statstidende den 17. februar 1960.

På grund af det store arbejdspres i folketinget i indeværende år har det høje tings samtykke til ratifikation af overenskomsten ikke kunne indhentes tidligere, og jeg må derfor anse det for ønskeligt, at der nu også fra dansk side tages skridt til at gennemføre ratifikationen."

Forslaget til folketingsbeslutning vedtoges uændret og enstemmigt.
Partiernes ordførere
Chr. Christiansen (S), Per Federspiel (V), Jørgen Jensen (KF), Aksel Larsen (SF) og Aage Fogh (RV)