Ved folketingsbeslutningen meddeler folketinget samtykke til Danmarks ratifikation af ovennævnte traktat med tilhørende protokol samt referat vedrørende fortolkning og noteudveksling.

I sommeren 1949 modtog ambassaden i Washington fra Amerikas Forenede Staters udenrigsministerium en forespørgsel, om den danske regering ville være rede til at indlede forhandlinger om afsluttelse af en venskabs-, handels- og søfartstraktat mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater til afløsning af den dansk-amerikanske venskabs-, handels- og skibsfartskonvention af 26. april 1826, som fandtes at være forældet på flere punkter. Amerikas Forenede Stater er for tiden i færd med at modernisere sine handelstraktater og søger at tilvejebringe overenskomster af en ensartet type.

Fra amerikansk side ønskes gennem overenskomsterne sikret retsbeskyttelse for fremmed ejendom i forbindelse med investering i udlandet af amerikansk kapital. Fra dansk side må man efter regeringens opfattelse, som et led i bestræbelserne for at dække det danske kapitalbehov, være interesseret i at fremme amerikanske investeringer her i landet og derfor også i at skabe den ønskede retsbeskyttelse.

Den danske regering erklærede sig rede til at optage sådanne traktatforhandlinger, og i januar 1950 modtog udenrigsministeriet derefter fra Amerikas Forenede Staters herværende ambassadør et traktatudkast, på grundlag af hvilket der blev ført forhandlinger mellem udenrigsministeriet og ambassaden. Forhandlingerne resulterede i, at der den 1. oktober 1951 i København blev undertegnet en venskabs-, handels- og søfartstraktat med en dertil hørende protokol og et referat vedrørende fortolkning af visse af traktatens bestemmelser.

Traktaten er baseret på principperne om national- og mest- begunstigelsesbehandling og indeholder, foruden de sædvanlige bestemmelser angående skibsfartsforhold og toldmæssig behandling af varer, en række i moderne handelstraktater normalt forekommende bestemmelser til gensidig sikring af de to parters statsborgeres og selskabers rettigheder og interesser, herunder bestemmelser om indrejse og ophold, jurisdiktion, udøvelse af handel og anden erhvervsvirksomhed, erhvervelse og beskyttelse af fast ejendom og løsøre samt af industrielle ejendomsrettigheder, beskatningsforhold m. v.

Overenskomstens indhold.

Angående de enkelte bestemmelser i traktaten med tilhørende protokol, referat og noteveksling bemærkes:

Ved artikel I tilsiges gensidig retfærdig og rimelig behandling af personer, ejendom, virksomheder og de to parters statsborgeres og selskabers øvrige interesser.

Ved artikel II fastslås for parternes statsborgere retten til at indrejse i og bosætte sig på den anden parts områder og til dér at nyde trosfrihed og fri adgang til pr. post, telegraf etc. at træde i forbindelse med personer i ind- og udlandet, derunder at indsamle og sende nyhedsstof bestemt til offentliggørelse i udlandet. Artiklen er affattet således, at lovgivningen i Danmark og i Amerikas Forenede Stater om udlændinges indrejse og ophold ikke berøres, og hver part forbeholder sig ret til at iværksætte særlige forholdsregler til opretholdelse af den offentlige orden, sundhed og moral.

Artikel III indeholder bestemmelser om beskyttelse af parternes statsborgere og selskaber mod ulovlige forulempelser i det andet land, om underretning af en parts konsulære myndigheder i tilfælde af anholdelse og fængsling af eller anklage mod vedkommende parts statsborgere og om ret og rimelig behandling af disse i sådanne tilfælde.

Artikel IV tilsiger nationalbehandling med hensyn til anvendelsen dels af bestemmelser i de to lande om erstatning for sygdom, skader eller død under eller som følge af arbejdet, dels af lovgivningen i Danmark om frivillig og i Amerikas Forenede Stater om tvungen arbejdsløshedsforsikring.

Artikel V og den dertil knyttede protokolbestemmelse sikrer parternes statsborgere national- og mestbegunstigelsesbehandling med hensyn til adgang til domstolene i det andet land, herunder adgang til fri retshjælp og ret til fritagelse for sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger og domme (sikkerhedsstillelse for domme er et i Amerikas Forenede Stater eksisterende retsinstitut). Endvidere indeholder artiklen bestemmelser vedrørende gyldigheden og eksekutionskraften af voldgiftskendelser i private retstvistigheder.

Ifølge artikel VI med tilhørende protokolbestemmelse skal myndighedernes ransagninger og undersøgelser af lokaliteter tilhørende den anden parts statsborgere foretages hensynfuldt. Der skal i tilfælde af ekspropriation eller anden lignende overtagelse ydes retfærdig erstatning. Med hensyn til de i artikel VI omhandlede forhold skal der i øvrigt ydes national- og mest- begunstigelsesbehandling.

Ifølge artikel VII, 1. stk., med tilhørende bestemmelser i protokollen og fortolkningsreferatet ydes nationalbehandling med hensyn til adgangen til at drive handel, fabrikations-, forarbejdsnings-, finansiel, entreprenør- og forlagsvirksomhed. Beskæftigelser, der helt eller hovedsagelig må karakteriseres som landbrugsvirksomhed, falder ikke ind under artikel VII, 1. stk., og den danske landbrugslovgivnings bestemmelser, hvorefter driften af visse landbrugsejendomme er forbeholdt danske statsborgere, berøres således ikke af traktatens bestemmelser.

Bestemmelserne i dansk ret, hvorefter der gælder særlige vilkår for udenlandske forsikringsselskabers adgang til at virke her i landet, opretholdes

Ifølge artikel VII, 1. stk., skal der endvidere ydes nationalbehandling med hensyn til adgangen til at udøve videnskabelig, undervisnings-, religiøs og velgørenhedsvirksomhed.

Ifølge artikel VII, 2. stk., ydes der mestbegunstigelsesbehandling med hensyn til adgangen til at udøve anden økonomisk og kulturel virksomhed end forudset i artikel VII, 1. stk.

Ifølge traktaten skal der endvidere ydes mestbegunstigelsesbehandling med hensyn til efterforskning og udnyttelse af mineralske forekomster, derunder olieforekomster.

Ifølge artikel VII, 3. stk., skal der ydes nationalbehandling med hensyn til adgangen til professionel virksomhed (bortset fra beskæftigelser inden for sø- og luftfart). Sådan professionel virksomhed, som ifølge parternes lovgivning særlig er forbeholdt egne statsborgere, vil fortsat kunne være det.

Det fastslås i protokollen, at lovgivningen her i landet om udlændinges pligt til at søge arbejdstilladelse opretholdes.

I forbindelse med omtalen af bestemmelserne i artikel VII skal nævnes, at det i artikel XXI, 4. og 5. stk., udtales, at traktaten ikke giver parternes statsborgere nogen ret til at deltage i politisk aktivitet, og at de af parternes statsborgere, som måtte have fået adgang til den anden parts områder med et begrænset formål for øje, ikke har ret til dér at tage lønnet beskæftigelse i strid med udtrykkelig fastsatte begrænsninger, der i henhold til lovgivningen er stillet som vilkår for indrejsetilladelsen.

Artikel VIII omhandler retten til at stifte og drive selskaber. Parternes statsborgere har adgang hertil med henblik på at udøve de arter af virksomheder, som står dem åben ved artikel VII. Det udtales i fortolkningsreferatet, at bestemmelserne i dansk ret, hvorefter der stilles særlige krav med hensyn til bopæl og statsborgerforhold for selskabers stiftere, bestyrelsesmedlemmer og direktører, opretholdes. Ligeledes opretholdes det i aktieselskabslovens § 74 indeholdte forbud mod, at udenlandske selskaber driver detailhandel her i landet.

Ved artikel IX ydes nationalbehandling med hensyn til retten til at erhverve løsøre, mens der med hensyn til retten til at erhverve fast ejendom på anden måde end ved arv kun ydes mestbegunstigelsesbehandling. Erhvervelse af fast ejendom ved arv underkastes nationalbehandling ud fra ønsket om at undgå de vanskeligheder, der ellers ville opstå med hensyn til her i landet bosatte personers adgang til at tage arv i visse amerikanske enkeltstater, hvis lovgivning kræver formel reciprocitet på det her omhandlede område.

Artikel X indeholder bestemmelser om national- og
mestbegunstigelsesbehandling med hensyn til opnåelse og bevarelse af patentrettigheder, retten til firma, varemærker m. v.

Ved artikel XI tilstås national- og mestbegunstigelsesbehandling med hensyn til betaling af skatter og afgifter. Parterne forbeholder sig ret til at indrømme tredje lands statsborgere særlige rettigheder, enten ved dobbeltbeskatningsaftaler eller fordi det drejer sig om statsborgere fra tilgrænsende lande.

I henhold til artikel XII ydes national- og mestbegunstigelsesbehandling med hensyn til adgangen for parternes statsborgere og selskaber til at foretage betalinger og overføre værdipapirer til udlandet. På dette område gælder for tiden forskellige restriktioner. Ifølge artiklen skal de kontraherende parter kunne opretholde sådanne valutarestriktioner. Adgangen til at anvende valutarestriktioner er i øvrigt internationalt reguleret ved den af Danmark under 25. marts 1946 ratificerede overenskomst om Den Internationale Valutafond, og artikel XIIs bestemmelser er formuleret i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst.

I artikel XIII gives tilsagn om mestbegunstigelsesbehandling i toldmæssig og anden henseende af handelsrejsende og deres prøver.

Ved artikel XIV tilstås der mestbegunstigelsesbehandling i alle forhold vedrørende told og afgifter og med hensyn til andre bestemmelser og formaliteter, der gælder for ind- og udførsel af varer. Artiklen er affattet i overensstemmelse med ganske tilsvarende bestemmelser i den af Danmark under 28. april 1950 tiltrådte almindelige overenskomst om told og udenrigshandel, som Amerikas Forenede Stater også har tilsluttet sig. Artikel XIV, sidste stykke, hjemler nogle i internationale traktater almindeligt anerkendte undtagelser fra mestbegun- stigelsesprincippet. Parterne skal således kunne yde tredje land særlige begunstigelser i medfør af en toldunion eller et frihandelsområde, ligesom man forbeholder sig ret til at yde tilgrænsende lande særlige fordele i grænsetrafikken etc. Endelig forbeholder parterne sig i henhold til traktatens artikel XXI, som bør nævnes i denne forbindelse, adgang til at fravige princippet om mestbegunstigelsesbehandling og opretholde indførselsrestriktioner i det omfang, det er nødvendigt for at beskytte betalingsbalancen.

Artikel XVI foreskriver national- og mestbegunstigelsesbehandling med hensyn til indenlandsk beskatning m. v. af den anden parts varer. Den for tiden i lovgivningen bestående forskelsbehandling med hensyn til beskatning af inden- og udenlandske varer kan dog opretholdes.

Artikler XVII og XVIII indeholder bestemmelser til imødegåelse af skadelige virkninger af monopolistisk virksomhed og om konkurrencemæssig ligestilling af statsejede og private handels- og industrivirksomheder. Med hensyn til dette sidste tager parterne forbehold, for så vidt angår begunstigelser, der ydes i forbindelse med fremstilling og levering af varer til statens brug og visse befolkningsgruppers forsyning til særligt lave priser med vigtige varer eller tjenesteydelser, som de pågældende befolkningsgrupper praktisk taget ellers ikke ville kunne skaffe sig. Bestemmelserne i artiklerne XVII og XVIII giver ikke amerikanske statsborgere rettigheder, som de her i landet ikke allerede faktisk nyder som følge af den gældende retstilstand, der ikke berøres af traktatens bestemmelser.

Artikel XIX indeholder bestemmelser om frit handels- og skibsfartssamkvem mellem parternes områder. Det fastslås, at skibe under færøsk flag skal nyde samme rettigheder som skibe under dansk flag. Adgangen til kystfart, fart på indre vandveje og fiskeri på eget søterritorium kan ligesom efter 1826-konven- tionen forbeholdes egne skibe. Det samme gælder postbefordring.

Artikel XXI indeholder en række i handelstraktater sædvanlig forekommende undtagelser Ira principperne om national- og mestbegunstigelsesbehandling. Det fastslås derhos i artiklen, at bestemmelserne i traktaten om mestbegunstigelsesbehandling af varer ikke skal finde anvendelse på fordele, som Amerikas Forenede Stater eller dets områder og besiddelser har indrømmet hinanden, republikken Cuba, republikken Philippinerne, formynderskabsområdet Stillehavsøerne og Panamakanalzonen.

Ifølge artikel XXIII og dertil knyttede protokolbestemmelser skal traktatens bestemmelser ikke gælde Grønland, Panamakanalzonen, det amerikanske formynderskabsområde Stillehavsøerne, de parterne underlagte militære baser og de af disse midlertidigt militært besatte områder. Fra bestemmelsen om, at traktaten ikke gælder Grønland, er der gjort en undtagelse med hensyn til artikel XVII og den i artikel XIV foreskrevne mestbegunstigelsesbehandling af varer. Dette er af betydning for eksporten af grønlandske produkter til Amerikas Forenede Stater.

Artikel XXIV indeholder bestemmelser om, at tvistigheder mellem parterne om fortolkning eller anvendelse af traktaten skal indbringes for den mellemfolkelige domstol eller afgøres ved andre fredelige midler, for så vidt det ikke har været muligt at finde tilfredsstillende løsninger ved diplomatiske forhandlinger.

Ved artikel XXV ophæves venskabs-, handels- og skibsfartskonventionen af 26. april 1826 med undtagelse af bestemmelserne om konsulatsvæsenet i dennes artikler 8, 9 og 10.

Artikel XXVI indeholder ikrafttrædelses- og ophørsbestemmelser. Traktaten, der træder i kraft en måned efter ratifikationsinstrumenternes udveksling, skal gælde for et tidsrum af 10 år. Den vil med et års varsel kunne bringes til ophør ved 10 års periodens udløb eller til et hvilket som helst tidspunkt derefter.

Ved fremsættelsen af forslaget til folketingsbeslutning anførte udenrigsministeren bl. a.:

„Samhandelen mellem de to lande har i årene efter krigen taget et betydeligt opsving, og USA er i dag en af vore største handelspartnere. I 1959 eksporterede Danmark således for ca. 3/4 milliard kr. til USA, medens vor import i samme periode beløb sig til ca. 1 milliard kr.

Der er fra dansk side et ønske om, at denne udvikling i samhandelen fortsætter, således at Danmark i stigende grad kan komme ind på det amerikanske marked med de danske produkter, både landbrugsprodukter og industriprodukter. Tilsvarende ser vi gerne, at USA øger eksporten til Danmark.

Selv om den danske eksport til USA er steget væsentligt i årene efter krigen, er det dog ikke ensbetydende med, at der ikke er problemer forbundet med den danske eksport. Danmark er meget interesseret i at kunne forøge eksporten af landbrugsprodukter, og netop på dette område støder den danske eksport på vanskeligheder ikke alene i form af told, men også i form af kvantitative restriktioner. USA opretholder således fortsat restriktioner på importen af så vigtige danske eksportvarer som smør og ost. For industriprodukternes vedkommende er det særlig toldspørgsmål, der skaber vanskeligheder. Efter amerikansk lovgivning kan myndighederne i visse tilfælde gribe ind over for importen, når denne truer en amerikansk industri, og myndighederne har ved flere lejligheder grebet ind for at bremse importen ikke alene i form af øget told, men også ved indførelse af kvantitativ regulering. Dette skaber en usikkerhed i danske eksportørkredse, der har vanskeliggjort eksportfremstød på det amerikanske marked.

USA er i årene efter krigen gået ind for en liberalisering af handelen. Et af formålene med den storstilede bistand, USA igennem Marshallhjælpen ydede til Europas genopbygning, var således at skabe større frihed i verdenshandelen. I efterkrigstidens amerikanske udenrigspolitik står Marshallhjælpen som et markant udtryk for amerikansk forudseenhed og generøsitet, og gennem den økonomiske udvilding i Europa, der blev sat i gang af de amerikanske hjælpeydelser, er Danmark og de andre europæiske lande kommet økonomisk på fode.

Danmark har i konsekvens af denne udvikling afskaffet den handels- og valutamæssige diskrimination, der i en årrække opretholdtes over for dollarområdet på grund af betalingsbalancevanskeligheder. Det er mit håb, at man også fra amerikansk side vil bestræbe sig på en liberalisering af sine egne bestemmelser vedrørende adgangen til import, ikke alene for så vidt angår industrivarer, men også for landbrugsvarernes vedkommende.

I det økonomiske samarbejde mellem Danmark og USA spiller skibsfarten og luftfarten en væsentlig rolle. Fra dansk side tillægger vi det afgørende betydning, at der gives disse to erhvervsgrene rimelige arbejdsvilkår i den internationale konkurrence. Det er derfor et dansk ønske, at der sker en bekæmpelse af de beskyttelses- og subsidieringstendenser, som har været fremherskende i de senere år, således at der kan gennemføres og sikres en større frihed end den, der råder i dag. Dette vil gøre det muligt for Danmark at opnå de fordele, som vi mener os berettigede til i kraft af vor konkurrenceevne.

Den restriktive amerikanske politik og særlig den såkaldte 50 pct.-klausul har været til skade for dansk skibsfart. På lige fod med andre vesteuropæiske skibsfartsnationer nærer Danmark det ønske, at USA lemper sin politik på dette område for derigennem at bidrage til en bedre udvikling inden for den internationale skibsfart.

Jeg er overbevist om, at den foreliggende traktat mellem Danmark og USA vil bidrage til at styrke det gode forhold mellem de to lande og derigennem også bidrage til at løse de problemer, jeg har nævnt. På et tidspunkt, hvor så store anstrengelser vies gennemførelsen af de europæiske markedsdannelser og løsningen af de europæiske integrationsproblemer, tillægger jeg det overordentlig stor betydning, at forholdet til USA styrkes og udbygges. Kun herigennem kan det lykkes at nå til tilfredsstillende resultater.

Traktaten, der er baseret på principperne om national- og mest- begunstigelsesbehandling, giver ikke amerikanske statsborgere rettigheder, som de ikke allerede faktisk nyder her i landet som følge af den gældende retstilstand, og den vil ikke gribe ind i bestående dansk lovgivning. Hvor traktatens bestemmelser angår forhold, der i forvejen er reguleret ved internationale aftaler som Den almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel (GATT) og overenskomsten om Den Internationale Valutafond, er bestemmelserne affattet i overensstemmelse med disse og vil ikke påføre Danmark forpligtelser ud over de bestående."

Udenrigsministeren sluttede sin redegørelse således:

„Traktaten blev undertegnet den 1. oktober 1951, og De Forenede Staters senat har den 21. juli 1953 givet sit samtykke til ratifikation af traktaten. At der ikke på et tidligere tidspunkt for det høje ting er blevet fremsat forslag om samtykke til ratifikation, skyldes, at man fandt det tilrådeligt ikke at tage skridt til ratifikation af traktaten med de deri indeholdte skibsfartsbestemmelser, før den mellem danske rederier og den amerikanske regering verserende skibserstatningssag i forbindelse med anvendelsen af danske skibe i allieret tjeneste under 2. verdenskrig var bragt til afslutning, ligesom man fandt det hensigtsmæssigt at afvente en afklaring af spørgsmålet om de europæiske markedsdannelser.

Da skibserstatningssagen imidlertid er bragt til en for Danmark tilfredsstillende afslutning og en vis afklaring af de europæiske markedsproblemer har fundet sted, finder jeg det ønskeligt, at der nu fra dansk side tages skridt til at gennemføre ratifikationen af traktaten."

Forslaget til folketingsbeslutning henvistes i folketinget til et udvalg, der drøftede en række spørgsmål og modtog supplerende oplysninger fra udenrigsministeriet, hvilket der nærmere gøres rede for i den udførlige betænkning.

Uanset at der var områder, hvor man kunne ønske forbedringer af det opnåede forhandlingsresultat, særlig for så vidt angår de økonomiske relationer, indstillede hele udvalget med undtagelse af Kai Moltke (SF) forslaget til vedtagelse. „Man har", hedder det i tilslutning hertil, „med tilfredshed modtaget udenrigsministerens forsikring om, at regeringen fortsat vil gøre sin bedste indsats for at fremme danske skibsfarts-, luftfarts- og eksportinteresser i forhold til USA."

Kai Moltke anfører i en særudtalelse, at han ikke har kunnet tilslutte sig flertallets indstilling om ratifikation af den dansk-amerikanske handels- og søfartstraktat nu og uden forudgående nye forhandlinger med regeringen i Washington.

„Mindretallet er af den opfattelse, at traktaten ikke burde være forelagt folketinget til ratifikation efter 10 års forløb, uden at man fra dansk side forinden havde forsøgt indgående forhandlinger med den nye regering i Washington om de verserende økonomiske konfliktspørgsmål — så meget mere som USAs økonomiske og handelspolitiske kurs på mange områder endnu befinder sig under udformning i John Kennedys regering.

En ratifikation fra folketingets side vil let kunne betragtes som et udtryk for tilfredshed med — eller at man affinder sig med — de mange former for ulighed og diskriminering, der er fastslået gennem udvalgets arbejde og materialet fra udenrigsministeriet.

Mindretallet er af den opfattelse, at der klart bør protesteres mod de amerikanske forholdsregler, der er til skade for dansk handel, skibsfart og luftfart — så meget mere som der har vist sig nye tendenser til, at diskrimineringen videreføres. Mindretallet kan derfor ikke tilslutte sig anbefalingen af, at folketinget ratificerer traktaten på nuværende tidspunkt."

Forslaget til folketingsbeslutning vedtoges med 119 stemmer mod 10 (SF).