Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

Folketinget opfordrer regeringen til i forbindelse med den auditørundersøgelse, som nu foretages med henblik på opklaring af de påståede planer om likvidering af generalmajor Højland Christensen, at lade nedsætte et sagkyndigt, upolitisk udvalg bestående af tre tjenstgørende dommere, som udpeges af præsidenterne for højesteret og landsretterne, samt to historikere, udpeget af vore universiteter, til undersøgelse af:

a. Forholdene omkring den fuldbyrdede likvidering af løjtnant Knud Skou, den mislykkede likvidering af Erik Crone og de påståede planer om likvidering af nuværende generalmajor Højland Christensen, daværende nedkastningschef Toldstrup og nuværende oberstløjtnant Brøndum.

b. Forholdet mellem „den lille generalstab" og modstandsbevægelsen.

c. Forholdet mellem datidens politikere og begge de to ovennævnte grupper.

d. De praktiske muligheder for en sagkyndig, upolitisk gennemgang og vurdering af den parlamentariske kommissions undersøgelser og arbejde.

Som begrundelse for forslaget anførte ordføreren for forslagsstillerne, Iver Poulsen (Uafh.), ved dets fremsættelse:

„Ingen går med glæde i gang med at fremdrage og undersøge de forskellige forhold under og omkring besættelsestiden, som naturligvis for mange år siden burde have været bragt til en værdig og endelig afslutning.

Men de oplysninger og begrundede beskyldninger mod navngivne personer, som i Hjalfsagens kølvand — nu sidst gennem generalmajor Højland Christensens udtalelser til Jyllandsposten af 1. januar i år — er kommet til offentlighedens kendskab, er af en så alvorlig karakter, at den tilbundsgående undersøgelse af alle forhold og enhvers ansvar, som man tilsyneladende hidtil er veget tilbage for, nu må foretages. Hvis der ikke nu gribes fast og resolut om nælden og skabes den klarhed, som offentligheden har krav på, må menigmand med rette spørge: hvornår kommer og hvordan bliver den næste afsløring af forhold, som vor generation ikke kan være tjent med skal gå uopklarede over i historien?

Og for den ungdom, som skal videreføre og udbygge det demokrati, den får i arv efter os, er det livsnødvendigt, at der skabes klarhed over, hvordan vor styreform virkede i en tid, hvor den blev sat på prøve. Denne klarhed er det vor pligt at tilvejebringe.

Alle er formentlig enige om, at den auditørundersøgelse, som nu foregår, er helt nødvendig, men skal der skabes fuldstændig klarhed, må ikke alene forholdet mellem modstandsbevægelsen og den lille generalstab undersøges til bunds, men også forholdet mellem den lille generalstab og politikerne må undersøges lige så grundigt. Ellers kan nogle let blive syndebuk for andre.

Hvor dybt alvorlige de forhold end er, som nu er gjort til genstand för auditørundersøgelse, så udgør de dog kun en beskeden del af alt det, som skal undersøges, før fuld klarhed er tilvejebragt.

Den parlamentariske kommissions undersøgelser og afgørelser blev modtaget af befolkningen med den dybeste mistillid og efterlod en følelse af, at politikerne behandlede sig selv på en anden og mere lemfældig måde end den, hvorpå andre borgere blev behandlet, idet politikere blev sat til at undersøge og bedømme egne og kollegers forhold og handlinger.

For alles skyld — ikke mindst for politikernes og for deres anseelse — må denne mistillid fjernes."

Justitsministeren tog ved 1. behandling afstand fra forslaget, om hvilket han
bl. a. udtalte:

„Forslaget er i fremsættelsen motiveret med de oplysninger og, som det er udtrykt, „begrundede beskyldninger mod navngivne personer, som i Hjalfsagens kølvand .... er kommet til offentlighedens kendskab."

Under forespørgselsdebatten den 24. i denne måned om likvideringerne gav såvel forsvarsministeren som jeg udtryk for, at der ikke var grund til at foretage nye undersøgelser. Heri var de fleste ordførere enige, ligesom det ærede medlem hr. Frode Jakobsen i sin overbevisende tale gav tilslutning hertil.

Forslagsstillerne ønsker dernæst, at det blandede dommer- og historikerudvalg skal undersøge forholdet mellem den lille generalstab, modstandsbevægelsen og datidens politikere samt muligheden for en gennemgang og vurdering af de parlamentariske kommissioners undersøgelser og arbejde.

Et sådant skridt som at nedsætte et undersøgelsesudvalg må forudsætte, at man gør sig formålet helt klart. Er der tale om at gøre et strafferetligt eller politisk ansvar gældende mod nogen, eller vil man alene en historisk gennemgang af forholdene? Spørgsmålet om at gøre et ansvar gældende mod de implicerede personer er behandlet i de parlamentariske kommissioners beretninger og har været genstand for udvalgsbehandling og drøftelser i det høje ting. Må jeg erindre om, at efter at de parlamentariske kommissioner havde afsluttet arbejdet i 1953, nedsatte det høje ting et udvalg til at overveje, hvorvidt beretningerne gav grundlag for at rejse rigsretsanklage mod ministre eller andre særlig ansvarlige for deres forhold ved Danmarks besættelse den 9. april 1940 eller i besættelsestiden. Dette udvalg afgav betænkning den 11. februar 1955 og indstillede enstemmigt, at folketinget besluttede, at der ikke skulle rejses rigsrets- anklage mod nogen, og denne indstilling vedtoges af tinget den 18. februar 1955 med 153 stemmer mod 8.

Skulle man herefter nu iværksætte en ny undersøgelse af ansvarsspørgsmålet, måtte der foreligge afgørende nye oplysninger, og det ser jeg ikke at der gør. Tilbage bliver herefter, så vidt jeg kan se, om regeringen bør tage et initiativ til en historisk gennemgang af besættelsestidens forhold. Som bekendt er der allerede foretaget videnskabelige undersøgelser, bl. a. af dr. Hæstrup, og andre historiske arbejder er under forberedelse. Regeringen har været og vil fortsat være velvilligt stemt over for ønsker om økonomisk støtte til sådanne undersøgelser og om adgang til kildematerialet. Et udvalg med den foreslåede sammensætning ville imidlertid ikke være egnet til en sådan videnskabelig undersøgelse. Jeg kan derfor ikke anbefale, at det foreliggende forslag vedtages."

Foruden forslagsstillernes eget parti støttede kun socialistisk folkeparti forslaget, der efter 1. behandling henvistes til et udvalg.

I dette udvalgs betænkning oplyses, at justitsministeren under et samråd havde afgivet følgende erklæring:

„Det er regeringens opfattelse, at det er heldigst, at videnskabelige undersøgelser af besættelsestidens forhold ikke pånødes historikerne, men at historikeres egne ønsker om sådanne undersøgelser bør støttes i økonomisk og andre henseender.

I de forløbne år er undersøgelser foretaget af dr. J. Hæstrup. Statens almindelige Videnskabsfond har ydet økonomisk støtte hertil, og undervisningsministeriet har bevilget dr. Hæstrup orlov med løn fra hans stilling som lektor ved et statsgymnasium. Dr. Hæstrup har dernæst haft bistand af arkivvæsenets embedsmænd, og han har haft lejlighed til at bygge på materiale fra blandt andet hærens arkiv. For tiden er dr. Hæstrup i gang med en fremstilling af „departementschefsstyret". Undervisningsministeriet har foreløbig bevilget
15.000 kr. hertil.

Landsarkivar Johan Hvidtfeldt har endvidere i ind- og udland samlet en del materiale til belysning af Tysklands forberedelser til besættelsen af Danmark.

Blandt historikerne har der inden for det sidste par år været ønsker om en mere omfattende undersøgelse af besættelsestidens forhold. I 1959 stiftedes Udgiverselskabet for Danmarks nyeste Historie. Dr. Hæstrup og landsarkivar Hvidtfeldts undersøgelser er inddraget i udgiverselskabets virksomhed, der i øvrigt er påbegyndt med en undersøgelse af materiale vedrørende „De ældres Råd" og „Dansk Ungdomssamvirke", hvilken undersøgelse er i gang på grundlag af en i foråret 1960 meddelt bevilling på 10.000 kr. Udgiverselskabet har i efteråret 1960 ansøgt undervisningsministeriet om en 5-årig bevilling på indtil 125.000 kr. om året til registrering, indsamling og bearbejdelse af materiale samt til affattelse af publikationer vedrørende besættelsestidens historie. Samtidig er indgivet ansøgning til Carlsbergfondet om en tilsvarende bevilling. Undervisningsministeren har taget initiativet til at forelægge ansøgningen for de bevilgende myndigheder.

Udgiverselskabet har ligeledes ansøgt statsministeriet om at få adgang til alt relevant kildemateriale i statens arkiver. Udgiverselskabet er selv opmærksom på, at der må vises rimelige diskretionshensyn over for endnu levende personer. Dertil kan føjes, at hensynet til statens sikkerhed og forpligtelserne over for NATO kan sætte en vis grænse. Regeringen vil imidlertid stille sig velvilligt over for udgiverselskabets ønske om adgang til kildemateriale, således at historikernes arbejde også i denne henseende kan lettes mest muligt."

Videre hedder det i betænkningen:

„Idet udvalgets flertal (socialdemokratiets, venstres, det konservative folkepartis og det radikale venstres medlemmer af udvalget) finder, at den fra regeringen modtagne erklæring giver tilfredsstillende muligheder for den historiske undersøgelse af besættelsestidens forhold, indstiller flertallet forslaget til folketingsbeslutning til forkastelse.

Et mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) kan tilslutte sig det almindelige ønske om en historikerundersøgelse af besættelsestidens forhold, men er af den opfattelse, at den primære opgave for historikerne er en tilbundsgående undersøgelse af forholdet mellem på den ene side den såkaldte lille stab og politikerne og på den anden side modstandsbevægelsen, hvorved det også vil blive muligt at bedømme de begivenheder, der bl. a. førte til likvideringen af den aktive modstandsmand Knud Skou.

Den af justitsministeren på regeringens vegne afgivne erklæring kan med sine angivelige forbehold med hensyn til undersøgelsesområdets begrænsning få en for undersøgelsens kvalitet skadelig virkning, specielt hvad angår undersøgelsen af forholdet mellem den lille stab og politikerne."

Mindretallet kunne derfor ikke tilslutte sig flertallets indstilling om forkastelse af forslaget til folketingsbeslutning, men stillede ændringsforslag om, at forslaget til beslutning skulle affattes således:

„Folketinget opfordrer regeringen til at lade nedsætte et sagkyndigt, upolitisk udvalg bestående af tre tjenstgørende dommere, som udpeges af præsidenterne for højesteret og landsretterne, samt to historikere, udpeget af vore universiteter, til undersøgelse af:

a. forholdet mellem „den lille generalstab" og modstandsbevægelsen og

b. forholdet mellem datidens politikere og begge de to ovennævnte grupper."

Ved 2. behandling forkastedes det stillede ændringsforslag med 112 stemmer mod 15 (SF og Uafh.). Forslaget til folketingsbeslutning blev derefter forkastet med 114 stemmer mod 15 (SF og Uafh). I begge tilfælde undlod 1 medlem (ministeren for Grønland) at stemme.