Forslaget til folketingsbeslutning gik ud på at opfordre finansministeren til fra den 1. april 1961 at iværksætte den i § 51, stk. 2, i lov om forbrugsbegrænsende foranstaltninger, jfr. lovbekendtgørelse nr. 26 af 28. januar 1959, anviste trinvise nedsættelse af afgifterne for de vareområder, der omfattes af lovens § 1, nr. 1, 2, 3 og 4.
Ved fremsættelsen af forslaget henviste Aksel Larsen (SF) til, at den såkaldte tøjskat, der indførtes i 1955, skulle være bortfaldet i 1957, om den ikke var blevet forlænget.
„Lov om forbrugsbegrænsende foranstaltninger er som visse andre indirekte skattelove i sin tid vedtaget og senere forlænget med den begrundelse, at Danmarks valutabalance var negativ, måtte rettes op og kun kunne rettes op, ved at befolkningens forbrug begrænsedes gennem skatter, der medførte stigende priser. Jeg skal ikke her komme ind på eller kommentere det forhold, at det var Danmarks handelspolitik og ikke befolkningens for store forbrug, der var skyld i valutamanglen, men nøjes med at konstatere, at da valutabalancen er og længe har været positiv, kan det oprindelig anførte argument for tøj skatten og andre indirekte skatter ikke mere antages at have gyldighed.
Vi vil dog ikke i dag gå så vidt, at vi foreslår samtlige disse love totalt ophævet, selv om vi ønsker spørgsmålet herom sat til debat. Vi gør imidlertid opmærksom på, at ved sidste revision og forlængelse af lov om forbrugsbegrænsende foranstaltninger blev der indføjet en paragraf, der giver finansministeren bemyndigelse til med finansudvalgets tilslutning at iværksætte en trinvis nedsættelse af afgifterne på tekstilvarer og lignende varer, idet man af hensyn til, at afgiften opkræves i fabrikant- eller en gros-leddet, måtte anse det for urimeligt over for detailhandelen at lade afgiften bortfalde på én gang.
Det er nu længe siden, finansministeren fik den omtalte bemyndigelse, men der er endnu ikke gjort brug af den. Da tøjskatten af alle Danmarks skatter — direkte som indirekte — må anses for at være den mest urimelige og socialt den mest uretfærdige, stiller vi forslag til folketingsbeslutning om, at den trinvise nedsættelse skal påbegyndes pr. 1. april i år.
Finansministerens fuldmagt omfatter hele § 1 i lov om forbrugsbegrænsende foranstaltninger, men efter vor mening vil det have særlig interesse, at aftrapningen påbegyndes for de egentlige beklædningsvarer. Vort forslag til beslutning går derfor ud på, at finansministeren opfordres til fra den 1. april 1961 at iværksætte den trinvise nedsættelse af afgifterne for de vareområder, der omfattes af lovens § 1, nr. 1, 2, 3 og 4. Disse numre omfatter manufakturvarer og beklædningsgenstande af enhver art, metervarer af plastic og skumgummi samt varer fremstillet heraf, paraplyer og parasoller samt varer fremstillet af læder eller skind eller af råmaterialer, der finder lignende anvendelse.
Vi er naturligvis villige til med ministeren og eventuelt i et udvalg at drøfte, om aftrapningen også bør omfatte paragraffens nr. 4-8.
For så vidt behøver vort forslag ikke at vedtages, for at finansministeren kan gøre brug af sin bemyndigelse. Vi har imidlertid set os nødsaget til at stille det, da man nu i et par år forgæves har ventet på et initiativ fra den højtærede ministers side. Iværksættes aftrapningen, vil det sige, at pr. 1. april 1961 bortfalder 10 pct. af tøjskatten, hvorpå der bortfalder yderligere 10 pct. hver anden måned, således at vi i oktober 1962 endelig er blevet denne skat kvit."
Forslagsstillerne stillede samtidig forslag om, at der skulle foretages nogle ændringer i loven om forskellige forbrugsafgifter (se herom side 404).
De to forslag kunne ikke tiltrædes af finansministeren, der som begrundelse herfor bl. a. udtalte:
„Det må være en selvfølge, at hele vort skattesystem nu og da tages op til en samlet overvejelse. Derimod er det næppe hensigtsmæssigt, således som tilfældet er med disse forslag, at man uafhængigt af de andre skatter og afgifter vil diskutere en enkelt afgift. Jeg tror derfor, det vil være mere hensigtsmæssigt, om vi gemmer diskussionen om, hvilke skatter der skal lettes, indtil regeringen er kommet med sit oplæg til en udskrivningslov.
Dette forhindrer selvsagt ikke, at man allerede på nuværende tidspunkt godt kunne drøfte enkeltheder i denne afgift. Og skulle der foreligge ønsker om at foretage enkelte isolerede lempelser, som kan foretages uden at skabe kontrolmæssige problemer, vil jeg gerne drøfte disse spørgsmål nærmere."
Der blev ved 1. behandling fra flere sider givet udtryk for villighed til at se på sagen, efter at den nu var rejst i folketinget. Begge forslagene henvistes derfor til behandling i et udvalg. Dette afgav ikke betænkning.