Ved beslutningen, der vedtoges enstemmigt, tog folketinget de nævnte beretninger til efterretning.
I folketingsudvalgets betænkning udtales:
„Udvalget har behandlet den danske delegations beretninger om Nordisk Råds 8. session afholdt i Reykjavik 28.-31. juli 1960 og 9. session afholdt i København 18.-24. februar 1961.
Udvalget har med interesse mærket sig den udvikling af samarbejdet mellem rådet og regeringerne, som rådets præsidium og statsministrene tog initiativet til under Reykjaviksessionen og udformede nærmere ved fællesmødet på Harpsund 6. og 7. oktober 1960. Redegørelsen for dette møde peger særlig på udbygningen af de nordiske ministermøder og på de forstærkede kontakter mellem fagministerierne. En betydningsfuld nydannelse bebudes ved statsministrenes tilsagn om også i fremtiden at mødes med rådets præsidium i god tid forud for rådssessionen for at planlægge denne og for at drøfte aktuelle nordiske samarbejdsspørgsmål.
Af beretningen fremgår, at rådets præsidenter fremsatte ønske om, at regeringerne i større omfang end hidtil fremlægger forslag for rådet. Udvalget tilslutter sig denne opfordring.
Udvalget konstaterer, at også i fjor og i år har et betydeligt antal rekommandationer fra tidligere sessioner kunnet afskrives, fordi deres forslag er gennemført ved regeringernes foranstaltninger. Samtidig er vigtige sager, som allerede for flere år siden blev gjort til genstand for rekommandationer eller på anden måde har været behandlet i nordiske samarbejdsorganer, bragt afgørende skridt nærmere mod deres virkeliggørelse. Dette gælder fremfor alt det fælles arbejdsmarked for læger, de enslydende patentlove, det nordiske folkeakademi og den videnskabelige husholdningsuddannelse.
Såvel i Reykjavik som i København stod de økonomiske spørgsmål i forgrunden af debatten. Udvalget understreger, at samarbejdet mellem ministerkomiteen for nordisk økonomisk samarbejde, rådets økonomiske udvalg og den af dette udgåede nimandskomite begynder at give det ventede udbytte i form af konkrete beslutninger: om nedsættelse af et kontaktorgan for landbrugsspørgsmål, om foranstaltninger til fremme af industriernes produktionssamarbejde og om samarbejde inden for de internationale organisationer for at sikre en friere handel med fiskeprodukter.
Såvel rådet som dets økonomiske udvalg og den økonomiske nimandskomité har, som det fremgår af beretningerne, behandlet de nordiske økonomiske problemer på baggrund af bestræbelserne for at tilvejebringe et bredt europæisk fællesskab. Fra flere sider er peget på ønskeligheden af, at de nordiske lande i god tid gennemtænker, hvordan deres stilling vil blive, når den europæiske sammensmeltning har fundet sted, og træffer foranstaltninger for til den tid at optræde samlet i stedet for hver for sig. Udvalget er i denne forbindelse opmærksom på, at rådet efterlyser en analyse af det nordiske samarbejdes problematik, som skal danne grundlaget for forsøget på at finde frem til et kompromis mellem landenes på visse områder divergerende handelspolitiske interesser.
Udvalget udtaler sin tilfredshed med, at rådet har fortsat sine bestræbelser for ved nordisk samarbejde at opnå større effektivitet såvel som finansielle besparelser inden for udenrigstjenesten. Den af rådet ønskede samordning af ambassaderne særlig i de nye lande bør i videst muligt omfang virkeliggøres.
Efter udvalgets mening med rette gjorde rådet spørgsmålet om nordisk samarbejde angående bistanden til udviklingslandene til et hovedpunkt på dagsordenen ved dette års session, og det kan forventes, at den af rådet foreslåede ministerkomité vil gøre god fyldest som kontaktorgan til drøftelse af konkrete samarbejdsopgaver på dette felt.
Blandt rekommandationerne på det juridiske udvalgs sagsområde har udvalget navnlig fæstet sig ved forslaget om endnu lettere adgang for borgere fra ét nordisk land til at erhverve statsborgerret i et andet land i Norden. Udvalget er også opmærksom på de problemer, som knytter sig til nordboers erhvervelse af sommerhuse i Danmark.
Af de spørgsmål, socialpolitisk udvalg har beskæftiget sig med, er det vigtigste ved siden af det nordiske arbejdsmarked for læger bestræbelserne for at fjerne de hindringer, som endnu vanskeliggør et fælles arbejdsmarked for søens folk.
På det trafikale område understreger udvalget fagministrenes tilsagn om, at de vil søge at finde frem til en forenkling af paskontrollen ved indrejse til de nordiske lande.
Inden for kulturudvalgets arbejdsfelt vil henstillingerne om støtte til islandsk ungdoms studier ved folkehøjskoler i det øvrige Norden og om støtte til årlige studierejser til Island for studerende i nordiske sprog fra de øvrige nordiske lande bidrage til at styrke de kulturelle bånd mellem islændingene og de andre nordiske folk.
Den af rådet foreslåede nordiske litteraturpris på 50.000 d. kr. om året har til formål at styrke interessen for den nordiske digtning og er da også af forfatterne blevet opfattet som en anerkendelse fra folkerepræsentationernes side af litteraturens betydning for det nordiske samarbejde.
En fremtrædende plads under debatten både på Reykjavik-sessionen og på sessionen i København indtog spørgsmålet om samarbejdet i Norden inden for forskningen og den højere videnskabelige undervisning. Udvalget erkender, at dette problem er af afgørende betydning for de nordiske landes mulighed for at hævde en international standard på disse centrale områder, og udtaler sin tilfredshed med, at rådet har rejst sagen, og at undervisningsministrene allerede har imødekommet rådets henstilling om snarest at tage den op til behandling."