Loven har følgende indhold:

Det i lov om foranstaltninger til fremme af danske erhvervsinteresser, jfr. lovbekendtgørelse nr. 307 af 6. oktober 1954, som ændret ved lov nr. 176 af 24. maj 1955, og lov nr. 213 af 11. juni 1959 [årbog 1958-59, side 388], fastsatte beløb af 700 mill. kr., inden for hvilket handelsministeren er bemyndiget til at yde eksportkreditgarantier, forhøjes til 1 milliard kroner.

Til begrundelse af forhøjelsen anførte handelsministeren ved fremsættelsen af lovforslaget:

„Som det høje folketing vil erindre, blev det maksimale beløb, inden for hvilket der kan gives eksportkreditgarantier ved lov nr. 213 af 11. juni 1959 forhøjet fra 500 mill. kr. til 700 mill. kr. Det nu fremsatte forslag går ud på at forhøje det maksimale beløb fra 700 mill. kr. til 1 milliard kr.

Når regeringen efter så relativ kort tid har anset det for nødvendigt at søge beløbet forhøjet, er årsagen den, at der i de seneste måneder er imødekommet ansøgninger, der pr. ultimo september har bragt det samlede garantibeløb op på ca. 636 mill. kr. Det er først og fremmest beløbene for ydede solvens- og transfereringsgarantier, der er steget igennem de seneste måneder.

Det må forventes, at der i de kommende måneder vil finde yderligere stigning sted i beløbene, således at det gældende maksimum på 700 mill. kr. sandsynligvis ikke vil være tilstrækkeligt til at imødekomme nye ansøgninger. Statens eksportkredit-udvalg har derfor foreslået, at der snarest muligt tilvejebringes lovhjemmel for en forhøjelse af maksimumsbeløbet. For at der fremover i det omfang, der er behov herfor, fortsat kan være mulighed for ydelse af eksportkreditgaranti i fornødent omfang, foreslår regeringen, at maksimum forhøjes til 1 milliard kr.

Det udvalg, der sidste efterår blev nedsat med den opgave at undersøge eksportkreditloven, vil kunne afgive sin betænkning i løbet af kort tid, og forslag til en ændret lovgivning vil derefter blive fremsat for tinget. Den nugældende lov udløber med udgangen af marts 1960."

I folketinget gav samtlige partier tilslutning til den foreslåede forhøjelse af eksportkreditgarantiernes maksimumsbeløb, idet venstres og det konservative folkepartis ordførere dog ønskede, at man samtidig skulle ophæve den gældende lovs kapitel 2 (angående udlån til industri- og håndværksvirksomheder).

Lovforslaget henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der i sin betænkning anfører:

„Udvalget har holdt 2 møder og herunder haft samråd med handelsministeren, der såvel ved samrådet som skriftligt har besvaret en række af udvalget stillede spørgsmål.

Ministeren oplyste i øvrigt, at han sidst i denne måned ventede at modtage betænkning fra det med henblik på revision af den heromhandlede lovgivning nedsatte udvalg. Det var ministerens hensigt snarest derefter at fremsætte lovforslag."

Et flertal (regeringspartiernes medlemmer) indstillede herefter lovforslaget til vedtagelse i uændret affattelse, mens venstres og det konservative folkepartis udvalgsmedlemmer stillede ændringsforslag om, at kapitel 2 i den gældende lov skulle udgå.

Efter at dette ændringsforslag var forkastet ved 2. behandling, vedtoges lovforslaget enstemmigt ved 3. behandling.