Ved loven, der gennemførtes i forbindelse med det af finansministeren fremsatte forslag til lov om ændringer i toldloven (se ovenfor under nr. 18), forlængedes lov nr. 302 af 21. december 1957 om valutaforhold til udgangen af december 1961.

Endvidere ophævedes valutalovens § 7, der indeholdt handelsministerens bemyndigelse til at træffe midlertidige foranstaltninger med henblik på forbrugsregulering, herunder rationering, hensigtsmæssig fordeling af landets varebeholdninger eller regulering af vareproduktionen, når sådanne foranstaltninger skønnedes påkrævet som følge af indtrådt eller truende international knaphed på nødvendige varer.

Baggrunden for ophævelsen af denne bestemmelse var, at der med gennemførelsen af lov nr. 342 af 23. december 1959 om det civile beredskab var skabt sådanne muligheder for at sikre landets produktionsevne samt opretholdelse og fordeling af forsyninger m. v., at handelsministeren havde fundet det forsvarligt at give afkald på de særlige bemyndigelser, der hidtil har været indeholdt i valutalovens § 7.

Herudover foretoges under folketingets behandling af lovforslaget en række mindre ændringer af mere formel karakter, hvorunder der også skete en hertil svarende ændring af lovforslagets titel. Endelig tillagdes der handelsministeren en bemyndigelse til at optrykke den således ændrede valutalov, hvilket ministeren har benyttet sig af ved udstedelse af lovbekendtgørelse nr. 54 af 29. februar 1960.

Af større betydning end de foran omtalte ændringer i selve valutaloven var dog de ændringer i handelsministeriets varelister, som under udvalgsarbejdet aftaltes mellem folketingsudvalget og handelsministeriet i forbindelse med ændringerne i toldlovens tarifafsnit.

Allerede ved lovforslagets fremsættelse var dette ledsaget af bilag, der viste, hvilke forslag handelsministeren ville stille om overførsler fra bunden liste til friliste.

Om disse overførsler udtalte handelsministeren ved fremsættelsen bl. a.:

„Ved den af finansministeren foreslåede ændring af toldtariffen kompenseres den afledede beskyttelse med visse toldforhøjelser, således at det, der sker, er en omlægning af beskyttelsen fra importregulering til told, som under markedsplanerne vil blive afviklet gradvis over for de andre medlemmer af frihandelssammenslutningen og derved muliggøre en vis tilpasningsperiode for den del af produktionen, for hvilken importrestriktionerne samtidig har betydet beskyttelse.

På baggrund af de forhold, jeg her har nævnt med hensyn til valutastillingen, markedsplanerne og toldforslaget, har jeg fundet grundlag for at foretage en liberalisering over for OEEC-området og dollarområdet af de varer, der er anført i oversigt 1 i bemærkningerne til det forelagte lovforslag. Det er hensigten, at denne liberalisering skal sættes i kraft samtidig med den nye toldtarif. Beregnet efter OEECs metode ud fra importen i 1948 betyder det, at OEEC-liberaliseringen vil stige fra 86 pct. til 96 pct. Hvor betydelig denne liberalisering vil være, illustreres imidlertid bedre ved at nævne, at den del af den danske industriproduktion, som liberaliseres, vil stige fra 36 pct. til 92 pct. Der er ved denne beregning set bort fra de industrielt forarbejdede landbrugsvarer, som ikke vil indgå under de almindelige regler for told- og restriktionsafviklingen inden for frihandelsområdet. Herefter vil kun 8 pct. af den egentlige industriproduktion være underkastet importrestriktioner, der vil blive genstand for en gradvis afvikling i de kommende år.

De varer, det er tanken at liberalisere, er udvalgt, således som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, på den måde, at der er medtaget alle liberaliseringsmodne varer. Herved forstås, at udstedelsen af importbevillinger til de pågældende varer i forvejen har nået et sådant omfang, at en liberalisering ikke skønnes at give anledning til nogen væsentlig stigning i importen.

Endvidere foreslås liberaliseret varer, for hvilke importreguleringen hidtil er opretholdt af handelspolitiske hensyn, der ikke mere gør sig gældende.

Dernæst er der på liberaliseringslisten medtaget en række varer, for hvilke de foreslåede toldændringer skønnes at skabe en sådan konkurrencemæssig stilling på markedet, at der er grundlag for liberalisering. Der er her bl. a. tale om en række vareområder, hvor de pågældende brancher over for finansministeriet har erklæret sig enige i en liberalisering på baggrund af de foreslåede toldsatser. I øvrigt omfatter listen også visse råvarer og halvfabrikata, der er medtaget, fordi de færdigvarer, til hvis fremstilling de anvendes, tænkes liberaliseret.

De varer, der herefter vil være tilbage på bunden liste, vil ud over landbrugsvarer, frugt og grønsager kun omfatte et lille udsnit af den egentlige industriproduktion, nemlig sådanne varer, for hvilke der gælder særlige ordninger, og hvor det af hensyn til disses opretholdelse i hvert fald indtil videre er nødvendigt at have importen under regulering. Endvidere vil på bunden liste være visse varer, for hvilke den konkurrencemæssige stilling er en sådan, at en øjeblikkelig liberalisering ikke skønnes forsvarlig. Importreguleringen vil for disse varers vedkommende blive afviklet gradvis i det tempo, udviklingen gør det muligt, og mindst i det tempo, der angives ved frihandelskonventionens regler om restriktionsafvikling. Regeringen er indstillet på at fremme liberaliseringen inden for denne sektor i det omfang, det er muligt."

Som nævnt foran gennemførtes forslaget om ændringer i og forlængelse af valutaloven i forbindelse med finansministerens samtidigt fremsatte lovforslag om ændringer i toldloven, idet de to lovforslag blev henvist til behandling i samme folketingsudvalg. Under forhandlingerne i dette udvalg foretoges i forbindelse med forhandlingerne om toldsatsernes højde nogle ændringer i de allerede omtalte af handelsministeren foreslåede placeringer på henholdsvis bunden liste og friliste. Til belysning af omfanget og karakteren af disse ændringer kan anføres følgende udtalelse af handelsministeren ved lovforslagets 3. behandling:

„Skal man forsøge at få et helhedsindstryk af den samlede reform, ændringerne i toldloven og ændringerne i valutaloven eller rettere sagt importtildelingerne og liberaliseringen, må man se på, hvor stor en del af Danmarks industri der var beskyttet på en eller anden måde gennem importtildelinger. Det var og er i dag ca. 64 pct. Hvis dette lovforslag bliver gennemført og administrationen følger de lister, der nu vil blive vedtaget, vil procenten gå ned til 13, d. v. s. ikke så stor en nedgang som oprindelig foreslået, men dog en meget betydelig nedgang. Man kan vel trygt sige, at afstanden fra 64 til 13 er meget lang, og jeg tror, man med temmelig stor sikkerhed kan hævde, at den liberalisering, der nu finder sted, er så betydelig, at den trods de samtidig forekommende toldforhøjelser alt i alt er et klart skridt i retning af en friere importpolitik end den, vi har kendt før, og jeg kan vanskeligt tænke mig andet, end at dens virkning på priserne vil blive en virkning i nedadgående retning, og at det vil blive en virkning til gavn for forbrugerne."

Lovforslaget blev på grund af dets nære sammenhæng med forslaget om ændringerne i toldloven gennemført af stort set de samme partier, som stemte for toldlovsændringerne. For lovforslaget stemte 115 medlemmer (S, KF, RV, DR og SI), idet dog et medlem af det konservative folkeparti (Weikop) i udvalgets tillægsbetænkning udtalte, at han ikke kunne give tilslutning til, at de varer, der belastes med toldforhøjelser, og som findes opført på den af handelsministeren forelagte oversigt over varer, der skulle kunne indføres frit, overføres fra liberaliseringsforslaget til bunden liste.

Imod lovforslaget stemte ingen, men 36 medlemmer (V, DK, SF og 2 grønlandske medlemmer) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.

Venstres motivering herfor fremgik af følgende mindretalsudtalelse i udvalgets betænkning:

„Et mindretal (venstres medlemmer af udvalget) erkender, at loven efter de ændringer, der er foreslået i udvalget, meget nær vil have det indhold, venstre tidligere har stillet forslag om, men lovens betydning er afhængig af, hvorledes dens bemyndigelser bruges, og vi må beklage, at der stadig er for mange industrivarer på bunden liste. I øvrigt må disse forhold ses i sammenhæng med den toldlov, der er til behandling. Mindretallet kan i konsekvens heraf ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse."

Aksel Larsen (SF) begrundede ved 3. behandling sin stilling således:

„Jeg erkender, at en valutalov er nødvendig, og jeg erkender, at dens formuleringer på de områder, jeg har nævnt, stort set er tilfredsstillende, men så længe både erfaringen og de vekslende handelsministres ord siger, at man ikke vil administrere loven i overensstemmelse med paragraffernes formulering, ser jeg mig ikke i stand til at stemme for lovforslaget. Da jeg på den anden side erkender, at vi er nødt til at have en valutalov, må jeg afholde mig fra at stemme."

Angående de øvrige partiers motiveringer for deres stilling henvises til den under nr. 18 omtalte sag, hvor der er redegjort for partiernes stilling til toldlovsændringerne.