Loven har følgende indhold:

§ 1. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til for statskassens regning at lade Hanstholm havn færdigbygge som en kombineret trafik- og fiskerihavn med en besejlingsdybde af 8,5 m.

§ 2. De nødvendige beløb til forberedelse af havnebyggeriet, til anlæggets udførelse samt til tilsyn med arbejdet og administration af de staten tilhørende arealer i Hanstholm bevilges på de årlige finanslove.

§ 3. Efter fuldførelsen af Hanstholm havn forvaltes denne som statshavn af ministeriet for offentlige arbejder. Den daglige forvaltning overdrages i henhold til et af ministeren for offentlige arbejder udfærdiget forvaltningsreglement til et havneråd på 5 medlemmer, hvoraf 2 beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Thisted amtsråd og den fiskeriforening, som udpeges dertil.

§ 4. De i forbindelse med havneanlæggets udførelse udfærdigede dokumenter m. v. fritages for stempel- og tinglysningsafgifter samt alle andre afgifter til det offentlige.

§ 5. Lov nr. 182 af 31. marts 1917 om anlæg af fiskerihavne på Jyllands vestkyst ophæves, for så vidt angår bemyndigelsen for ministeren for offentlige arbejder til at anlægge en fiskerihavn ved Helshage (Hanstholm).

Ved lov nr. 182 af 31. marts 1917 om anlæg af fiskerihavne på Jyllands vestkyst bemyndigedes ministeren for offentlige arbejder til for statskassens regning bl. a. at lade anlægge en større fiskerihavn ved Helshage (Hanstholm) til et beløb af 11,4 mill. kr. De indledende arbejder iværksattes kort tid efter lovens vedtagelse under ledelse af ingeniør Jørgen Fibiger.

Det stod imidlertid snart klart, at det i loven afsatte beløb på grund af de indtrufne prisstigninger langtfra ville være tilstrækkeligt. Hertil kom, at de beløb, der stilledes til rådighed for anlægget på de årlige finanslove, var meget små, og endelig blev det, efterhånden som anlægget skred frem, i stedse højere grad nødvendigt at anvende disse beløb til vedligeholdelse af de allerede udførte anlæg.

En fortsættelse af arbejdet i dette langsomme tempo måtte anses for uøkonomisk, og ministeriet for offentlige arbejder fik derfor i 1941 bevillingsmyndighedernes tilslutning til efter besættelsens ophør at fuldføre anlægget på ca. 8 år efter et af vandbygningsvæsenet samme år udarbejdet ændret projekt. Året efter standsedes arbejdet af tyskerne, og hele Hansted by evakueredes.

Efter besættelsen viste det sig, at vestmolen, der ved arbejdets standsning var næsten fuldført, var stærkt ødelagt bl. a. som følge af manglende vedligeholdelse. Samtidig med, at der i 1948 stilledes godt 5 mill. kr. til rådighed for reparationsarbejder, nedsattes et udvalg under ministeriet for offentlige arbejder til undersøgelse af, om det ville være teknisk muligt og økonomisk forsvarligt at fuldføre havnen. Udvalget kom i sin i 1951 afgivne betænkning til det resultat, at en fuldførelse af havnen efter projektet af 1941 ville koste godt 100 mill. kr. Hertil kom, at det som følge af tilsandingen trods store oprensningsudgifter måtte forudses, at opretholdelse af en sejlrende med fornøden dybde kunne blive umulig. Udvalgets flertal frarådede derfor at færdigbygge havnen.

Efter at der såvel fra fiskerierhvervets som fra lokal side var fremsat ønske om, at havnespørgsmålet på ny blev taget op, besluttedes det efter forslag fra professor Lundgren i 1955 at iværksætte modelforsøg vedrørende tilsandingsproblemet i og ved havnen. Der stilledes yderligere 3 mill. kr. til rådighed til reparationsarbejdet, og samtidig nedsatte ministeriet for offentlige arbejder efter henstilling fra finansudvalget et sagkyndigt udvalg med den opgave at foretage en fornyet vurdering af de økonomiske og erhvervsmæssige forhold, der står i forbindelse med bygning af en fiskerihavn ved Hanstholm.

Dette udvalg, hvis betænkning af 25. september 1959 offentliggjordes i november måned s. å., kom til den konklusion, at anlæg af en fiskerihavn efter et af laboratoriet for havnebygning udarbejdet skitseforslag (i betænkningen betegnet forslag C) vil gøre det muligt for dansk Nordsøfiskeri at opnå et sådant merudbytte, at havneanlægget vil være samfundsøkonomisk rentabelt.

Havnens drift vil dog næppe kunne forrente og afskrive den betydelige anlægskapital, men de løbende driftsudgifter forventes dækket af driftsindtægterne, idet de udførte modelforsøg bl. a. har givet til resultat, at oprensningsudgifterne for den skitserede fiskerihavn vil kunne holdes nede på et beløb af ca. 50 000 kr. årlig, d. v. s. en brøkdel af det tidligere antagne.

Udvalget fandt det endvidere sandsynligt, at havnens anlæg ved at udløse nyt lokalt initiativ vil øge tilgangen af arbejdskraft og kapital til fiskerierhvervet. Endelig har udvalget peget på, at havneanlægget vil bidrage til en varig løsning af de store beskæftigelsesproblemer i Thisted amt ved at give basis for en økonomisk ekspansion i denne del af landet.

En havn, der alene tager sigte på at dække fiskeriets behov, vil efter det udarbejdede overslag kunne bygges for 72 mill. kr., heri ikke medregnet de i alt 19 mill. kr., som til dato er anvendt til havneanlægget.

Udvalgets opgave var begrænset til en vurdering af virkningerne af anlæg af en fiskerihavn, men som resultat af modelforsøgene skitserede laboratoriet for havnebygning tillige en større havn, hvis molen blev ført ud i den i 1941-projektet forudsatte længde. En sådan havn vil med en naturlig besejlingsdybde på 8,5 m under rolige vejrforhold kunne besejles af skibe på helt op til 10 000 DWT, mens den rene fiskerihavn, hvor besejlingsdybden ville blive 7 m, kun kan modtage skibe på op til 5 000 DWT.

En sådan større havn, der kan tjene som kombineret trafik- og fiskerihavn, vil være en del dyrere at anlægge end en ren fiskerihavn, idet anlægsudgiften iflg. bemærkningerne til lovforslaget kan anslås til 103 mill. kr. ved fuld udbygning. „Imidlertid vil en havn, der giver mulighed for anløb af store skibe, give betydeligt bedre betingelser for den erhvervsmæssige udvikling i Nordvestjylland end en ren fiskerihavn. Da en industriel udvikling i denne del af landet af regeringen tillægges stor betydning, har man fundet det rigtigst at understøtte denne udvikling gennem anlæg af en kombineret trafik- og fiskerihavn ved Hanstholm."

Selve havnebyggeriet forudsættes gennemført på 5 år. Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra samtlige partier og gennemførtes enstemmigt.